Besparelser rammer grøn forskning på Aarhus Universitet: Er politikerne overhovedet klar over konsekvenserne?

De ledende forskningsmiljøer inden for grøn omstilling på Aarhus Universitets fakultet for Technical Sciences (AU Tech) bliver nu beskåret. Det er konsekvensen af de besparelser, som over en længere årrække har ramt og fortsat rammer forskningen på Aarhus Universitet.

Årsagen til nedskæringerne er det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor Fødevareministeriets og Miljøministeriets bevillinger til forskningsmiljøer, som arbejder med landbrug, fødevarer, klima, miljø og natur, reduceres med to procent årligt, samtidig med at der ikke kompenseres fuldt ud for løn- og prisstigninger.

Umiddelbart lyder to procent ikke af meget, men i reelle tal er bevillingerne til AU Techs forskningsmiljøer på området blevet reduceret med cirka 150 millioner kroner siden 2009 - fra 500 til nu 350 millioner kroner.

Behov for viden til klimaindsats
Det er forskning og rådgivning inden for landbrug, fødevarer, klima, miljø og natur, som rammes hårdt, men det handler også om opbygningen af viden og data, som skal danne grundlaget for den grønne omstilling af samfundet, sikre ren luft i de danske byer, og som skal medvirke til at skabe øget biodiversitet i den danske natur. Det er emner, som alle står højt på regeringens politiske program.

Forskning og rådgivning på disse områder gennemføres som led i universitetets myndighedsbetjening af primært Fødevareministeriet og Miljøministeriet, og bevillingerne fra disse ministerier udgør AU’s basis på disse områder.

Det er bevillingerne under denne aftale, der er pålagt to procents reduktionen, hvilket i en længere årrække har reduceret finansieringen og dermed forsknings- og rådgivningskapaciteten på de nævnte områder.

Besparelserne virker særligt uhensigtsmæssige, når de ses i lyset af de meget store forsknings- og rådgivningsbehov, der ligger inden for nøgleområder i den grønne omstilling. Det kan i denne sammenhæng nævnes, at landbruget står for 35 procent af den nationale klimabelastning, og en række af de vigtigste problemstillinger i forhold til vandmiljø og biodiversitet er knyttet til landbrug og fødevareproduktion.

Det forekommer ikke logisk at tale for øget tempo i den grønne omstilling og samtidig beskære en vigtig forskningsbase, som skal muliggøre omstillingen.

Jørgen E. Olesen, Klaus Lønne Ingvartsen, Michelle H. Williams m.fl.
Se faktaboks

Forsknings- og rådgivningskapacitet under pres
De fagmiljøer, som er omfattet af den løbende nedskæring på forsknings- og rådgivningskapacitet, er således nøgleområder i den grønne omstilling.

Danmark har en stor og betydningsfuld fødevareproduktion, som står foran et enormt udviklingsbehov, hvis sektoren skal leve op til de fremtidige klima- og miljømål. Samtidig er Danmark på mange områder storeksportør af landbrugs- og miljøteknologier.

Dette giver muligheder for gennem forskning at øge den grønne omstilling, ikke kun i Danmark, men også globalt med forventelig meget positive klima- og miljøeffekter.

Politisk er der også stor bevågenhed på miljøproblemstillinger i forbindelse med at forbedre det danske bymiljø og sikre ren luft til den danske befolkning. Tilsvarende er der fokus på vores natur; for eksempel i forbindelse med at etablere nationalparker, beskytte vandmiljøet og andre tiltag, som skal sikre øget biodiversitet. Også på disse områder vil besparelserne medføre, at forsknings- og rådgivningskapaciteten i fagmiljøerne sættes under meget stort pres.

Det er vigtigt at gøre det helt klart, at alternativet til øget forskning og innovation inden for grøn omstilling er, at Danmark kommer til at stå stille og falder bagud af dansen både i forhold til fødevareproduktion og i forhold til klima- og miljøindsatsen.

Dette kan medføre nedlukning af store dele af den danske landbrugs- og fødevareproduktion, såfremt Danmark skal leve op til de målsætninger, som er afstukket på nationalt og europæisk niveau.

Det globale behov for fødevarer og biobaserede løsninger er stærkt voksende, både som følge af den voksende verdensbefolkning og som følge af den øgede velstand. Da dansk forskning har store styrkeområder og er internationalt højt respekteret på miljø-, landbrugs- og fødevareområdet har investeringer i forskning og rådgivning inden for disse områder global impact – også på klimaet og på luft- og havforurening, som ikke kender landegrænser.

Stigende globale udfordringer
Den stigende velstand i mange dele af verden øger den globale efterspørgsel på fødevarer. Dermed øges belastningen af naturressourcer, medmindre der udvikles meget mere klima- og miljøvenlige produktionsformer.

Dette skal naturligvis gå hånd i hånd med initiativer til at fremme en tilpasning af kostens sammensætning set i forhold til et højt indhold af animalske fødevarer. Dansk fødevareproduktion skal derfor udvikles til produktion, der i højere grad er baseret på planteprodukter og andre teknologiske alternativer til kød og mælk, og dansk deltagelse i denne transformation kræver understøttelse af et aktivt forskningsmiljø.

I de kommende år vil klimaændringer vanskeliggøre fødevareproduktion i store områder af verden og i bedste fald føre til store variationer i udbytter og fødevarepriser. Der er stort behov for at udvikle robuste fødevaresystemer, som sikrer en stabil fødevareproduktion under ændrede dyrkningsmæssige vilkår – også i Danmark.

I den forbindelse er der også et stort behov for at reducere det enorme spild, som i dag er forbundet med fødevareproduktionen, og som belaster naturressourcerne. På verdensplan anslås det, at op mod en tredjedel af alle fødevarer går til spilde.

