Tøjgiganter kan i dag skyde ansvar for ulovlig skovfældning fra sig. Men det kan der snart blive lavet om på
Bomuldsproduktion til H&M og Zara kædes nu sammen med ulovlig skovhugst i Brasilien og brud på menneskerettighederne. Imens trækker det ud med at få vedtaget EU-regler om virksomheders ansvar for alle led i deres produktion. Den kommende lovgivning vil gøre en forskel i den slags sager, siger ekspert.
Marie Møller Munksgaard
JournalistOm få år vil store tøjvirksomheder som Zara og H&M formentlig ikke længere kunne løbe fra at tage ansvar for alle dele bag produktionen af deres tøj.
Kommende lovgivning, som nærmer sig endelig vedtagelse, vil nemlig betyde, at store virksomheder i EU får ansvar for alle led i deres produktion fra klargøring af marken til salg i butikken.
Det såkaldte Due Diligence-direktiv vil dermed formentlig gøre en forskel i sager som den, to af Europas største tøjfirmaer torsdag er blevet ramt af, siger en professor i virksomhedsetik til Altinget.
I en rapport fra ngo'en Earthsight, som Altinget og andre medier torsdag kunne fortælle om, kædes H&M og Zara og deres bomuld sammen med ulovlig fældning af tropisk skov og brud på menneskerettighederne.
Men i deres svar på kritikken sender begge tøjfirmaer aben videre til den organisation for bæredygtigt bomuld, Better Cotton, som H&M og Zara er medlem af. Tøjfirmaerne mener, at Better Cotton er ansvarlige for at sikre, at bomulden dyrkes under bæredygtige og lovlige forhold.
Og tøjfirmaerne kan i dag fint fralægge sig det juridiske ansvar og skubbe det nedad i den slags sager.
Men det bliver der snart ændret på med det kommende direktiv.
Det siger Jakob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet.
"De nye EU-regler betyder, at man skal være ansvarlig gennem hele værdikæden. Det er ikke nok for en virksomhed bare at have kontrol over dem, der producerer tøjet. Man skal også være sikker på, at materialet er produceret under acceptable vilkår,” siger han.
Earthsight, som har lavet rapporten om tøjfirmaernes bomuld på baggrund af årelang research, har store forhåbninger til de kommende regler.
"Hvis EU-direktivet bliver vedtaget, vil det sikre den nødvendige ansvarlighed hos en række europæiske værdikæder og gøre det muligt for dem, der bliver påvirket negativt af store virksomheders aktiviteter, at holde dem ansvarlige i EU-retten,” lyder det i rapporten.
Ny forståelse af virksomheders ansvar
Loven om virksomhedernes kædeansvar er vedtaget i det relevante udvalg i Parlamentet og blandt medlemslandene i ministerrådet, men det mangler afstemningen i det samlede parlament og de såkaldte trilogforhandlinger mellem ministerråd, parlament og kommission. I praksis forventes derfor snart en endelig aftale.
Processen har dog ikke været uden problemer. I sidste øjeblik lykkedes det flere medlemslande – herunder Tyskland – at udvande aftaleteksten. Det betyder blandt andet, at små og mellemstore virksomheder ikke bliver omfattet af reglerne, og at overgangsperioden for virksomhederne til at leve op til reglerne er blevet længere. Det forventes at reglerne vil gælde for de største firmaer i 2027.
Niels Fuglsang (S), der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, havde helst set det oprindelige forslag fra Kommissionen stemt igennem. Alligevel mener han, at direktivet tager et stort skridt i retning mod at holde multinationale virksomheder til ansvar for hele deres værdikæde.
“Det er ikke et så stærkt forslag, som vi oprindeligt så fra Kommissionen. Men vi sikrer alligevel, at store virksomheder som H&M og Zara fremover ikke kan vende det blinde øje til, når der er problemer længere nede i deres værdikæde,” siger Niels Fuglsang.
Det er ikke nok for en virksomhed bare at have kontrol over dem, der producerer tøjet. Man skal også være sikker på, at materialet er produceret under acceptable vilkår.
Jacob Dahl Rendtorff
Professor i virksomhedsetik, Roskilde Universitet
En pisk, men ingen gulerod
Selvom man ifølge Jakob Dahl Rendtorff med Due Diligence-direktivet nu har lavet “et markant stykke lovgivning”, påpeger han dog, at der stadig er usikkerhed omkring, hvordan det præcis skal foregå i praksis.
“Det kan gå hen og blive bureaukratisk og virkelig omfattende, når virksomhederne skal rapportere hele vejen ned. Hvordan skal man måle det, og hvordan sikrer man, at det ikke bare ender som en træls opgave i regnskabsafdelingen?”, siger Jakob Dahl Rendtorff.
Han stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkeligt incitament for virksomhederne til at leve op til de nye regler:
“Problemet er, at der er en pisk, men ingen gulerod. Virksomhederne bliver gule og blå af at skulle leve op til de her regler, men hvad får de egentlig ud af det?”.
Ifølge Niels Fuglsang er det helt på sin plads, at man strammer reglerne for multinationale selskaber uden at give dem et økonomisk incitament til at leve op til det.
“Jeg synes ikke, det er synd for virksomheder som Zara og H&M. De må gerne tjene penge, men de skal gøre det under ansvarlige forhold. De er magtfulde aktører, der har masser af ressourcer, og derfor er det rimeligt at stille krav til dem,” siger han.
Økonomiske sanktioner venter forude
Når det nye EU-direktiv bliver endeligt vedtaget, vil det fremover have økonomiske konsekvenser for H&M og Zara, hvis de benytter bomuld fra plantager i Brasilien, der har begået ulovlig skovrydning eller brudt menneskerettighederne.
Mens de ikke kan holdes til ansvar i dag, vil det med de nye regler være muligt at hive virksomhederne i retten og give dem en bøde, hvis man har bevis for, at de ikke lever op til deres ansvar.
Det er ikke et så stærkt forslag, som vi oprindeligt så fra Kommissionen. Men vi sikrer alligevel, at store virksomheder som H&M og Zara fremover ikke kan vende det blinde øje til.
Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Jakob Dahl Rendtorff stiller dog spørgsmålstegn ved, hvilke sanktionsmuligheder EU reelt vil have overfor virksomhederne.
“Man mangler at få afklaret, hvordan EU helt konkret vil tjekke virksomhederne efter i sømmene og sanktionere i tilfælde af et lovbrud,” siger han.
Niels Fuglsang er ikke bekymret for, at det kan ende med at blive ord mod ord, hvis der bliver lagt sag an mod virksomheder.
“Der er NGO’er, journalister og andre i verden, der undersøger virksomheder, og derfor tror jeg nok, det skal komme frem, når noget ikke er i orden,” siger han.
“Jeg håber ikke, at vi skal have særligt mange retssager, men at virksomhederne i stedet løfter deres ansvar. Hvis multinationale virksomheder som H&M og Zara begynder at stille krav, kan det nemlig bevæge sig helt ned til bomuldsproducenten i Brasilien.”