Debat

DTU: Indien har et enestående potentiale i den grønne omstilling

Forholdet mellem Danmark og Indien er bedre end i årtier, og for danske virksomheder kan det udvikle sig til et enormt eksporteventyr. Men vi må ikke tro, at vi bare uden videre kan implementere danske grønne teknologier i Indien, skriver Philip Binning.

<div>Indien er ikke til at komme udenom i den grønne omstilling. Landet bliver snart
verdens folkerigeste med over 1,4 milliarder indbyggere, og den indiske
regering har påbegyndt en grøn omstilling af hidtil usete proportioner, skriver&nbsp;Philip&nbsp;John&nbsp;Binning. </div>
Indien er ikke til at komme udenom i den grønne omstilling. Landet bliver snart verdens folkerigeste med over 1,4 milliarder indbyggere, og den indiske regering har påbegyndt en grøn omstilling af hidtil usete proportioner, skriver Philip John Binning.
Foto: Amit Dave/Reuters/Ritzau Scanpix
Philip John Binning
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig var jeg på besøg i Indien som en del af en stor dansk delegation ledsaget af kronprinsparret, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, samt 38 førende danske virksomheder som Grundfos, Danfoss, Vestas og Mærsk.

Det var en inspirerende tur og spændende at opleve på første hånd, hvordan Indien griber den grønne omstilling an. Jeg havde fornemmelsen af, at vejen nu er banet for dansk erhvervsliv i Indien. Det er relevant for os på DTU, da vi ser erhvervslivet i både Indien og Danmark som en essentiel samarbejdspartner.

Det Internationale Energiagentur vurderer, at Indien i den nærmeste fremtid bliver verdens største marked for vindenergi

Philip John Binning
International dekan, DTU

Hvis verden skal i mål med de globale klimamål, er Indien ikke til at komme udenom. Landet bliver snart verdens folkerigeste med over 1,4 milliarder indbyggere, og den indiske regering har begivet sig ud i en grøn omstilling af hidtil usete proportioner.

Det Internationale Energiagentur vurderer, at Indien i den nærmeste fremtid bliver verdens største marked for vindenergi, og det enorme potentiale er også gået op for både den danske regering og erhvervslivet – og der er faktisk allerede 200.000 personer ansat i danske virksomheder i Indien.

Proaktivt samarbejde

For DTU som eliteuniversitet er Indien også interessant, hvis vores forskning skal have global gennemslagskraft. For her kan forskningen skaleres til et niveau, som ikke eksisterer andre steder i verden, og vores løsninger kan gøre en forskel for en sjettedel af verdens befolkning. Samtidig kan vi sikre, at nye teknologier bliver globalt robuste, når de bliver udfordret og efterprøvet under andre forhold, end vi er vant til.

Under besøget i Indien indgik DTU officielt et partnerskab med Indian Institute of Technology Bombay, der er Indiens førende tekniske universitet, hvor vores forskere blandt andet skal samarbejde indenfor områder som energi, vand og transport.

Vores universiteter skal understøtte fortsat innovation, for hvis den danske mission skal lykkes i mange år fremover, er det vigtigt, at vi er på forkant med udviklingen inden for især energi og vand. Samtidig skal de fremtidige eksperter i Indien og Danmark, der skal drive den grønne omstilling, uddannes.

Gennem vores partnerskab med IIT Bombay kan vi sende danske studerende på udveksling i Indien og give dem indsigt i landet og dets behov, hvilket i sidste ende kan komme dansk erhvervsliv til gode. På samme måde kan indiske studerende komme til Danmark og få indblik i, hvordan vi gør tingene, og dermed blive oplagte kandidater for danske virksomheder i Indien.

Læs også

Det dansk-indiske firma Mash Makes er et godt eksempel på, hvad der kan komme ud af et samarbejde mellem Danmark og Indien. Mash Makes startede på DTU’s innovationsforløb X-Tech og har nu etableret sig i Indien, hvor firmaet har udviklet modulære forgasnings- og pyrolyseanlæg, der tager biomasseaffald fra landbruget, som de omdanner til biobrændstof, brint, biokul og elektricitet.

Mash Makes har indset, at potentialet i biomasse er langt større i Indien end i Danmark og er ved at opføre et anlæg nær Mangalore, der producerer biokul, som en lokal ngo pløjer ned i jorden, og som dermed reducerer CO2-udledningerne og forbedrer jorden, så de kan plante træer. Det er den slags innovation, vi på DTU og IIT Bombay vil gribe og åbne døre for.

Blik for kulturforskelle

Indiens potentiale er naturligt nok meget interessant for erhvervslivet, men det vil være naivt at tro, at danske teknologier uden videre kan implementeres i en indisk kontekst en til en.

Det er vigtigt, at virksomhederne har indiske samarbejds-partnere, der forstår det indiske marked og måden at drive forretning på

Philip John Binning
International dekan, DTU

Indien er et meget anderledes land kulturelt og strukturelt, og fordi det har været lukket land for Danmark i mange år grundet den diplomatiske situation, kan det være svært at komme ind på det indiske marked.

De danske virksomheder, jeg talte med, som har succes i Indien, understregede vigtigheden af at have indiske samarbejdspartnere, der forstår det indiske marked og måden at drive forretning på. Universiteterne har en vigtig rolle med at udvikle løsningerne til at matche de indiske behov.

Et af højdepunkterne under mit besøg i Indien var en ceremoni, hvor der blev givet håndslag og udvekslet samarbejdserklæringer mellem en række danske og indiske virksomheder – og også mellem DTU og IIT Bombay. Det var det symbolske bevis på, at forholdet mellem Danmark og Indien er varmere end i mange år, og at konkrete partnerskaber blev indgået.

På mange måder signalerede de mange håndtryk mellem Danmark og Indien, at vi er gået fra diplomatisk snak til nu at smøge ærmerne op og gå i gang med arbejdet med den grønne omstilling. Og det glæder vi os til at understøtte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Philip John Binning

Dekan og senior vice president, DTU
ph.d., Civil Engineering and Operations Research (Princeton University 1994)

0:000:00