Tabuet er brudt. Atomkraft vinder frem hos vælgerne
En ny analyse af folketingsvalget i 2022 viser, at danskernes støtte til atomkraft er steget markant siden 1981. Kun de ældre venstreorienterede holder entydigt fast i modstanden. Tabuet er brudt, og debatten har flyttet sig, lyder vurderingen fra en af forskerne bag studiet.
Simon Friis Date
Redaktør, Altinget KlimaPå dansk grund har atomkraft været politisk irrelevant siden 1980’erne.
Men en stor del af vælgerne er nu klar til at tage kernekraften seriøst igen. Det viser tallene fra den netop offentliggjorte valgundersøgelse af folketingsvalget i 2022, hvor forskerne igen har spurgt vælgerne til om atomkraft kan blive nødvendigt for at sikre fremtidens energiforsyning.
Sidste gang, forskerne spurgte, var i 1981. Dengang svarede 26 procent ja til det. Da forskerne spurgte vælgerne i perioden mellem den 2. november 2022 og 7. februar 2023, var det tal steget til 44 procent.
"Det er en stor stigning," siger Søren Damsbo-Svendsen, der er postdoc ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab og medforfatter til valgbogen.
"Støtten er vokset fra et lille mindretal til, at næsten halvdelen af danskerne synes, vi skal tage atomkraft seriøst."
Tabuet er brudt
Søren Damsbo-Svendsen understreger, at der stadig er et flertal imod atomkraft. Men flertallet er skrumpet gevaldigt. Og en ellers hermetisk lukket debat er genåbnet. Det er også derfor, Damsbo-Svendsen og kollegerne finder det relevant at spørge vælgerne om det igen, selv om det er mere end fire årtier siden sidst.
"Vi har set, at tabuet er brudt, eller at nogle politikere i hvert fald har forsøgt at bryde det," siger han med henvisning til særligt Nye Borgerlige og Liberal Alliance, som allerede op til valget i 2022 profilerede sig på at støtte atomkraft.
I dag er den borgerlige støtte til teknologien relativt bredt funderet. Venstres klimaordfører Linea Søgaard-Lidell har længe talt varmt om teknologien, ligesom også Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har sluttet sig til listen af danske borgerlige atomkraftstøtter.
I november var atomkraft genstand for en høring i Folketinget. Formålet var at tage en opdateret diskussion om folketingsbeslutningen fra 1985 om at holde atomkraft ude af dansk energiplanlægning. Og høringen skabte da også stor debat, særligt efter Dansk Folkeparti og Liberal Alliance trak sig i protest over, at en fransk ekspert med atomkraftkritiske holdninger var inviteret ind til at holde oplæg.
Men også uden for Christiansborg har græsrodsbevægelser og erhvervsliv forsøgt at skubbe til diskussionerne om atomkraft i Danmark.
En "cool" borgerlig klimasag
Både Novo Nordisk Fonden og Dansk Industri har udtalt sig i lovprisende vendinger om teknologien. Førstnævnte afsatte sidste år 120 millioner kroner til at investere i atomkraftforskning.
Danmark er også hjemland for meget omtalte virksomheder som Copenhagen Atomics og Seaborg, der er i gang med at udvikle såkaldte saltreaktorer, en ny generation af atomkraftværker.
Vi har set, at tabuet er brudt, eller at nogle politikere i hvert fald har forsøgt at bryde det.
Søren Damsbo-Svendsen
Postdoc, Københavns Universitet
I 2020 blev foreningen Atomkraft Ja Tak stiftet, og den er siden blevet en slags civilsamfundets fortrop i debatten om atomkraft i Danmark.
Sidste år undersøgte Klimarådet fornuften i at supplere den fremtidige danske energiforsyning med atomkraft. Konklusionen var kort sagt, at atomkraft på dansk grund er en dyr og unødvendig blindgyde at bevæge sig ned ad.
Alligevel har teknologien fået mere momentum og er blevet "cool", som rådgiveren Anna Ebbesen, har beskrevet i en kommentar i Altinget: "Den muliggør en borgerlig måde at være i klimakampen på, som ikke sætter tilhængerne i bås med hippierne."
Søren Damsbo-Svendsen og kollegernes nye valgundersøgelse viser også, at støtte til atomkraft har en politisk farve. Borgerlige vælgere går mere ind for atomkraft end venstreorienterede vælgere.
"Det ideologiske skel er der stadig," siger Søren Damsbo-Svendsen.
Unge røde vælgere bryder med traditionen
Alligevel er der også blandt de venstreorienterede vælgere sket et markant skifte siden 1970’erne og 1980’erne, hvor protestbevægelsen mod teknologien var på sit højeste.
I dag er de yngre røde vælgere langt mere positivt indstillede end de ældre vælgere, som de ellers er enige med politisk.
"Vi kan se, at dem der var i deres formative år dengang, har holdt fast i deres modstand. Men dem, der er født i det her årtusind eller 1990’erne har ikke oplevet samme folkelige debat og modstand mod atomkraft, så de er ikke socialiseret ind i den samme modstand. De kan tage stilling uden at være præget af historien," lyder Damsbo-Svendsens analyse.
Frygter klimaet mere end atomkatastrofen
De yngre vælgeres relativt høje støtte til atomkraft kan også afspejle nogle mere grundlæggende forskelle på de forskellige generationers politiske prioriteter.
Der er uden tvivl nogle af de unge venstreorienterede, der simpelthen bare ikke vil udelukke nogen midler eller værktøjer
Søren Damsbo-Svendsen
Postdoc, Københavns Universitet
Søren Damsbo-Svendsen og kollegerne har i deres valgundersøgelse stillet en række spørgsmål til danskernes holdning til klimakrisen. Og tallene viser klart, at de unge er mere bekymrede for klimaforandringernes konsekvenser end de ældre vælgere. Unge er også langt mere villige til at gå ned i levestandard for at håndtere klimakrisen.
At unge venstreorienterede er mere positivt stemte over for atomkraft, kan derfor skyldes, at de simpelthen bare er mere bange for klimakatastrofen end atomkatastrofen.
"Derfor er der uden tvivl nogle af de unge venstreorienterede, der simpelthen bare ikke vil udelukke nogen midler eller værktøjer. Fordi kampen mod klimaforandringer er så vigtig for dem, som den er," konkluderer Søren Damsbo-Svendsen.