Debat

Forskere: 10.000 vindmøller må ikke blive en mavepuster for naturen

Vi har pligt til at sikre, at vores fremskridt i forhold til klimaet ikke ender med at blive et tilbageskridt for natur og biodiversitet. Derfor er det vigtigt, at vi allerede i planlægningsfasen tager hensyn til den samlede påvirkning af den marine natur og ikke kun undersøger effekten af havvindmølleparkerne én for én, skriver en række forskere fra AU Ecoscience.

Det er afgørende, at vi udnytter eksisterende og kommende havmølleparker til fortsatte studier af effekterne på plante- og dyreliv, så miljøkonsekvensvurderingerne kan blive baseret på et så opdateret vidensgrundlag som muligt, skriver en række forskere på AU Ecoscience.
Det er afgørende, at vi udnytter eksisterende og kommende havmølleparker til fortsatte studier af effekterne på plante- og dyreliv, så miljøkonsekvensvurderingerne kan blive baseret på et så opdateret vidensgrundlag som muligt, skriver en række forskere på AU Ecoscience.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig indgik de fire Nordsølande Danmark, Tyskland, Holland og Belgien en aftale om at opsætte mindst 150 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050. 150 gigawatt svarer til 10.000 af de største vindmøller, der findes i dag, og vil forøge verdens samlede kapacitet tre gange. Det er et kæmpe skridt frem i forhold til både at håndtere klimakrisen og gøre os uafhængige af russisk gas.

Afsendere af indlægget

Eva Friis Møller, professor, AU Ecoscience

Annette Bruhn, seniorforsker, AU Ecoscience

Karsten Dahl, seniorrådgiver, AU Ecoscience

Morten Elmeros, seniorrådgiver, AU Ecoscience

Tony Fox, professor, AU Ecoscience

Marie Maar, professor, AU Ecoscience

Jacob Nabe-Nielsen, seniorforsker, AU Ecoscience

Ib Krag Petersen, seniorrådgiver, AU Ecoscience

Jakob Tougaard, professor, AU Ecoscience

Mikkel Tamstorf, viceinstitutleder, AU Ecoscience

Samtidig siger det også sig selv, at opsætning af så mange havvindmøller inden for det relativt lille område, som Nordsøen trods alt er, vil påvirke den marine natur. Disse påvirkninger kan være både positive og negative.

Vi har pligt til at sikre, at vores fremskridt i forhold til klimaet ikke ender med at blive et tilbageskridt for natur og biodiversitet. Derfor er det vigtigt, at vi allerede i planlægningsfasen tager hensyn til den samlede påvirkning af den marine natur og ikke kun undersøger effekten af havvindmølleparkerne én for én.

Godt nyt under vandet, dårligt nyt over vandet

Havvindmøllerne vil givet bidrage til et mere varieret økosystem. De undersøiske fundamenter fungerer som rev, hvor tangplanter og dyr vil kunne etablere sig. Samtidig må etablering af havvindmølleparkerne forventes at betyde mindre fiskeri med bundtrawl, hvilket vil have en positiv effekt på biodiversiteten af dyr på havbunden.

Denne effekt kan forplante sig positivt gennem fødekæden, når fiskene får bedre muligheder for at gemme sig og finde føde, og der derved bliver flere fisk til havfugle, sæler og marsvin.

Der er imidlertid også miljømæssige udfordringer i en udbygning i så stor en skala. Især under etableringen af møllerne er støjen stærkt forstyrrende for havpattedyr, ligesom serviceskibene i mølleparkerne vil medføre vedvarende forstyrrelser. Igennem hele mølleparkernes eksistens kan forstyrrelser og død på grund af kollision reducere bestandene af havfugle og flagemus, især hvis vindmøllerne opføres i fouragerings- eller trækområder.

De store områder udlagt til energiproduktion udgør en mulighed for sameksistens med fødevareproduktion til os mennesker i form af  tangdyrkning eller muslingeopdræt.

Eva Friis Møller, Annette Bruhn m.fl.
Hhv. professor og seniorforsker, AU Ecoscience m.fl.

Mange faktorer spiller ind

Under havoverfladen giver fundamenterne som kunstige rev en mulighed for, at organismer kan brede sig til områder, hvor de ikke findes i dag. Dette er godt for de hjemmehørende arter, men skidt hvis det drejer sig om invasive arter, som nemmere vil kunne sprede sig sydfra til den nordlige del af Nordsøen og potentielt ind i de indre danske farvande.

Samtidig vil nye arter, hjemmehørende eller ej, fortrænge dem, der var der oprindeligt. Endelig må man forvente, at garnfiskeri tager over, hvor trawlfiskeri bliver udelukket, og det kan føre til utilsigtet bifangst af havpattedyr og fugle.

De store områder udlagt til energiproduktion udgør også en mulighed for sameksistens med fødevareproduktion til os mennesker i form af for eksempel til tangdyrkning eller muslingeopdræt. Hvordan sådanne aktiviteter spiller sammen med naturen i området, kalder på grundige vurderinger.

Endelig er man også nødt til at forstå, hvordan den samlede placering af møllerne påvirker havstrømme og opblanding i havet. Dette har nemlig afgørende betydning for produktionen af planteplankton og dermed resten af fødekæden.

Kun med et proaktivt blik for den samlede plans effekter kan vi få den bedst mulige løsning for både klima og natur.

Eva Friis Møller, Annette Bruhn m.fl.
Hhv. professor og seniorforsker, AU Ecoscience m.fl.

Vi er nødt til at være proaktive

Som det fremgår, er der mange faktorer at overveje, og de forskellige faktorer er også i høj grad indbyrdes afhængige. Mange af faktorerne undersøges allerede i dag gennem miljøkonsekvensvurderinger forud de enkelte projekter. Men de samlede effekter af mange havvindmølleparker og kunstige øer er der ikke taget højde for i den nuværende miljøvurderingsproces.

Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu i planlægningsfasen tager fat på både muligheder og udfordringer. Vi skal undersøge den kombinerede kumulative effekt af de mange nye møller og ikke kun effekten på individuelle dele af økosystemet, og samtidig tænke internationalt på tværs af de nationale grænser i Nordsøen.

Det er ligeledes vitalt at udnytte eksisterende og kommende havmølleparker til fortsatte studier af effekterne på plante- og dyreliv, således at miljøkonsekvensvurderingerne kan blive baseret på et så opdateret vidensgrundlag som muligt.

Det politiske krav om forkortelse af tilladelsesprocessen ved etablering af en havvindmøllepark vil udfordre grundige miljøkonsekvensvurderinger. En iværksættelse af en strategisk miljøvurdering i storskala kan afhjælpe den udfordring ved på forhånd at have screenet store områder og identificeret, hvilke zoner der er bedst egnet til opsætning af havvindmøller.

Kun med et proaktivt blik for den samlede plans effekter kan vi få den bedst mulige løsning for både klima og natur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024