Globalt Fokus: S-regeringen havde menneskerettigheder i sit klimaprogram, men nu er det ikke nævnt med ét ord

Klima og rettigheder skal gå hånd i hånd, men det har regeringen desværre glemt i Klimaprogram 2023. Rettigheder står nemlig ikke nævnt med ét ord i regeringens nyligt fremlagte klimaprogram.
Det anerkendte den tidligere S-regering ellers, da de i Klimaprogrammet for 2022 fremhævede menneskerettigheder som fokusområde for danske globale klimaindsatse, hvor Danmark vil “arbejde for at menneskerettigheder promoveres og respekteres i klimaindsatser samt arbejde for at sikre inddragelse af sårbare grupper", samtidigt prioriterede man inddragelse af civilsamfundet i klimaforhandlinger og havde fokus på oprindelige folks viden.
At menneskerettigheder danner grundlag for klimaindsatser, er nødvendigt for en retfærdig, men også effektiv opnåelse af klimamålene. Fremfor at skrive de prioriteter ud af 2023’s klimaprogram, bør SVM-regering i stedet styrke dem – for eksempel i myndighedssamarbejder og i klimaforhandlinger.
Med en galopperende klimakrise er tiden er ikke til at fjerne menneskerettigheder og nedprioritere civilsamfundsinddragelse i Danmarks klimaprogram.
Rasmus Stuhr Jakobsen
Forperson, Globalt Fokus
Klimakrisen er nemlig også en rettighedskrise. Vil vi ikke risikere årtiers fremgang for at sikre menneskerettigheder går tabt i takt med, at klimakatastrofer rammer, så skal rettigheder integreres i klimaprogrammerne.
Rettighedsbaseret tilgang er mest effektiv
Forrest i klimakampen går civilsamfundet og deres stemmer og rettigheder bør høres og respekteres i klimaindsatserne - fra internationale politikformulering til lokal implementering.
Her har oprindelige folk ofte den lokale viden, der skal til for at passe på natur, miljø og biodiversitet, men de er yderst udsatte - af de 177 klimaaktivister, der blev dræbt i 2022 var 36 procent repræsentanter fra oprindelige folk.
FN’s Specialrapportør for menneskerettigheder og miljø har tidligere understreget vigtigheden af, at stater anvender en menneskerettighedsbaseret tilgang i klimaindsatser. Især fremhæves indsatser indenfor især FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi, som ifølge Klimaprogram 2023 er et af de områder, Danmark vil have særlig fokus i sit globale engagement i 2023.
Det understreger også FN's forskerpanel for henholdsvis klima og biodiversitet og økosystemer, som peger på, at den rettighedsbaserede tilgang leverer mest effektivt på drivhusgasreduktion, kulstofoptag og biodiversitet.
Med en galopperende klimakrise er tiden er ikke til at fjerne menneskerettigheder og nedprioritere civilsamfundsinddragelse i Danmarks klimaprogram - tiden er til at styrke det for at sikre effektivitet og retfærdighed.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet
















