Klimaretssager viser, at klimakrisen også er en rettighedskrise

EU-domstolen har på den anden side afvist at behandle en sag, hvor ti familier og en samisk ungdomsorganisation klagede over, at EU’s 2030 klimamål ikke var nok til at beskytte retten til liv, sundhed, beskæftigelse og ejendom. Klagen blev afvist, da klagerne ikke i tilstrækkelig grad var individuelt berørt.

Greta Thunberg og 300 klimaaktivister har netop fået grønt lys til at sagsøge den svenske stat. Sveriges klimapolitik er ikke tilstrækkelig ambitiøs til at håndtere klimaforandringerne, lyder søgsmålet:

"Den svenske stat har en juridisk forpligtelse til at beskytte menneskerettigheder. Det gælder blandt andet liv, sundhed, værdighed, velbefindende, hjem og ejendom," skriver sagsøgerne.

Sagen i Sverige er ikke enestående. De seneste 15 år er antallet af klimasøgsmål, der bliver rejst ved de nationale domstole, steget støt. Fælles for dem er, at sagsøgerne vil stille stater til ansvar for klimaforandringer ved at påberåbe sig deres rettigheder.

De seneste 15 år er antallet af klimasøgsmål, der bliver rejst ved de nationale domstole, steget støt

Louise Holck

Nogle sagsøgere har allerede fået medhold. I to skelsættende sager har nationale domstole lagt vægt på henholdsvis retten til liv og frihedsrettigheder og dømt til fordel for højere klimaambitioner.

I Holland pålagde den højeste domstol i 2019 regeringen at begrænse udledningen af CO2 yderligere, fordi regeringen har pligt til at beskytte retten til liv.

Og i Tyskland slog forfatningsdomstolen i 2021 fast, at landets klimalov udskyder så meget CO2-reduktion til efter 2030, at det kan gå ud over fremtidige generationers rettigheder. Regeringen blev pålagt at justere sine udledningsmål.

Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at klimaspørgsmålet nu skal tages op ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

FN’s tidligere menneskerettighedskommissær, Michelle Bachelet, kaldte den globale klimakrise den største verdensomspændende trussel mod menneskerettighederne siden Anden Verdenskrig. Kommissæren opfordrede direkte civilsamfundet til at føre klimaretssager.

I 2022 udnævnte FN’s Menneskerettighedsråd sin første specialrapportør for klimaforandringer.

For klimaforandringer kan true helt grundlæggende rettigheder som retten til liv, sundhed, bolig, selvbestemmelse og vand. Det er der bred enighed om.

Et andet vigtigt menneskeretligt perspektiv er, at konsekvenser af klimaforandringer går uforholdsmæssigt hårdt ud over personer og samfund, der allerede er udsat på grund af geografi, alder, fattigdom, køn, handicap, kulturel eller etnisk baggrund.

De rettigheder, som de portugisiske, schweiziske og franske klagere påberåber sig ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er relevante.

Men det er ikke nødvendigvis nok til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil se nærmere på sagerne. Først skal domstolen nemlig tage stilling til, om de overhovedet lever op til klagebetingelserne.

Domstolen skal blandt andet vurdere, om situationen er så ekstraordinær, at det er muligt at få behandlet de portugisiske unges sag, uden at sagen først har været prøvet ved de nationale domstole.

Det kan samtidig blive svært at pege på den skyldige, når alle lande sådan set er medskyldige. Det giver juridiske hovedbrud.

Men sagerne vil kunne afklare det vigtige spørgsmål om, hvad de europæiske stater er menneskeretligt forpligtet til i kampen mod klimaforandringer.