10. maj 2023 kl. 04.00

Klimarådet har for første gang analyseret atomkraft i Danmark: Derfor er det en dårlig ide

Danmarks store sats på klimavenlig strøm fra vindmøller og solceller gør elforsyningen mere sårbar, viser en ny analyse fra Klimarådet. Men atomkraft kan rådet ikke anbefale som backup til de vindstille dage.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Morten Øyen

Redaktør

Den store omstilling mod energi fra sol og vind kan i fremtiden føre til langt flere strømafbrydelser end i dag. Det ligger dog ikke lige for, at atomkraft skal være den sikre backup til at producere strøm, når vejret ikke arter sig.

Det er en af konklusionerne i Klimarådets nye rapport, der sætter spot på energiforsyningen i et Danmark med langt flere vindmøller og solceller.

Vores analyse viser, at atomkraft ikke er nødvendigt for at sikre elforsyningsikkerheden i Danmark.
Peter Møllgaard
Formand for Klimarådet

”Vores analyse viser, at atomkraft ikke er nødvendigt for at sikre elforsyningsikkerheden i Danmark. De udfordringer, der opstår i helt særlige vejrtilfælde uden vind og sol, kan vi klare med andre midler og billigere,” siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Dyrt og langsom

Debatten om atomkraft er taget til de seneste år, og onsdag er det igen til debat i Folketinget, hvor Liberal Alliance vil forsøge at få et flertal bag en ”Niels Bohr-kommission”, som skal undersøge mulighederne for atomkraft i den danske energiforsyning.

Læs også

"Mennesker er sovset ind i fortællinger — og den om atomkraft i Danmark bør ændres"

Med den nye rapport putter Klimarådet for første gang atomkraft med ind under luppen i en rapport. Og spørger man Klimarådet, er atomkraft i Danmark ikke noget, der bør satses stort på til dansk elforsyning.

”Vi vurderer, at atomkraft vil være dyrt og dermed ikke økonomisk rentabelt i det danske system, hvor politikerne har valgt at satse meget på vind og sol. I øvrigt er der risiko for, at atomkraft vil tage meget lang tid at etablere – ikke kun selve værket, men også godkendelser og planlægningsprocessen vil være lang, fordi det vil være første gang i Danmark. Så af de to grunde, mener vi ikke, at man skal gøre det,” siger Peter Møllgaard.

Risiko for langt flere strømafbrydelser

I Danmark kan vi frem mod 2040 forvente et større strømforbrug samt mange energikilder, der er afhængige af vejrforholdene. Og det kan resultere i et væsentligt større omfang af strømafbrydelser under pressede vejrår med ingen eller meget lidt vind og sol. Helt slemt kan det blive, hvis heller ikke udlandet kan hjælpe os med strømleverancer, viser Klimarådets modelberegninger.

Simuleringerne indikerer, at effektmanglen i Danmark kan blive meget stor allerede i 2030, og at den vil stige yderligere frem mod 2035 og 2040.
Klimarådet
Analyse - sikker elforsyning med sol og vind

”Simuleringerne indikerer, at effektmanglen i Danmark kan blive meget stor allerede i 2030, og at den vil stige yderligere frem mod 2035 og 2040,” skriver Klimarådet og uddyber, at risikoen for elafbrud bliver størst i vindfattige perioder om vinteren, hvor elproduktionen fra solceller generelt er lavere end resten af året og hvor elforbruget er højt.

Helt konkret viser Klimarådets udregninger, at der kan opstå en elmangel på op til 4,6 GW gennem et presset vejrår - svarende til 83 timer med strømmangel i løbet af et år. Til sammenligning opfatter man i dag cirka 38 afbrudsminutter om året som acceptabelt.

Set ud fra de historiske data vurderer rådet, at et scenarie med presset vejrår kan betegnes som en tiårshændelse.

Politikere skal på banen

I normalår vil de mange vindmøller, solceller og kabler til nabolande sikre strøm i stikkontakten på niveau med i dag. Men i takt med klimaforandringerne kan man forvente flere ”tiårshændelser”, og hvis sådan et indtræffer i 2040, vil strømforsyningen uden nye løsningstiltag være langt mere sårbar end i dag, kan man læse i Klimarådets analyse.

