
EU’s første Green Deal er tæt på sin afslutning på lovgiversiden. Det er et stykke klimapolitisk verdenshistorie, og størstedelen af lovgivningerne holdt høje klimaambitioner igennem hele mandatperioden, ikke mindst hjulpet på vej af krigen i Ukraine og den europæiske energikrise, som fulgte efter.
Men hvis EU's grønne projekt så vanskeligt ud i 2019, ser det endnu vanskeligere ud for den kommende Green Deal. Europas grønne omstilling mangler penge, udbygningen med grøn strøm går alt for langsomt, den folkelige opbakning er skrøbelig, og samtidig er EU voldsomt udfordret af den strømlinede, protektionistiske industripolitik, som føres i Kina og USA.
Hvis Europa vil holde på sine virksomheder, arbejdspladser og markedsandele, må vi på kort sigt dæmme op for den internationale konkurrence med statsstøtte. Vi har i øjeblikket ikke nogen brugbare alternativer
Morten Helveg Petersen (R)
EU's svar på den globale konkurrence har været at åbne for medlemslandenes muligheder for at give statsstøtte. Det gjorde erhvervsminister Morten Bødskov (S) netop i denne uge med oprettelsen af en dansk pulje med grøn statsstøtte, som han samtidig kaldte usund, men nødvendig.
Jeg deler analysen. Hvis Europa vil holde på sine virksomheder, arbejdspladser og markedsandele, må vi på kort sigt dæmme op for den kinesiske og amerikanske konkurrence med statsstøtte. Vi har i øjeblikket ikke nogen brugbare alternativer.
På den lidt længere bane er national statsstøtte en strategi, der spænder ben for os selv. Mens Morten Bødskov serverede en pulje på én milliard kroner til den samlede grønne industri i Danmark, tildelte Tyskland for få uger siden direkte statsstøtte på mere end fem milliarder kroner til opførslen af en enkelt batterifabrik.
Det er en intern skævvridning af europæiske virksomheders konkurrenceevne, som uundgåeligt vil ende som i fodbold: Til sidst vil kun Tyskland stå tilbage som vinder.
Statsstøttekapløbet er aldeles uholdbart i længden, og udfordringen skal læses i sammenhæng med en række andre problemer, som rejser sig foran EU's grønne omstilling. For det første mangler der penge. De penge, som er tilgængelige i øjeblikket, findes primært i Genopretningsfonden, der udløber i 2026. Behovet for en langsigtet investeringsplan, der kan sikre grønne investeringer i EU og matche konkurrencen fra USA og Kina, er entydig.
Denne mandatperiode har samtidig demonstreret, at EU's klimapolitik har potentiale til at skabe dybe samfundsmæssige spændinger og polarisering
Morten Helveg Petersen (R)
For det andet går implementeringen af EU's grønne politik alt for langsomt ude i landene. Det er en klassisk europæisk udfordring, men netop i den grønne omstilling forstærker den langsomme omsætning af EU's politik i medlemslandene virksomhedernes globale konkurrenceevne.
For det tredje kan ingen tillade sig at regne med, at den store folkelige opbakning til den første Green Deal ufortrødent vil fortsætte. Over et stykke tid har meningsmålingerne peget på, at Europa-Parlamentet efter valget i juni vil rykke mod højre og opløse den centrum-venstre-alliance, som har gennemført den første Green Deal.
Denne mandatperiode har samtidig demonstreret, at EU's klimapolitik har potentiale til at skabe dybe samfundsmæssige spændinger og polarisering. Fra energirenovering til varmepumper og udfasning af olie- og gasfyr har europæisk klimapolitik været bagtæppe for store demonstrationer og voldsomt polariserede nationale debatter på tværs af kontinentet.
Det viser, at EU's grønne omstilling har brug for en anden historiefortælling, som er mere lokalt forankret, nærværende og relevant for borgerne.
Alle disse udfordringer skal EU søge at løse, og som jeg ser det, skal løsningen findes under rammerne af en langsigtet investeringsplan, hvor fælles finansiering er det centrale element. Det er nødvendigt for at beskytte det indre marked og erstatte statsstøttekapløbet, som EUs små nationer inklusive Danmark vil tabe stort.
Løsningen på alle udfordringerne findes under rammerne af en langsigtet investeringsplan, hvor fælles finansiering er det centrale element
Morten Helveg Petersen (R)
En langsigtet investeringsplan kan samtidig designes til at sikre implementeringen af EU's klimapolitik efter devisen ”ingen implementering, ingen penge”. Det er simpelt, men det vil virke efter hensigten, og ingen bør være i tvivl om, at det nuværende system ikke leverer, som det skal. Det fremgik af Europa-Kommissionens vurdering af medlemslandenes klimaplaner, som blev offentliggjort i december.
Endelig kan modellen bruges til at erstatte fortællingen om, at EU presser sin klimapolitik ned over hovedet på befolkningerne. En ny og mere borgernær fortælling om den grønne omstilling vil således have udgangspunkt i, at medlemslande, virksomheder og borgere i højere grad selv identificerer, hvordan man på nationalt og regionalt plan kan bidrage til at mindske udledningerne - og får økonomisk hjælp af EU til at realisere de lokalt forankrede projekter i stedet for den anden vej rundt.
En langsigtet investeringsplan med et sådant perspektiv vil selvsagt kræve en reorganisering af de eksisterende økonomiske instrumenter, men den snak lader jeg ligge for nu.
Det centrale for mig er, at en langsigtet investeringsplan med et fælleseuropæisk økonomisk instrument er den eneste farbare vej, hvis EU's mangfoldighed igen skal blive en styrke i stedet for en svaghed.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- DHI: Klimatilpasning kræver et opgør med forestillingen om, at vi kan beskytte alt













