Debat

Energinet.dk: Atomkraft udgør kun tre procent i danskernes stikkontakter

REPLIK: Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller mere end antyder, at Danmark gennem sin import af strøm har 23 procent atomkraft i stikkontakterne. Det er dog langt fra sandheden, skriver Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef i Energinet.dk.

Der er i praksis ikke meget atomkraft i de danske stikkontakter, skriver Energinet.dk.
Der er i praksis ikke meget atomkraft i de danske stikkontakter, skriver Energinet.dk.Foto: www.colourbox.com
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Nørskov Rasmussen
Pressechef i Energinet.dk

Fakta
Bland dig i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

I et læserbrev på Altinget henviser Tone Brix-Hansen fra Landsforeningen Naboer til Kæmpemøller til Energinet.dk’s deklarationer af el. Der er desværre en misforståelse i debatindlægget, som gør, at det fremstår, som om at Danmark gennem sin import af strøm har 23 procent atomkraft i stikkontakterne. Det rigtige tal er ifølge Energinet.dk’s beregninger 3 procent.

Strøm er lige som meget andet en grænseoverskridende handelsvare og flyder time for time mellem lande. Danske producenter sælger kraftværksstrøm, vindmøllestrøm mv. til vores nabolande, mens vi importerer vandkraft, vindkraft, solcellestrøm, atomkraft, kulkraft og meget andet.

Udbud og efterspørgsel afgør, hvornår strømmen flyder den ene eller anden vej.

Da strøm ikke har en ”farve”, kan vi ikke sætte et filter op og se, om det præcis er grøn strøm, der kommer gennem ledningerne og ud i den enkelte stikkontakt.

Jesper Nørskov Rasmussen
Pressechef i Energinet.dk

Da strøm ikke har en ”farve”, kan vi ikke sætte et filter op og se, om det præcis er grøn strøm, der kommer gennem ledningerne og ud i den enkelte stikkontakt. Vi kan ikke se, om det det ene sekund er vindmøllestrøm, det andet sekund er strøm fra solceller eller kraftværksstrøm, vi sender ind og ud af landet.

Atomkraft udgør kun 3 procent
Men Energinet.dk laver hvert år en beregning og dermed et estimat over, hvor strømmen fysisk kommer fra. Beregningerne er lavet ud fra al indenlandsk produktion og forbrug samt den import og eksport, der time for time sker henover året.

Den beregning findes i Energinet.dk’s Miljødeklaration, og 2014-tallene viser:

Vind: 35 %

Kul og brunkul: 30 %

Vand: 10 %

Biobrændsler: 9 %

Naturgas: 7 %

Affald: 4 %

Atomkraft: 3 %

Sol: 2 %

Tallene er afrundede, derfor er olie ikke med – det udgjorde 0,4 procent.

Miljødeklarationen er altså et udtryk for, hvad der rent fysisk kommer ud af stikkontakterne, når både dansk produktion, import og eksport er medregnet.

EU fører regnskab
Energinet.dk har også andre deklarationer, bl.a. en Generel Deklaration.

Den viser nogle andre tal, bl.a. at kul og brunkul i 2014 udgjorde 51 procent og atomkraft 23 procent. Den er ikke et udtryk for, hvad der fysisk kommer ud af stikkontakterne.

En del elforbrugere køber grønne certifikater hos deres elhandler. De sikrer sig dermed, at der bliver produceret grøn strøm svarende til deres forbrug et eller andet sted i elnettet. Ejeren af certifikatet får ikke selv den grønne strøm – fysisk – ud af sin stikkontakt. Som angivet herover kan man ikke skelne grønne elektroner fra fossile elektroner. Ejeren har derimod købt sig retten til, at han alene kan kalde sig ejermand af den grønne strøm.

EU fører regnskab med deklarationerne og vil dels sikre sig, at der ikke bliver snydt med de grønne certifikater, f.eks. at de bliver solgt flere gange, dels vise elforbrugere, der ikke køber grønne certifikater, hvordan strømmen er sammensat, når al den grønne strøm er trukket fra.

Sælger mange grønne certifikater
Da Danmark producerer meget grøn strøm, sælger producenter mange grønne certifikater – også til udlandet.

Hvis man i et tænkt eksempel forestillede sig, at al strømproduktion i Danmark alene gik til danske forbrugere, ville den generelle deklaration være det, der var tilbage, når strømmen fra de danske grønne certifikater er trukket fra – i det tænkte eksempel ville den generelle deklaration vise meget strøm fra kulkraftværker, naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker mv.

Men da mange danske grønne certifikater bliver solgt til forbrugere i bl.a. England, Tyskland mv., er der i det store EU-billede et regnskabsteknisk ”underskud” i det danske elregnskab. Derfor overføres en del af strømsammensætningen fra England, Tyskland og andre lande, der har købt mange grønne certifikater og dermed har ”overskud”, til vores generelle deklaration.

Da bl.a. de to lande har meget atomkraft, kommer der meget mere atomkraft i den danske generelle deklaration, end der reelt kommer ud af vores stikkontakter.

Tallene og opgørelserne er hver for sig korrekte, men viser forskellige ting.

Al strøm skal deklareres
Miljødeklarationen viser, hvad der kommer ud af danskernes stikkontakter. Deklarationen bruges bl.a. til at udregne CO2-udslippet.

Folk, der køber grønne certifikater, får en individuel deklaration, der viser, de køber 100 procent grøn strøm.

Den generelle deklaration er oplysninger til forbrugere, der ikke køber grønne certifikater. Den viser groft sagt, hvad der er tilbage, når den grønne strøm er trukket fra. I den generelle deklaration følger ”strømproduktionen” certifikaterne. Oplysningerne følger ikke det fysiske flow.

Al strøm skal deklareres, og elhandlere skal oplyse deres kunder, hvordan deres strøm er deklareret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00