Debat

Klimabevægelsen: Hvem har fortalt Lars Aagaard, at klimaet kan vente?

Lars Aagard ignorerer al den nyeste klimavidenskab, når han fastholder, at klimapolitik godt kan vente nogle måneder endnu, skriver Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen

Lars Aagard gør kun opgaven sværere for sig selv, fordi den kumulative effekt gør, at hurtige reduktioner har en langt større klimaeffekt end fremtidige reduktioner, uddyber Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen
Lars Aagard gør kun opgaven sværere for sig selv, fordi den kumulative effekt gør, at hurtige reduktioner har en langt større klimaeffekt end fremtidige reduktioner, uddyber Caroline Bessermann, politisk rådgiver i KlimabevægelsenFoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Caroline Bessermann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lars Aagard havde i onsdags sin første spørgetime som klimaminister. Da han blev spurgt af SFs klimaordfører Signe Munk om, hvornår regeringen ville fremlægge ny klimapolitik for at nå 2025-målet, tabte mange kæben, da svaret lød: Efter april. Klimaministeren stod helt åbent og anerkendte, at vi ser ind i tre måneder uden ny klimapolitik.

Begrundelsen var, at kassen lige skal gøres op, før vi kan vurdere, om vi har råd til klimahandling. Den nye klimaminister har dermed startet sin regeringsperiode med et de-facto stop for ny klimapolitik. Han har genintroduceret hockeystaven.

Hvem bilder ministeren ind, at vi har tid til at vente?

Ministerens udtalelse er helt grotesk og vidner om, at Lars Aagard og regeringen ikke har forstået situationens alvor. En alvor som klimavidenskaben ellers mere tydeligt år efter år præsenterer dem for.

Den nye klimaminister ignorerer al den nyeste klimavidenskab, når han fastholder, at klimapolitik godt kan vente nogle måneder endnu.

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver i Klimabevægelsen

Vi har kurs direkte mod en opvarmning på langt over både 1,5 og 2 grader. Det handler både om, at vi er flere millioner ton fra at have reduceret tilstrækkeligt til at være på linje med Parisaftalen.

Men det handler i bund og grund også om, at politikerne nægter befolkningen de store klimareformer, der skal sikre alle vores liv, hjem, jobs og velfærd i fremtiden.

Den nye klimaminister ignorerer al den nyeste klimavidenskab, når han fastholder, at klimapolitik godt kan vente nogle måneder endnu. Det er som et uhyggeligt gensyn med den forrige regering, der efter klimalovens vedtagelse også ventede seks måneder med at lande flere klimaaftaler.

Jeg ved ikke, hvem der bilder Danmarks ledende politiske beslutningstagere ind, at vi har tid til at vente med at vedtage klimapolitik. Det er i hvert fald ikke klimavidenskaben. 

År og måneder skal tælles!

Der mangler enormt mange beslutninger om den grønne omstilling, og regeringen er allerede bagud. I 2022 skulle der været landet planer om den tunge transport, klimavenlige valg i hverdagen, grønne offentlige indkøb og en skattereform på landbrug. Det nåede man ikke.

Den tidligere regerings klimaplaner har også teknologiske spor og undersøgende arbejde, som efterlader store dele af den grønne omstilling i det ukonkrete og uvisse. Og i december kom det frem, at Danmarks klimamål overskrider det 1,5 gradersmål, som er vedtaget i Folketingets egen klimalov.

Det er ikke ligegyldigt, om en reduktion sker i 2024 eller 2029. Den kumulative effekt gør, at hurtige reduktioner har en langt større klimaeffekt end reduktioner længere ude i fremtiden.

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver i Klimabevægelsen

Alligevel vil den nye regering nu vente til et godt stykke inde i 2023, før man foretager sig noget overhovedet. Lars Aagard og regeringen gør kun sin egen opgave sværere for sig selv og udsætter samtidig danskerne for enorme klimatiske, sociale og økonomiske risici, når de ikke handler på en voksende krise.

For klimatiltag skal ikke bare besluttes nu, fordi de fleste tager lang tid, før de rodfæster sig i virkeligheden. De skal besluttes nu, fordi vi har desperat brug for hurtige reduktionsindsatser.

Det er ikke ligegyldigt, om en reduktion sker i 2024 eller 2029. Den kumulative effekt gør, at hurtige reduktioner har en langt større klimaeffekt end reduktioner længere ude i fremtiden.

Derfor er FNs klimapanel helt klare i mælet, når de siger, at det er i de her måneder og år, at vi skal foretage de mest afgørende reduktioner.

Man kan ikke forhandle med fysikkens love

For hver måned der går, fortsætter vi med at gamble med klimatiske tipping points, der kan sætte hele økosystemer ud af balance og medføre en kaskade af konsekvenser, selv den dygtigste politiker ikke vil kunne kontrollere.

Klimakrisen er ikke en tilfældig politisk mærkesag, man kan sylte så længe, man har lyst til.

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver i Klimabevægelsen

Enhver yderligere forsinkelse af klimahandling for reduktioner vil forpasse muligheden for at udnytte et lille og hurtigtlukkende vindue, der kan sikre en beboelig og bæredygtig fremtid for alle.

Alt og alle peger i den modsatte vej end hvor Lars Aagard peger hen. Klimaforskere, størstedelen af den danske befolkning, industri, FN og egentlig også regeringsgrundlaget selv, der anerkender klimakrisen, som den største politiske opgave.

Vi har brug for, at regeringen hanker op i sig selv og tager situationen alvorligt. Klimakrisen er ikke en eller anden tilfældig politisk mærkesag, man kan sylte så længe, man har lyst til. Lars Aagard prøver at forhandle med fysikkens love. Og ingen lobbyist - heller ikke ham selv - vil lykkes med det.

Det er på tide, at regeringen fremlægger sin akutplan med øjeblikkelige indsatser på klimaet for 2025, 2030 og 2040. Ikke om tre måneder, men nu. Og ikke ‘for sagens skyld’, men for alle danskeres ve og vel.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00