Løkke: Der skal ikke være faglig tvivl om 2025-klimamålet nås
Hvis man vil være sikker på at nå 2025-målet, er man nødt til at overveje en højere dieselafgift, lød det fra Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, ved et pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde. Meldingen er i direkte modstrid med regeringens politik.
Morten Øyen
RedaktørDaniel Bue Lauritzen
RedaktørModeraternes formand Lars Løkke Rasmussen går nu solo i regeringen og melder sig klar til at se på en højere dieselafgift.
Det kan ifølge Løkke være med til at skabe sikkerhed om, at klimamålet i 2025 nås. Hidtil har regeringen ellers afvist Klimarådet og andre eksperters forslag om at hæve dieselafgiften.
"Vi ønsker at være garanten for, at vi når 2025-målet på en evidensbaseret måde, hvor der ikke er nogen faglig tvivl om, at målet nås. Hvis man har den ambition, kommer man ikke uden om at se på transportsektoren. Man kommer heller ikke uden om at tale om en dieselafgift," sagde Lars Løkke Rasmussen under et pressemøde tirsdag eftermiddag i forbindelse med Moderaternes sommergruppemøde i Helsingør.