Messerschmidt: Monster-møller og solpaneler kan ikke redde os fra oversvømmelser

Ifølge dommedags-reaktionen skal alle vores værdier satses i et desperat forsøg på at gøre os fossilfrie, det kan ikke gå hurtigt nok, og lille Danmark skal vise vejen og sætte et eksempel for resten af verden, koste hvad det koste vil. 

Den anden tilgang er mindre dramatisk og farverig, men også mere nøgtern, effektiv og ikke mindst tørskoet. Den anbefaler stille og roligt en national plan for kystsikring, hvor staten løfter opgaven fra kommunerne og fritager dem fra spredte ad hoc-løsninger. Vi kan diskutere fremtidens uforudsigelige klima en anden gang - nu gælder det om at sikre vore kyster.

Selv om vi plastrer Danmark til med de største monstermøller og døde landskaber af solcelleanlæg, vil det ikke få verdenshavene til at falde med så meget som en dråbe

Morten Messerschmidt (DF)
Partiformand

Monstermøller får ikke verdenshavene til at falde
Regeringen har fremlagt en såkaldt ”klima-tilpasningsplan”. Ifølge planen skal vi bruge 1,3 milliarder kroner fra 2025-29. Langt det meste skal bruges på den jyske vestkyst, nemlig over en milliard kroner. Men så vidt jeg kan se, var det de sydvendte kyster, som forleden fik de hårdeste slag.

Alene kystbeskyttelses-projektet "Nordkystens fremtid", som skal sikre kysterne i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner, vil koste 175 millioner kroner i anlæg, og de etableres jo ikke for sjov eller som beskæftigelsesprojekter. Alligevel er der kun afsat 168 millioner kroner til kystsikring i ”særligt udsatte kystområder”.

Hvad vi har brug for, er en national beskyttelse af vores 8.000 kilometer lange kystlinje – nord, syd, vest og øst.

Det gennemsnitlige havniveau omkring Danmark er ifølge DMI steget cirka 2 millimeter om året i løbet af de sidste 120 år. Det burde ikke sætte panik i nogen, for oversvømmelserne har intet at gøre med så lille en havstigning; de er afhængige af lunefuldt vind og vejr, og ingen kan i dag forudsige, hvilke kyststrækninger der bliver ramt om et år eller ti, når vandet af mange forskellige årsager uventet presses ind i vore indre farvande og fjordene.

Selv om vi plastrer Danmark til med de største monstermøller og døde landskaber af solcelleanlæg på god landbrugsjord, så langt øjet rækker, vil det ikke få verdenshavene til at falde med så meget som en dråbe. Derfor bekymrer det mig ikke – og åbenbart heller ikke klimaminister Lars Aagaard (M) – at Danmarks CO2-udslip steg en smule fra 2020 til 2021.

Vores penge skal ikke bruges på at forebygge eventualiteter og rædselsscenarier om national druknedød i år 2100

Morten Messerschmidt (DF)
Partiformand

Brug de gammelkendte metoder
Jeg anerkender, at regeringen vil forenkle reglerne, så kommunerne kan kystsikre bedre. Men jeg frygter en ophobning af flere klima-djøffere i staten, når jeg i regeringens udspil ser ord og vendinger som ”faglig hjælp fra staten” til ”myndighedsprocesser og anlægsøkonomiske beregninger”, ”vidensudveksling”, ”embedsmandsudvalg”, ”modeller for ny organisering” og så videre.

”Måske er det ikke flere statslige medarbejdere, der er brug for, men i højere grad kommunalt ansatte, der kan håndtere og sagsbehandle de her indsatser,” siger tidligere klimadirektør i Kommunernes Landsforening Laila Kildesgaard til Altinget.

Vores penge skal ikke bruges på at forebygge eventualiteter og rædselsscenarier om national druknedød i år 2100, som sensationslystne journalister elsker at blæse op som skinbarlig sandhed og uundgåelig fremtid. Vi skal bruge de gammelkendte håndgribelige midler, som vi har. Holland har gjort det siden 1250.