DI: Vi skal tage beslutninger på klimaområdet, også selvom de er forbundet med risici

Trods mange klimaaftaler mangler vi at få konkretiseret, hvordan vi får reduceret nok CO2 til at opfylde de ambitiøse mål. Vi skal turde tage de nødvendige politiske beslutninger, også selvom der kan være høje risici forbundet med dem, skriver Anne Højer Simonsen.

Mens vi får skaffet mere grøn energi, skal vi få bedre styr på vores CO2-udledninger. Uden CO2-fangst, -lagring og -anvendelse når vi ikke i mål, skriver Anne Højer Simonsen.<br> — Mens vi får skaffet mere grøn energi, skal vi få bedre styr på vores CO2-udledninger. Uden CO2-fangst, -lagring og -anvendelse når vi ikke i mål, skriver Anne Højer Simonsen.
Foto: Todd Korol/Reuters/Ritzau Scanpix

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør, DI

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ikke længe efter valget meldte SVM-regeringen i regeringsgrundlaget, at Danmark skal fremrykke målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2045. Det vil altså sige, at om 22 år skal Danmark ikke udlede mere CO2, end vi kan optage gennem skove og anden CO2-fangst.

Det er et ambitiøst mål, der rummer optimisme og muligheder. Men er vi for optimistiske? Og hvad er vores muligheder for faktisk at nå målet?

Jeg er desværre ikke sikker på, at Danmark kan blive klimaneutral i 2045, hvis der ikke snart sker noget drastisk i forhold til at implementere grønne løsninger. Om 22 år er det en ny generation, der udvikler Danmark, men vi kan ikke lade det være op til næste generation at redde klimaet.

De beslutninger, som det kræver, skal vi træffe i dag. Og det er ikke nogle nemme beslutninger.

Implementeringen mangler

Så hvad har vi af muligheder for at indfri vores klimamål? Det har DI 43 forslag til i et nyt udspil, som vi har valgt at kalde ”Klimaneutral i 2045 – handling i dag”. For vi skal handle i dag – og ikke i morgen eller om et år eller to.

Efter år med energikrise, som har ramt både borgere og virksomheder hårdt, er det mig en gåde, at vi ikke formår at udnytte det kæmpe potentiale, der er i energieffektivisering, til fulde.

Vi er begyndt at gøre brug af den banebrydende teknologi, men infrastrukturen skal styrkes både på tværs af landet og over landegrænsen, før det kommer til virkelig at batte noget.
Anne Højer Simonsen
Vicedirektør, DI

Det gælder for eksempel den overskudsvarme, der bliver skabt ved produktion under meget høje temperaturer såsom cement eller tegl, der kan bruges til at varme private boliger op med. Eller når vi vasker tøj eller oplader elbilen om natten, hvor der er mindst belastning på elnettet.

Og når vi nu taler om energi, har DI en ambition om, at Danmark skal køre på 100 procent grøn energi i 2030. Det kræver en massiv udbygning af vedvarende energi.

I dag har vi en havvindskapacitet på 2,3 gigawatt, og sidste uge blev et bredt flertal i Folketinget enige om udbudsrammerne for yderligere 9 gigawatt i 2030.

Det er et godt skridt på vejen. Udfordringen er bare, at det i snit tager ni år at opføre en havvindmøllepark, så der skal betydeligt skub i processerne, og udbuddene skal helst være afgjort inden sommerferien 2024, hvis vi skal nå det.

Læs også

Dansk Fjernvarme: Prisloft på overskudsvarme modarbejder klimaneutral opvarmning

Debat

Og mens vi får skaffet mere grøn energi, skal vi samtidig have bedre styr på vores CO2-udledninger. Uden CO2-fangst, -lagring og -anvendelse når vi ikke i mål. I februar blev der for første gang i stor skala lagret CO2 i Nordsøen og i maj blev det første CCUS-udbud afgjort.

Vi er altså begyndt at gøre brug af den banebrydende teknologi, men infrastrukturen skal styrkes både på tværs af landet og over landegrænsen, før det kommer til virkelig at batte noget.

Vi skal turde tage risici

Der er desværre ikke plads nok til at fortælle om alle vores forslag, men fælles for dem alle er, at det er de danske virksomheder, der får det til at ske. Det ligger i ordet ”grøn omstilling”, at vi skal væk fra noget, for at nå hen til noget andet.

Det kommer ikke til at ske uden betydelige investeringer, en endnu større indsats fra virksomhederne, og stor opbakning fra det offentlige. Og så kommer det også til at kræve noget af os som forbrugere. For omstilling er ikke kun noget for virksomhederne – det er også noget som dig og mig skal tænke over i hverdagen ved at genbruge i stedet for at forbruge.

Vi skal turde tage de politiske beslutninger, der er nødvendige for at nå vores mål, også selvom der kan være høje risici forbundet med dem.
Anne Højer Simonsen
Vicedirektør, DI

Der er under ét år til at CO2-udledningerne begynder at tælle op imod klimamålet i 2025, der er mindre end 10 år til 70 procent målsætningen i 2030, og mindre end 22 år til klimaneutralitet i 2045.

Vi står altså over for en udfordring, hvor vi trods mange ambitiøse klimaaftaler stadig mangler at få konkretiseret, hvordan vi får reduceret nok CO2 til at opfylde de ambitiøse mål.

Vi må nemlig for alt i verden ikke stå i en situation om 20 år, hvor vi har umådeligt svært ved at opfylde klimamålet, som vi gør lige nu for at ramme skiven for 2025.

Vi skal derfor turde tage de politiske beslutninger, der er nødvendige for at nå vores mål, også selvom der kan være høje risici forbundet med dem. Hvis klimasnakken ikke skal udvikle sig til sort snak, skal vi starte med at fokusere på implementeringen af de løsninger, som danske virksomheder har udviklet gennem lang tid.

Drivhusgasreduktionerne må nemlig ikke blot forblive tal på et stykke papir – de skal være en realitet.

Politik har aldrig været vigtigere