Holmsgaard: Huskeliste til Lilleholt

Af Anne Grete Holmsgaard
Direktør, BioRefining Alliance og formand, Energifonden

DF’s nej til en PSO-aftale inden sommer bør bruges til at komme ud af suppedasen med at flytte betalingen for den grønne omstilling til bundskatten, fordi:

Det er forkert, at EU kræver det. For EU kunne vi godt nøjes med at udbyde en lille del af vores VE-udbygning, så tyskere, svenskere og andre i nærområdet kan deltage i konkurrencen om at bygge billigst. Det burde da tale til en regering, der taler om ”grøn realisme”.

Det er også forkert, at prisen for den grønne omstilling er gået amok. Cirka 30 pct. af PSO’en går slet ikke til grøn omstilling, så reelt betaler vi 15–16 øre/kWh i grøn PSO. Det er faktisk beskedent, når PSO’en både skal kompensere for et markant fald i el-prisen, for at EU’s CO2-kvoter (forureningsbeviser) er så langt nede i pris, at de ikke kan drive den grønne omstilling – og for den politisk besluttede udbygning med VE.

Det er derimod korrekt, at PSO’en kan belaste meget energieffektive og konkurrenceudsatte virksomheder. Det kan løses uden at afvikle PSO’en. Tyskland, der har en højere PSO end Danmark, har et rabatsystem for energiintensive virksomheder. Danmark kunne gøre det samme, og det vil være let at få godkendt, fordi modellen er kendt i EU.

Det er også korrekt – og veldokumenteret - at prisen på el til store varmepumper er for høj, hvis vi skal have mere vind og sol ind i fjernvarmen. Men det kunne løses ved en målrettet reduktion af energiafgiften på el til varme. Der er da ingen saglig grund til, at alt andet elforbrug skal gøres billigere, samtidig med at vi bruger penge på energibesparelser!

Sæt fokus på 2030
Mit andet råd: Sæt fokus på 2030. Det er her, de virkelig krævende politiske opgaver ligger og blinker. Om cirka en måned meddeler EU, hvor meget de enkelte EU-lande skal reducere udledningerne med i ”ikke-kvote-sektoren” inden 2030. Målet forventes at blive et sted mellem 35 og 40 pct. (som i andre lande med et højt BNP pr. indbygger).

Det er også forkert, at prisen for den grønne omstilling er gået amok. Cirka 30 pct. af PSO’en går slet ikke til grøn omstilling, så reelt betaler vi 15–16 øre/kWh i grøn PSO.

Anne Grete Holmsgaard
Direktør, BioRefining Alliance og formand, Energifonden

Langt den største del af udledningerne kommer fra landbrug og transport (knap 40 pct. for hver sektor). Det kan blive dyrt, hvis man ikke kommer i gang med at få aftalt strategier og politikker for, hvad man skal gøre nationalt, og hvad man skal slås for i EU.

Landbrug bliver i sagens natur en særlig vanskelig opgave, så hånden på hjertet: Mon ikke transport skal tage mere end sin proportionelle andel?

Brede forlig er grøn realisme
Og hånden på hjertet, Lars Christian Lilleholt: Det klarer hverken du eller kommende klima- og energiministre uden brede aftaler og stabile finansieringsaftaler. PSO’en har fritaget finansieringen fra den årlige risiko for, at ”vi blev lige nødt til at hugge en hæl, fordi …”

Erfaringerne har desuden vist, at grøn omstilling bliver billigst – og giver flest job – hvis der er stabile politiske aftaler, som investorerne tør stole på. Alternativet er, at risikopræmien øges – er det virkelig ”grøn realisme”?