Debat

Globalt Fokus: S-regeringen havde menneskerettigheder i sit klimaprogram, men nu er det ikke nævnt med ét ord

Menneskerettigheder danner grundlag for klimaindsatser og er nødvendigt for en retfærdig, men også effektiv opnåelse af klimamålene. Fremfor at skrive de prioriteter ud af klimaprogrammet bør regeringen i stedet styrke dem, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.

Rettigheder står nemlig ikke nævnt
med ét ord i regeringens nyligt fremlagte klimaprogram, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.
Rettigheder står nemlig ikke nævnt med ét ord i regeringens nyligt fremlagte klimaprogram, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Globalt Fokus/Pressefoto
Rasmus Stuhr Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klima og rettigheder skal gå hånd i hånd, men det har regeringen desværre glemt i Klimaprogram 2023. Rettigheder står nemlig ikke nævnt med ét ord i regeringens nyligt fremlagte klimaprogram.

Det anerkendte den tidligere S-regering ellers, da de i Klimaprogrammet for 2022 fremhævede menneskerettigheder som fokusområde for danske globale klimaindsatse, hvor Danmark vil “arbejde for at menneskerettigheder promoveres og respekteres i klimaindsatser samt arbejde for at sikre inddragelse af sårbare grupper", samtidigt prioriterede man inddragelse af civilsamfundet i klimaforhandlinger og havde fokus på oprindelige folks viden.

At menneskerettigheder danner grundlag for klimaindsatser, er nødvendigt for en retfærdig, men også effektiv opnåelse af klimamålene. Fremfor at skrive de prioriteter ud af 2023’s klimaprogram, bør SVM-regering i stedet styrke dem – for eksempel i myndighedssamarbejder og i klimaforhandlinger.

Med en galopperende klimakrise er tiden er ikke til at fjerne menneskerettigheder og nedprioritere civilsamfundsinddragelse i Danmarks klimaprogram.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Forperson, Globalt Fokus

Klimakrisen er nemlig også en rettighedskrise. Vil vi ikke risikere årtiers fremgang for at sikre menneskerettigheder går tabt i takt med, at klimakatastrofer rammer, så skal rettigheder integreres i klimaprogrammerne.

Rettighedsbaseret tilgang er mest effektiv
Forrest i klimakampen går civilsamfundet og deres stemmer og rettigheder bør høres og respekteres i klimaindsatserne - fra internationale politikformulering til lokal implementering.

Her har oprindelige folk ofte den lokale viden, der skal til for at passe på natur, miljø og biodiversitet, men de er yderst udsatte - af de 177 klimaaktivister, der blev dræbt i 2022 var 36 procent repræsentanter fra oprindelige folk.

FN’s Specialrapportør for menneskerettigheder og miljø har tidligere understreget vigtigheden af, at stater anvender en menneskerettighedsbaseret tilgang i klimaindsatser. Især fremhæves indsatser indenfor især FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi, som ifølge Klimaprogram 2023 er et af de områder, Danmark vil have særlig fokus i sit globale engagement i 2023.

Det understreger også FN's forskerpanel for henholdsvis klima og biodiversitet og økosystemer, som peger på, at den rettighedsbaserede tilgang leverer mest effektivt på drivhusgasreduktion, kulstofoptag og biodiversitet.

Med en galopperende klimakrise er tiden er ikke til at fjerne menneskerettigheder og nedprioritere civilsamfundsinddragelse i Danmarks klimaprogram - tiden er til at styrke det for at sikre effektivitet og retfærdighed.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, Care Danmark, forperson, Globalt Fokus
cand.scient.soc., (RUC 2003)

0:000:00