Debat

Lederne: Danske ledere mangler globalt klimaudsyn

Flere af Danmarks økonomiske aktiviteter er med til at forhindre klima- og miljøfremgang i andre lande. Det må og skal vi lave om på. Danske ledere skal ændre mindset og se deres virksomhed i et større perspektiv, skriver Anders Nolting Magelund. 

Vi har ikke brug for undskyldninger om, at det ikke kan betale sig at være ambitiøs på klimaets vegne i Danmark. Til gengæld har vi brug for globale ambitioner i klimaindsatsen.
Vi har ikke brug for undskyldninger om, at det ikke kan betale sig at være ambitiøs på klimaets vegne i Danmark. Til gengæld har vi brug for globale ambitioner i klimaindsatsen.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Anders Nolting Magelund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi danskere skal lære at tænke bredere end vores egne nationale klimamålsætninger og vores egne udledninger af CO2.

Det skal vi ikke kun for klimaets skyld, men også fordi der åbner sig en række muligheder, hvis vi tager denne udfordring op. Danske ledere skal ikke bare være de bedste i verden, men også de bedste for verden.

Folk, der følger med i klimadebatten, har uden tvivl hørt det flere gange: At Danmark reelt set ikke kan gøre det store for klimaet på planeten, fordi vi som land kun står bag 0,1 procent af de globale CO2-udledninger.

Pointen bruges af visse dele af erhvervslivet som et argument for, at det alligevel ikke rigtigt nytter for danske virksomheder at bidrage til at bremse klimaforandringerne. Omvendt bruges samme pointe som løftestang for de allermest visionære til at argumentere for en endnu mere ambitiøs, globalt orienteret indsats.

Vi har ikke brug for undskyldninger om, at det ikke kan betale sig at være ambitiøs på klimaets vegne i Danmark. Til gengæld har vi brug for globale ambitioner i klimaindsatsen. Danske ledere bør kigge ud i verden og se på, hvordan der kan skabes positiv impact uden for landets grænser og ned gennem alle led af virksomhedernes værdikæder.

Med en række nyligt fremlagte initiativer er der sat spot på Danmarks og dansk erhvervsliv muligheder for at påvirke det globale klima. Regeringen fremlagde eksempelvis 10. juni sin Handlingsplan for Verdensmålene, der lægger op til, at virksomheder i Danmark skal kunne blive bedre til at håndtere de led i værdikæden, der ikke kontrolleres direkte af virksomhederne selv. Det perspektiv bakker vi op om hos Lederne.

En gigantisk udfordring 
For når danske virksomheder eksempelvis er med til at udlede CO2 i udlandet eller bidrager til, at der fældes regnskove til sojaproduktion til foder til danske svin, eller når danske virksomheder indkøber materialer fra andre lande, der er udvundet ikke-bæredygtigt, sker der en "negativ spillover-effekt". Danmarks økonomiske aktiviteter er på den måde med til at forhindre klima- og miljøfremgang i andre lande.

De virksomheder, som gør sig umagen, vil typisk se, at de fleste udledninger fra en virksomheds produktion ligger uden for den direkte produktion

Anders Nolting Magelund
Klimapolitisk chefkonsulent, Ledernes Hovedorganisation

Ifølge den seneste Sustainable Development Report udarbejdet for FN af Bertelsmann Stiftung ligger Danmark på en 150. plads ud af 165 medvirkende lande, når det kommer til spillover-effekten. Godt nok er vi placeret som nummer tre, hvis vi kigger helt isoleret på, hvordan det går med opfyldelsen af målene inden for de nationale grænser. Men "spillover-effekten" viser, at de fine resultater er skabt på andre landes bekostning.  

Spillover-effekten gør det tydeligt, at de enkelte landes evne til at opnå verdensmålene ikke kun er bestemt af, hvad de gør inden for deres egne landegrænser, men i høj grad også af, hvordan andre lande handler på målene. Danmark må ikke stå i vejen for, at andre lande kan indfri deres mål. For vi er som bekendt først i mål med verdensmålene, når hele verden er i mål. 

