Lilleholt: 2018 bliver året, hvor afviklingen af kul kommer i højsædet

Af Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Når hele verden kommer til Danmark, er det vores forpligtelse at vise vores resultater frem.

Lars Chr. Lilleholt
Energi-, forsynings- og klimaminister

Sidste år var den helt overordnede internationale klimahistorie, at præsident Donald Trump ville melde USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris. Hvad nu? Ville Trump få følgeskab af lande rundt om på kloden? Ville Parisaftalen falde fra hinanden allerede et par år efter, den var indgået?

I dag kan vi gøre regnebrættet op. Der er sket det modsatte, og USA står dermed alene om at ville melde sig ud af klimakampen.

Til gengæld melder amerikanske byer og delstater sig på banen sammen med alle de resterende lande fra den magiske aften i Paris, hvor hele verden stod skulder ved skulder om at redde kloden fra en truende klimakatastrofe. Og fra EU’s side har vi bekræftet, at vi fortsat ønsker at være ledende på den klimapolitiske dagsorden.

På COP24 i Polen i december skal Parisaftalen gøres fuldt funktionsdygtig, så vi kan overvåge, vurdere og justere verdens indsats og sikre, at vi er på rette vej til at nå Parisaftalens mål.

Fremadrettet skal de årlige COP’er også handle om at vurdere, hvad vi konkret kan og bør gøre for at øge det globale ambitionsniveau, så vi kan nå målene.

Samarbejde og vækstøkonomier
Uden for forhandlingslokalerne bliver det afgørende at få alle aktører med om bord – regioner, kommuner, virksomheder, investorer og civilsamfund – så klimaindsatsen fortsætter med at øges.

Jeg skal som klima- og energiminister afholde en stribe bilaterale møder allerede i foråret. Blandt de vigtigste er rejser til Californien, Indien og Kina.

Det er helt afgørende, at vi specifikt får de store vækstøkonomier med ombord i kampen mod klimaforandringer. Kina har taget et tigerspring ind på verdensscenen for grøn omstilling. Ved at samarbejde med blandt andet Kina kan Danmark med konkrete løsninger bidrage til, at verdens største udleder af drivhusgasser opnår grønne fremskridt, der virkelig batter.

Sidste år havde jeg den kinesiske energiminister på besøg i Danmark. Ja, faktisk helt konkret, da vi sad og spiste smørrebrød hjemme hos mig i Odense. Til juni rejser jeg til Kina for at drøfte mulighederne for øget samarbejde om grønne løsninger.

Verdens største energikonference
I foråret vil København og Malmø danne rammen for verdens største energiministermøde, CEM9 og Mission Innovation 3. Ministre fra lande, der repræsenterer 90 procent af de globale investeringer i grøn energi og 75 procent af de globale emissioner, ventes til byen sammen med en lang række af verdens førende energivirksomheder.

Her skal vi fremvise konkrete danske omkostningseffektive grønne løsninger til verdens største økonomier.

Parisaftalen fra 2015 skaber en stor efterspørgsel efter netop de teknologier, løsninger og serviceydelser, som den danske energibranche er verdensførende i at levere.

Det skal vi udnytte. Når hele verden kommer til Danmark, er det vores forpligtelse at vise vores resultater frem.

Den grønne omstilling kræver store investeringer globalt, og Danmark vil benytte konferencen til at løfte den dagsorden, blandt andet gennem afholdelse af et internationalt investeringsforum.

I samme åndedrag har statsministeren sammen med FN’s generalsekretær lanceret en investeringskoalition for ren energi, der skal vise lederskab og bidrage til et højt tempo og ambitionsniveau i den globale grønne omstilling.

Farvel til kul
2018 bliver også året, hvor afviklingen af kul kommer i højsædet. Vi støtter op om den internationale indsats for at udfase kul.

Prisen på vedvarende energi rasler ned, og vi er nået til et punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye kulkraftværker i Danmark. Kul hører fortiden til i Danmarks el-produktion.

Regeringen meldte ved COP23 Danmark ind i alliancen om at udfase kul i el-produktionen. Det er ansvarligt over for klimaet og ansvarligt over for de kommende generationer.

Jeg er nu gået i dialog med ejerne af de tre store kraftværker, hvor der ikke er truffet endelig beslutning endnu om at sende kullene på pension.

Ambitiøs energiaftale skal i hus
Regeringen fremlægger i den kommende tid flere planer og strategier på energi- og klimaområdet. Først og fremmest vil vi præsentere et energiudspil, der styrker Danmarks førerposition. Udspillet skal udmønte ambitionerne i regeringsgrundlaget. Regeringens målsætning om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030 vil være et centralt omdrejningspunkt.

Det vil kræve milliardinvesteringer i de kommende år at nå dertil. For at nå regeringens mål skal vi have cirka 11 procentpoint mere vedvarende energi i 2030.

Der ligger altså en meget stor opgave foran os. Hvis vi skulle nå målet alene ved at bygge nye havvindmølleparker, skal vi bygge cirka otte meget store havvindmølleparker på størrelse med Kriegers Flak i tiåret fra 2020-2030.

Mange værktøjer
Det er dog ikke regeringens politik at nå målet alene ved at bygge nye havvindmøller. Men det viser udfordringens størrelse rent billedligt. Regeringen vil nå sit mål mest muligt omkostningseffektivt.

Vi skal gøre flere ting samtidig såsom at udbygge med mere vedvarende energi, spare på energien og sætte energiafgifter ned for at fremme brugen af grøn el til opvarmning og i transportsektoren, for blot at nævne nogle af de håndtag, vi skal hive i.

Jeg vil lægge mig i selen for, at vi får lavet en aftale før sommerferien, så der er klarhed om rammerne for energipolitikken i god tid, inden det nuværende forlig udløber i 2020.

Udover energiudspillet vil regeringen også præsentere en strategi for de ikke-kvotebelagte sektorer og Danmarks klimamål i perioden 2021-2030. I strategien ser vi nærmere på de muligheder, Danmark har for at opfylde målet.

Sidst, men ikke mindst, fremlægger vi en klimaplan, der samler regeringens initiativer på klimaområdet og beskriver regeringens tilgang til klimapolitikken både nationalt, internationalt og i EU.

Vi går et travlt år i møde frem mod COP24 i december. COP23 virker allerede til at være længe siden.