Debat

Fremtidsforsker: Vores økonomi er dybt afhængig af økosystemet

Vi risikerer at starte en snebold-effekt, som vil ødelægge globale forsyningskæder, hvis vi ikke forsøger at bevare de naturlige økosystemer, som vores økonomi er dybt afhængig af, skriver fremtidsforsker på Institut for Fremtidsforskning, Martin Kruse. 

En øget bestand af ulve forøgede også bestanden af hjorte i Yellowstone Nationalpark, og det viser, at naturen er sammensat af komplekse og sammenviklede systemer, skriver Martin Kruse.
En øget bestand af ulve forøgede også bestanden af hjorte i Yellowstone Nationalpark, og det viser, at naturen er sammensat af komplekse og sammenviklede systemer, skriver Martin Kruse.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Martin Kruse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I december sidste år kom en historisk aftale på plads ved COP15, som blandt andet forpligter verdens lande på at beskytte 30 procent af klodens land- og kystområder inden 2030.

Den verden, som den gamle fisker nu bebor, er radikalt anderledes end den, han oplevede som ung.

Martin Kruse
Fremtidsforsker, Instituttet for Fremtidsforskning

Sverige har netop overtaget EU-formandskabet, så der hviler et stort ansvar på vores naboer, hvis de fine målsætninger skal blive realiseret.

Kaster man et blik på prioriteringslisten for formandskabet, er genoprettelse og beskyttelse af naturen dog ikke nævnt – i stedet synes klima og energi at udgøre hovedparten af de ’grønne’ målsætninger.

Vi må håbe, at denne forglemmelse ikke afspejler en manglende vilje fra vores bioressource-rige brødrenation til at forpligte sig. Der hviler et stort ansvar på alle EU-medlemslande, men et særligt stort et på formandsnationen. 

For naturbeskyttelse er en god idé af rigtig mange årsager.

En af dem, som oftest er overset, er, at det giver god økonomisk mening. Økonomisk vækst og naturbevarelse er ikke hinandens modsætninger – faktisk er de to ting fuldstændig afhængige af hinanden. Og det er på tide, vi tager dette faktum alvorligt.

Dertil kommer, at halvdelen af drivhusgasserne der slippes ud globalt, og 90 procent af biodiversitets tab og vandstress kommer fra ressourceudvinding og forarbejdning.

Klimapolitik og naturbevarelse kan ikke skilles ad. 

En anden verden

World Economic Forum anslår at mere end halvdelen af den økonomiske værdiskabelse, målt på BNP, er afhængig af de naturlige økosystemers sundhed.

1 milliard mennesker er afhængig af protein fra en fiskebestand, der er på hastig tilbagegang.  

Martin Kruse
Fremtidsforsker, Instituttet for Fremtidsforskning

Problemet er, at denne afhængighed ikke er medregnet i risikovurderinger eller medtaget i vores økonomi via regulering.

Det gør os sårbare på et helt grundlæggende niveau, at vi overudnytter naturens ressourcer og undlader at betragte vores planets økosystemers sundhed som en økonomisk grundsten.  

Heldigvis er flere begyndt at erkende problemet.

Der er for eksempel nedsat en FN støttet arbejdsgruppe kaldet ”Taskforce on Nature-related Financial Disclosures" (TNFD).

Der har til hensigt at undersøge, om de mekanismer, der er taget i brug for at mindske klimaforandringer, også kan bruges til at forhindre ødelæggelse af naturen.  

Indtil for nylig har vi været vant til at betragte naturen som en uudtømmelig ressource. Jeg talte fornyeligt med en ældre norsk herre, som fortalte, at da han var ung, kunne man næsten fange fiskene i fjorden med de bare næver.

Man anså derfor naturen for at være umådelig og righoldig, og til sammenligning var vi mennesker små og ude af stand til nævneværdigt at påvirke den. Sådan er det ikke længere.

Den verden, som den gamle fisker nu bebor, er radikalt anderledes end den, han oplevede som ung.  

Denne anekdote gentager sig på en global skala.

Kan starte en snebold-effekt

Insektpopulationernes nedgang er blot én af mange foruroligende indikatorer på den deroute, vi nu betræder.

Et vist niveau af afskovning kan føre til en varig ændring af mikroklimaet.

Martin Kruse
Fremtidsforsker, Instituttet for Fremtidsforskning

Det er anslået, af hvis insekternes nedgang fortsætter i det nuværende tempo, vil der slet ikke være nogen insekter om 100 år.