Et nyt mindset for ledere 
Danmarks bundplaceringen i spillover-effekt må og skal vi lave om på. Det vil blandt andet kræve, at danske ledere tilegner sig et andet mindset. De skal vænne sig til at se deres virksomhed i et større perspektiv og sætte mål for, hvordan virksomheden kan være med til at skabe et positivt aftryk i hele værdikæden.  

Det kræver først og fremmest kendskab til data for at skabe forandringer. Derfor forsøger flere virksomheder at afdække deres klima-aftryk i hele værdikæden, fra udvinding af råvarer, mulig afskovning, transport af råvarer og produkter, til forbrugerens afskaffelse af produktet.  

Det er en omfattende øvelse, men de virksomheder, som gør sig umagen, vil typisk se, at de fleste udledninger fra en virksomheds produktion ligger uden for den direkte produktion. I nogle tilfælde vil op til 90 procent af udledningerne ligge udenfor – i underleverandør- og i kundeleddet.  

Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at der rettes fokus på denne del af produktionen. Men det gælder ikke kun i forhold til klimaet. Andre aspekter af bæredygtighed, som eksempelvis arbejdstagerrettigheder, vandforbrug, kemikalieanvendelse, er bestemt lige så relevante, hvis vi skal i mål med verdensmålene ikke bare nationalt, men globalt.  

For hvad der ligger uden for Danmarks grænser er oftest uden for dansk lovgivning, og derfor er det særligt vigtigt, at virksomheder kan tænke i at skabe et positivt globalt impact.

Tænk hvis man i større grad kunne påvirke alle led i kæden gennem skærpede krav til leverandører, fravalg og tilvalg, nye typer samarbejder der kan skabe fælles løsninger med underleverandører eller forbrugerleddet. Sætter man sit fokus her, kan man være med til at skabe langt større impact end blot ved at fokusere på egne direkte udledninger.  

Store eksport-muligheder 
Der er et kæmpe potentiale for danske virksomheder i, at ledelsen ser på mulighederne for impact i globale værdikæder.  

For med det nye globale udsyn kan vi ikke bare skabe bedre betingelser for, at verden når i mål med Paris-aftalen. Et globalt udsyn åbner også en række store muligheder for danske virksomheder og danske ledere. Går danske ledere forrest, kan de i endnu højere grad drage fordel af at kunne fremvise de grønne løsninger, produkter og teknologier, som danske virksomheder har opbygget gennem årtier, og som verden snart vil skrige efter.

Danske løsninger vil være i høj kurs i mange lande, der arbejder for at nå deres bæredygtighedsmål. En anden stor mulighed for Danmark – og for verden – ligger i at udnytte de gode forudsætninger for det danske lederskab. Det handler om at forfine og udvikle det bæredygtige lederskab og gøre det til en ydelse eller service, der kan eksporteres.  

Dansk lederskab er, når det er bedst, holistisk orienteret, langsigtet, globalt og lokalt opererende, samarbejdende og præget af en agilitet og omstillingsparathed, der kan skabe store transformationer på kort tid. Det er derfor, vi ser nogle danske virksomheder ligge helt i front, når det kommer til bæredygtighed. De er ledet af visionære ledere, der inkarnerer det bæredygtige lederskab.

De tager hensyn til mennesker, miljø og økonomi. Det er dette lederskab, som verden skal drives af i de kommende årtier. Og det kan blive Danmarks nye cash cow. 

Mens danske politikere på klimaområdet er ved at blive indhentet af en række andre lande, finder vi i dag en række danske ledere, der formår at gå forrest i klimakampen. De findes både i store og små virksomheder, og de har formået at koble vækst og klima. Deres kunnen bør være fremtidens eksportvare.  

Tænk hvis vi havde ti Mads Nipper’e eller Henrik Poulsen’er fordelt ude i verden - eller nogle af de mange frontløbende ledere i små- og mellemstore virksomheder. Eller hvis vi i endnu større grad kunne eksportere de erfaringer, de har fået ved at omstille Grundfos og Ørsted til nogle af de mest bæredygtige i verden.  

Så ville danske ledere måske ikke kun være bedst i verden, når det gælder bæredygtighed. Men også bedst for verden. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00