DI: Meterhøje oversvømmelser i gaderne og saltvand i metroen – regeringen bør sætte turbo på klimatilpasning

Det er beregningsscenarierne i rapporten selvfølgelig også, men pointen er, at det ikke er helt urealistisk. Derfor skal vi sætte tempo på klimatilpasningen af København og vores andre byer.

Vi har behov for holistiske løsninger, som håndterer stormflod, højtstående grundvand, vandløb, der går over bredderne og ikke mindst sikre, at løsningen på det ene problem ikke bidrager til et andet.

Det kan sikre klimarobuste byer.

Bidrag til klimatilpasning

Traditionelt har vi set på kystbeskyttelse som en sag for de lodsejere, der bliver beskyttet og traditionelt også betalt af dem gennem det såkaldte nytteprincip. 

Det haster – det viser de seneste oversvømmelser.

Karin Klitgaard
Underdirektør, DI

Når vi taler om København, eller et andet større bysamfund, så bliver det straks sværere at gøre helt så entydigt.

For hvem har reelt nytten af, at den kollektive trafik kan køre stabilt og ikke ligger stille i op til et år efter oversvømmelsen? Skal beboere der bor i stueetagen betale mere end dem på fjerde sal? Hvad koster det for virksomheder, hvis medarbejdere og varer ikke kan nå frem?

Spørgsmålene er mange, og vi kan nok ikke nå en model, hvor nytten af en sikring af København kan fordeles med 100 procents retfærdighed.

Derfor må vi også finde mange finansieringskilder fra stat, kommune, infrastrukturejere og lodsejere.

Et konkret forslag er at indføre et klimatilpasningsbidrag for lodsejerne, der kan finansiere udgifter til håndtering af højtstående grundvand, bidrage til kystbeskyttelse med mere.

Det haster

Et sådant bidrag skal naturligvis ikke være knyttet til vandforbruget, men i stedet kan det være en afgift per grund, efter grundstørrelse eller belægningsgrad, størrelse af bygning eller andet, der er administrativt enkelt.

Måske kan vi lære noget af den hollandske finansieringsmodel, de har jo på godt og ondt mange års erfaring med at håndtere vandmasserne.

Vi har brug for, at regeringen og Miljøministeriet sætter turbo på de nødvendige justeringer af love og regler, og at de træffer de svære beslutninger om, hvordan vi skal fordele regningen.

Det sidste skal gøres klart, tydeligt og ubureaukratisk, så klagesager og uforståelige regler ikke bremser klimatilpasningen yderligere.

Det er vigtigt, at der er tale om en simpel bidragsmodel, der kan være med til at sikre lokal opbakning til finansieringen.

Det haster – det viser de seneste oversvømmelser, både for mennesker, virksomheder og pengepungen, for det er stadig billigere at forebygge end at rydde op.