Hvis bier og andre bestøvende insekter uddør, vil det få alvorlige konsekvenser for fødevareforsyningen.

Et studie fra Lancet vurderer, at en total uddøen af bestøvende insekter vil betyde en nedgang i den globale forsyning af frugt med 22,9 procent, grønsager med 16,3 procent og nødder og frø med 22,1 procent.

Tilsvarende er over 1 milliard mennesker afhængig af protein fra en fiskebestand, der er på hastig tilbagegang.  

Selvom vi er blevet mere bevidste om de risici, der er forbundet med ikke-bæredygtige praksisser og overudnyttelse af økosystemer, fortsætter vi alligevel i samme spor.

Det skyldes i høj grad, at vi ikke har de nødvendige incitamentsstrukturer på plads, der kan ændre vores adfærd.

Manglen på en global CO2-afgift er et godt eksempel på dette.

Den helt centrale risiko ligger i det faktum, at vi har at gøre med systemer med grænseværdier – som ofte er os ukendte – der, hvis de bliver overskredet, kan starte en snebold-effekt.

Udtryk for markedssvigt

Amazonas er sådan et system, hvor et vist niveau af afskovning kan føre til en varig ændring af mikroklimaet, som vil forvandle den frodige regnskov til gold savanne. 

Jo mere vi lærer, des mere forstår vi, hvor lidt vi ved.

Martin Kruse
Fremtidsforsker, Instituttet for Fremtidsforskning

Vi kan afværge de negative følgevirkninger, hvis vi udviser tilbageholdenhed og søger at leve mere bæredygtigt. Det er bestemt muligt.

Verdensøkonomien er mere forbundet end nogensinde før, og vi er dybt afhængig af velfungerende globale forsyningskæder.

Den globale sammenkobling gør os mere resiliente, da et problem i én region kan afhjælpes af andre regioner, men det betyder også, at et overordnet sammenbrud, hvis det kommer, vil være så meget desto mere ødelæggende.

I lyset af at vores økonomi er fuldstændig afhængig af de naturlige økosystemers bevarelse og vækst, og at vi undergraver dette fundament, forekommer risikoen indlysende.

Det er et udtryk for markedssvigt, at vi ikke i tilstrækkelig grad prissætter eksternaliteter, noget 27 Nobelpristagere i økonomi har skrevet under på med hensyn til udledningen af drivhusgasser. 

Vi skal være forsigtige

Det er nemt at blive pessimistisk, men der er også håb. Jo mere vi lærer om økosystemernes indbyrdes afhængighed, des bedre bliver vi i stand til at skabe positive forandringer.

Et godt eksempel er Yellowstone National Park i USA, hvor man genintroducerede ulve som en del af bevaringsbestræbelserne.

Modsat hvad man kunne forvente, medførte det øgede antal ulve også en forøgelse af hjortebestanden i nationalparken, såvel som en genopblomstring af det øvrige dyre- og planteliv.

Ulvene spiste de syge dyr først, og det mindskede risikoen for større sygdomsudbrud og førte til stærkere og større hjortebestande.

Dertil kom, at hjortene holdt sig væk fra de åbne græsområder, hvor ulvene holdt til. Det betød, at træer og anden vegetation, som ellers ville være blevet holdt nede af hjortenes græsning, nu kunne vokse mere frit, og med tiden ændrede det landskabet og tiltrak mere vildt.  

Naturen er på denne måde sammensat af komplekse og sammenviklede systemer, og vi er først nu begyndt at forstå dynamikkerne på et dybere niveau.

Jo mere vi lærer, des mere forstår vi, hvor lidt vi ved, og denne forståelse kan hjælpe os til at anvende forsigtighedsprincippet i vores tilgang til naturen, så vi kan mindske risikoen for at nå et vendepunkt, hvor det bliver umuligt at rette op på skaden.

Vi bør udvise rettidig omhu i stedet for at fokusere ensidigt på kortsigtet økonomisk vækst.

Udfordringen er, at vi ikke har opbygget politiske incitamentsstrukturer til at tænke andet end kortsigtet. Vi må derfor se på, hvordan vi tilrettelægger beslutningsprocesser, så vi går en mere resilient fremtid i møde.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Kruse

Forskningsleder om miljø og ressourcer samt fremsyns- og fremtidsstudier, Instituttet for Fremtidsforskning
cand.mag. specialiseret i fremtidsforskning (SDU)

0:000:00