Overrapportering af klimakroner udfordrer vores troværdighed

I dag er udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) indkaldt til samråd i Folketinget om Danmarks klimastøtte til udviklingslandene. Sagen tager udgangspunkt i Rigsrevisionens kritik af rapporteringen af danske klimapenge.

Diskussionen om klimapenge handler reelt set om menneskers overlevelse. Millioner af mennesker og lokalsamfund i verdens fattigste lande er allerede ramt af klimaforandringerne.

De risikerer at blive fordrevet fra deres hjem på grund af tørke, hedebølge og uvejr. Og de har derfor hårdt brug for vores klimakroner.

Samrådet i dag handler dog om tal. Rigsrevisionen påpegede i sin kritik for et par uger siden, at rapporteringen af de danske klimapenge er usikker, da målemetoden er upræcis, og at mange projekt bliver overrapporteret.

Det er en kritik, som vi i Folkekirkens Nødhjælp ud fra egne erfaringer kan skrive under på.

Usikkerheden omkring rapporteringen er stor, fordi projekter ofte har flere delmål.

Mattias Söderberg
Rådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

Vi har benyttet os af det samme rapporteringsværktøj, som Danmark og andre OECD-lande benytter. Vores tanke har været, at det er bedst at bruge det samme system, da det ellers er svært at sammenligne tal og analyser.

Det mener vi stadigvæk er et godt princip. Men problemet er – som vi tidligere har råbt op om, og som Rigsrevisionens rapport viser – at rapporteringsværktøjet ikke fungerer, som det skal.

Værktøjet kaldes for ”Rio markører” og er udviklet i OECD. Landende bruger det til at beregne den klimabistand de leverer til ulandene, og tallene rapporteres til både FN og EU.

Med Rio-markørerne har man kun tre måder at rapportere på et projekt: Den første mulighed er at projektet slet ikke handler om klima, den anden mulighed er at det handler noget om klima, men at det ikke er hovedfokus, og den tredje og sidste mulighed er, at det er et rent klima projekt.

I Danmark fører beregningerne til at henholdsvis 0 procent, 50 procent eller 100 procent af et projekts samlede budget bliver rapporteret som klimapenge. Alle lande bruger dog ikke den samme praksis, og i Italien bruger man for eksempel 0 procent, 40 procent og 100 procent, hvor Japan tæller alle projekt som inkluderer nogen form for klima relateret aktivitet som 100 procent.  

Usikkerheden omkring rapporteringen er stor, fordi projekter ofte har flere delmål.

Tag for eksempel et projekt, hvor man skal bygge en sundhedsklinik. Projektet inkluderer mange forskellige elementer, herunder solceller på taget. På grund af solcellerne kan 50 procent af budgettet, med den danske beregningsmodel, blive opgjort som klimapenge, selv om det kun er en mindre del af budgettet og projektet.

Når rapporterne viser, at det leveres mere støtte, end hvad der i realiteten når frem, vil vi ikke se de ønskede resultater.

Mattias Söderberg
Rådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

Jeg håber, at de to ministre på dagens samråd i Folketinget anerkender, at den nuværende måde at opgøre klimapenge ikke er god nok.

Vi kan helt sikkert finde en bedre måde at bruge Rio-markørerne i Danmark, men endnu vigtigere er at også tage diskussionen videre med de andre rige lande, så at troværdigheden kan genoprettes.

Formålet med klimapengene er at gøre en forskel, at bidrage til klimatilpasning og at hjælpe ulande med at reducere udledninger af drivhusgasser. Men når rapporterne viser, at det leveres mere støtte, end hvad der i realiteten når frem, vil vi ikke se de ønskede resultater.

Derudover, bidrager usikkerhed om rapporterne til mistillid og mindsket troværdighed. Derfor er der brug for en større nøjagtighed om at angive hvor mange klimapenge, som bliver sendt af sted. Vi må se, hvad de to ministrer svarer.