Enhedslisten er rystet over minimal klimagevinst i Københavns budgetaftale

Line Barfod mener, at partierne bag budgetforliget for 2024 skulle have prioriteret at gøre det dyrere for københavnerne at parkere ved at hæve beboerlicenserne og indføre betalingsparkering på søndage. 

"Vi bliver nødt til at erkende og sige højt, at der er færre, der skal køre og parkere benzin og dieselbiler i København. Derfor bliver vi nødt til at hæve prisen for beboerlicenser, fordi vi ved, at det virker," siger Line Barfod. 

"Den mulighed er glippet nu, og det er vi naturligvis ærgerlige over," tilføjer borgmesteren.

Det er klassisk socialdemokratisk hockeystavspolitik at satse på, at der kommer et teknologisk quick fix i fremtiden, som gør, at vi ikke behøver at handle nu. 

Line Barfod (EL)
Teknik- og miljøborgmester, København

Et notat fra kommunens teknik- og miljøforvaltning viser, at en forhøjelse af parkeringslicenserne og afskaffelse af gratis søndagsparkering kan bidrage med en CO2-reduktion på mellem 1.000 og 2.400 ton om året.

Af notatet fremgår det dog også, at politikerne kunne opnå en reduktion på helt op mod 10.000 ton om året, hvis man vælger at hæve beboerlicenserne til 12.000 kroner om året.

Det vil være mere end en fordobling af den maksimale pris for en licens i dag. 

Aftale sætter "grøn retning"

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) giver dog ikke meget for Enhedslistens harme over det ifølge partiet "absurd lave" niveau af CO2-reduktioner i årets budgetaftale. 

Hun peger på, at budgetpartierne er blevet enige om at afsætte en halv million kroner til at kortlægge, hvor der kan placeres varmepumper i København.

Ligeledes bemærker hun, at partierne har besluttet, at København skal stille sig i spidsen for og undersøge, om kommunens forsyningsselskab HOFOR kan byde på regeringens kommende udbud om CO2-fangst. 

"Derfor mener jeg også, at budgetaftalen samlet set sætter en grøn retning," bemærker overborgmesteren. 

"Vi har for længst plukket de lavt hængende frugter, når det kommer til CO2-reduktioner, og vi bliver simpelthen nødt til at se længere fremad," fortsætter hun.

Enhedslisten er alt for fokuserede på at finde reduktioner, der ser godt ud i et regneark, men ikke batter i virkeligheden.

Sophie Hæstorp (S)
Overborgmester, København

Hun peger på, at Københavns Kommune samlet set mangler at reducere kommunens udledning af CO2 med 400.000 ton CO2 om året, hvis kommunens mål om klimaneutralitet skal indfries. 

"Der har CO2-fangst nærmest status af et mirakelmiddel, og derfor bliver vi også nødt til at afsøge alle muligheder for, at det kan lykkes," siger overborgmesteren. 

København har dog tidligere måttet vinke farvel til det oprindelige mål om klimaneutralitet i 2025, fordi CO2-fangst på Amager Ressourcecenter ikke lykkedes.

Det skyldes, at det kommunale selskab ikke havde en solid nok økonomi til at kunne deltage i de statslige udbud.

Hæstorp: EL's reduktioner findes kun på papiret

Sophie Hæstorp erkender, at niveauet af CO2-reduktioner i årets budgetaftale er markant lavere sammenlignet med sidste år.

"Men jeg mener også, at Enhedslisten er alt for fokuserede på at finde reduktioner, der ser godt ud i et regneark, men ikke batter i virkeligheden," siger overborgmesteren. 

Hun hæfter sig ved, at en stor del af CO2-besparelserne i sidste års budget kommer fra henholdsvis en solcelle- og en delebilshandlingsplan, samt en omstilling af kommunens arbejdskøretøjer fra diesel til emissionsfri køretøjer. 

"Der har Enhedslisten jo været dygtige til at regne en masse reduktioner med, som reelt set først får betydning om flere år. Det er jo ikke sådan, at der bliver hevet en masse CO2 ud af atmosfæren, fordi vi beslutter en handlingsplan herinde på rådhuset", siger Sophie Hæstorp Andersen. 

Omvendt giver Line Barfod ikke meget for overborgmesterens argument om, at København skal satse stort på teknologier såsom CO2-fangst fremfor andre, og mindre, former for CO2-reduktioner. 

"Det er klassisk socialdemokratisk hockeystavspolitik at satse på, at der kommer et teknologisk quick fix i fremtiden, som gør, at vi ikke behøver at handle nu. Det er den tilgang, der er skyld i, at vi ikke nåede vores mål om at blive CO2-neutrale i 2025, og det viderefører man altså nu," siger Line Barfod.