Det skriver Klimarådet om atomkraft

Givet Danmarks politiske beslutninger om en storskalaudbygning med vind- og solenergi, løses problemer med elforsyningssikkerhed bedst med teknologier, der anvendes i relativt få af årets timer.

Ved et sådant driftsmønster er etablering af anlæg med lave etableringsomkostninger, som gasturbiner, at foretrække frem for teknologier med høje etableringsomkostninger, som atomkraft, mens driftsomkostninger til elproduktionen er af mindre betydning.

Men omstillingen mod et elsystem overvejende baseret på varierende elproduktion kan alternativt også ændres, så andre elproduktionsteknologier som atomkraft i mindre eller større grad erstatter en del af kapaciteten af fx havvind, landvind og sol. I dette perspektiv er det relevant at sammenligne elproduktionsomkostningerne ved vindmøller og solceller med atomkraftværker, som producerer strøm en stor del af årets timer.

De nyeste LCOE-beregninger fra viser, at omkostningerne forbundet med at producere el fra nyetableret atomkraft i Europa og globalt fremadrettet er væsentligt højere end for landvind, havvind og solceller opsat i Europa.

Der er desuden fortsat en række udfordringer knyttet til teknologien, som skal håndteres og planlægges for, og som også skal indregnes fuldt ud i den reelle omkostning, herunder affaldshåndtering på kort såvel som på lang sigt.

Samlet set vurderer Klimarådet ikke, at atomkraft er en nødvendig eller forventeligt en økonomisk attraktiv løsning til at sikre elforsyningssikkerheden og omstille den danske elforsyning.

Kilde: Klimarådet: Sikker elforsyning med sol og vind, maj 2023

Derfor er der også behov for, at politikerne sikrer en backup til de dage, hvor vejret er imod os, lyder det fra regeringens klimavagthund.

”Vores pointe er, at det er ikke sikkert elmarkedet selv kan implementere en løsning i et omfang, der kan sikre, at vi bliver ’forsikret’ på alle tidspunkter. Så hvis man fra politisk side ønsker større elforsyningssikkerhed, så skal man allerede nu til at planlægge, hvordan man kan øge fleksibiliteten i elsystemet ud over, hvad elmarkedet selv bidrager med,” siger Klimarådets formand.

Klimarådet peger selv på tre løsninger, der kan sikre backup og som rådet vurderer vil være hurtigere at opføre og billigere end at investere i atomkraft: ellagring, fleksibelt forbrug og regulerbar elkapacitet fra gasturbiner eller termiske kraftværker.

”Det vil koste cirka 100 kroner per dansk familie hvert år at betale for den 'forsikring'. Det mener vi faktisk er relativt overkommeligt,” siger Peter Møllgaard.

Peger på tre løsninger - men ikke atomkraft

I dag er strømlagre ikke særlig udbredt, men de vurderes at få en rolle i fremtiden, hvor der bliver større behov for at kunne ”gemme” de store mængder uregulerbar elproduktion fra sol og vind.

Med fleksibelt elforbrug mener Klimarådet, at både private og virksomheder både kan spare penge og hjælpe med at glatte efterspørgslen på strøm ud ved at flytte strømforbrug fra spidsbelastningsperioderne. En øvelse som også EU har haft fokus på under energikrisen.

Kraftværker og gasturbiner er ifølge Klimarådet vigtige til at sikre elforsyningssikkerheden i de pressede situationer, mens fleksibelt elforbrug og ellagre kan gøre behovet for dem mindre.

”Atomkraft er heller ikke en velegnet teknologi til at have stående uden at blive brugt i store perioder, som skal være klar til sikre os den her hurtige backup i særlige tilfælde. Der kan ellagring, fleksibelt elforbrug og regulerbar elkapacitet fra for eksempel gasturbiner, som man kan starte hurtigt og lukke hurtigt ned igen, i virkeligheden løse udfordringerne med elforsyningssikkerheden fremadrettet,” siger Peter Møllgaard.

Læs også