Ole Bigum: Mulighederne for elektrificering står i kø

Af Ole Bigum Nielsen
Fhv. landechef, Vattenfall Danmark

I Danmark betaler private forbrugere i runde tal 2,25 kroner pr. forbrugt kWh. Et tal der på ingen måde modsvarer den reelle produktionspris for el.

Faktisk er prisen for el på spotmarkedet blot 10 procent af den pris, som private forbrugere bliver afkrævet på elregningen.

Hvorfor er el så ikke billigere i Danmark, og hvad sker der med de resterende 90 procent af beløbet?

I runde tal går 20 procent til drift og vedligehold af elnettet, 50 procent går til afgifter, og endelig går de resterende 20 procent til moms.

Med andre ord kan man sige, at blot cirka en tredjedel af de 2,25 kroner pr. kWh er direkte relateret til omkostninger forbundet med produktion og distribution af el.

En ting er sikkert – når omlægningen kommer, vil miljø og klima være de store vindere som en direkte konsekvens af reduktionen af CO2.

Ole Bigum Nielsen
Fhv. landechef, Vattenfall Danmark

Det betyder igen, at hver gang vi forbruger 1 kWh betaler vi 1,50 krone (2/3 af 2,25) i skatter og afgifter til staten.

Grøn omstilling fjerner argument for elafgift
Beskatning af el er følgelig en væsentligt indtægtskilde for staten.

Ud fra en miljømæssig betragtning giver det god mening, at staten, ved at pålægge høje afgifter på el, har forsøgt at begrænse forbruget i Danmark.

Netop fordi at el historisk set er blevet produceret på kraftværker, som overvejende brugte kul og olie som brændsel – altså stærkt miljøbelastende produktionsformer.

El har derfor ikke været økonomisk attraktiv at bruge til for eksempel opvarmning af boliger.

Hvilket er modsat i Norge og Sverige, hvor mange boliger opvarmes med lige netop el. Elproduktionen i Sverige er hidtil i høj grad kommet fra hydro og kernekraft – det vil sige CO2-neutral produktion.

Værd at bemærke, at prisen på el i de øvrige nordiske lande også ligger væsentligt under prisen på el i Danmark.

Med den grønne omstilling falder argumentet for at begrænse elforbruget dog til jorden.

En stor del af elproduktionen i Danmark kommer nu fra vind, sol, biomasse og andre CO2-neutrale produktionsformer. Med andre ord giver det god mening at bruge mere el, end hvad vi hidtil har gjort.

Elektrificeringen kommer
Netop fordi at el kan produceres uden at belaste klima og miljø. Hvordan kan vi få gavn af den CO2-fri el? Der er mange muligheder. 

Elektrificering af transportsektoren er oplagt. Teknologien findes og skiftet fra benzin og diesel motorer vil have en mærkbar positiv effekt på den samlede CO2-udledning i Danmark.

Et andet oplagt elektrificeringsområde er varmesektoren.

Direkte såvel som indirekte via for eksempel varmepumper i fjernvarmesektoren. Mulighederne for elektrificering står i kø. Tænk blot på København uden luftforurening – hvilket er en opnåelig drøm.

Elektrificering af samfundet giver god mening for de fleste. Men hvorfor sker det så ikke i et hurtigere tempo, end det vi ser?

Den væsentligste forklaring bunder i økonomi. Stopper man indtægtskilden fra skatter og afgifter på el, skal der findes et tilsvarende beløb andetsteds.

En sådan omlægning af skatter og afgifter kræver politisk mod og vilje. En ting er sikkert – når omlægningen kommer, vil miljø og klima være de store vindere som en direkte konsekvens af reduktionen af CO2.

Glædeligt farvel til elafgiften
Tilbage til prisen på el på spotmarkedet.

I det meste af Nordeuropa er der en betydelig overkapacitet af el. Det betyder, at der ikke er en naturlig balance mellem udbud og efterspørgsel.

Følgelig afspejler spotprisen ikke de faktiske produktionsomkostninger.

Det er resultatet af et usundt marked, hvor subsidier gives direkte og indirekte. Det gælder indenfor alle el-produktionsformer – altså ikke bare inden for vind.

I Storbritannien er der eksempelvis balance mellem udbud og efterspørgsel.

Prisen for el på spotmarkedet ligger her op til 100 procent over den tilsvarende pris på kontinentet. Det er tankevækkende.

Det vil være glædeligt den dag, afgiften på el fjernes, den dag subsidier til elproduktion fjernes, og den dag elektrificeringen for alvor tager fart – naturligvis baseret på CO2 neutral elproduktion.