Dette skal ses i lyset af, at store dele af landbrugsarealet globalt set vil forsvinde i de kommende år som følge af befolkningstilvækst og byudvikling. Det vil presse de resterende naturområder, fordi der lokalt vil være behov for nye arealer til fødevareproduktion.

Mere forskning er påkrævet med henblik på at udvikle nye og mindre arealkrævende produktionsformer.

Forskning skal muliggøre produktion med øgede hensyn til klima, natur og miljø
I Danmark udnytter vi en meget stor del af landarealet til landbrug og fødevareproduktion. Det har medført en alt for stor belastning af både natur og miljø, og det betyder, at biodiversiteten er under pres i såvel den terrestriske som den akvatiske natur.

Der er et politisk ønske om at tage arealer ud af landbrugsmæssig drift for at skabe plads til biodiversitet. Dette vil givet også være nødvendigt for at sikre miljø og natur, men grundlæggende vil der være behov for på bæredygtig vis at øge produktionen på det resterende areal. Hvis dette skal lykkes på den forholdsvis korte tid, vi har til rådighed, er der et kæmpemæssigt behov for at øge kapaciteten til forskning og rådgivning i den grønne omstilling af fødevareproduktionen.

Overordnet set er der brug for viden, som muliggør større fødevareproduktion, men på et mindre areal og med mindre belastning af klima og miljø. Der er ligeledes behov for at udvikle en dansk produktion af protein, som kan reducere/eliminere importen af sojaprotein fra områder, hvor dyrkningen fører til rydning af regnskov og naturområder.

Alternativet til øget forskning og innovation inden for grøn omstilling er, at Danmark kommer til at stå stille og falder bagud af dansen både i forhold til fødevareproduktion og i forhold til klima- og miljøindsatsen.

Jørgen E. Olesen, Klaus Lønne Ingvartsen, Michelle H. Williams m.fl.
Se faktaboks

En omfattende forsknings- og innovationsindsats på AU har for eksempel vist, hvordan man kan producere protein af høj kvalitet (på linje med soja) ved bioraffinering af græs. En sådan proteinproduktion har et stort potentiale i forhold til både at øge den samlede biologiske produktion per hektar – fordi fiberresten kan indgå som erstatning for det friske græs til køerne – men samtidig også mindske kvælstofudvaskning til sårbare vandområder og øge jordens binding af kulstof. Denne viden er ved at blive rullet ud af virksomheder og landmænd.

Der er behov for en fortsat udvikling af dansk teknologi og managementsystemer, som kan bidrage til en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion – også på internationalt plan. En reduktion i forskningen og en udflytning af fødevareproduktionen vil have betydelige konsekvenser for denne industri – negativt for både dansk vækst og beskæftigelse og for det globale klimaaftryk.

Vi har desuden behov for at forske og udvikle miljø- og klimavenlige alternativer til traditionelle animalske produkter, således at arealbehovet reduceres, samtidig med at kompetencer og kapacitet i den danske fødevareindustri udnyttes.

Der skal forskes i og udvikles nye plantebaserede fødevarer baseret på danske råvarer af høj kvalitet og ved – på længere sigt – at udvikle produktion af animalske produkter via cellekultur og bioraffinering. Denne radikale innovation forudsætter igen, at basisbevillingen levner muligheder for en langsigtet opbygning af forskningskompetencer og -kapacitet.

Ulogiske beskæringer af forskningskapacitet
Det kræver lang tid at opbygge forskningsmiljøer med kompetente forskere, der kender fagområdets metoder, og som kan skabe løsninger på problemstillinger inden for jordbrug, fødevarer, klima, miljø og natur.

Disse udfordringer løses ikke i ad-hoc-projekter med kort løbetid, hvis ikke der er en solid basis af dygtige forskningsmiljøer med adgang til moderne forskningsfaciliteter. Når basisbevillingen beskæres og udhules igennem mange år, så nedslides de kompetencer og forskningsfaciliteter, som skal danne fundamentet for at kunne udnytte de ekstra forskningsmidler, der tilføres i målrettede forskningsprogrammer.

Udover udhulingen af kapaciteten skyldes dette også, at universitetet altid forventes at bidrage med egenfinansiering, når der indhentes eksterne forskningsbevillinger. Derfor vil beskåret basisfinansiering betyde mindre mulighed for at udnytte de forskningsmidler, der udbydes af såvel offentlige som private forskningsfonde.

Spørgsmålet er derfor, om de danske politikere, som ønsker den grønne omstilling, er klar over konsekvenserne af den langvarige to procentsbesparelse på den forskningsbaserede myndighedsbetjening? Det forekommer ikke logisk at tale for øget tempo i den grønne omstilling og samtidig beskære en vigtig forskningsbase, som skal muliggøre omstillingen.

Vi anerkender, at der er afsat betydelige midler til forskningsprogrammer i grøn omstilling, men disse forskningsmidler kan ikke udnyttes effektivt, hvis den grundlæggende kapacitet på universiteterne på disse områder ikke er til stede. Dette er nok en af de allervæsentligste barrierer for den grønne omstilling inden for landbrug og fødevarer og for sikring af grundlaget for en positiv udvikling for dansk natur og miljø til gavn for folkesundhed og biodiversitet.

Der er ikke alene behov for at standse den løbende besparelse; der er et akut behov for genoprettelse af forskningskapaciteten på området. Vi har faktisk kun ni vækstsæsoner tilbage til at nå 2030 målene – vi har meget, vi skal nå at udvikle blandt andet i forskningssamarbejde med erhvervet i den korte periode!