Problemerne tårner sig op i EU's grønne projekt – en ny, langsigtet investeringsplan er løsningen

Statsstøttekapløbet er aldeles uholdbart i længden, og udfordringen skal læses i sammenhæng med en række andre problemer, som rejser sig foran EU's grønne omstilling. For det første mangler der penge. De penge, som er tilgængelige i øjeblikket, findes primært i Genopretningsfonden, der udløber i 2026. Behovet for en langsigtet investeringsplan, der kan sikre grønne investeringer i EU og matche konkurrencen fra USA og Kina, er entydig.

Denne mandatperiode har samtidig demonstreret, at EU's klimapolitik har potentiale til at skabe dybe samfundsmæssige spændinger og polarisering

Morten Helveg Petersen (R)

For det andet går implementeringen af EU's grønne politik alt for langsomt ude i landene. Det er en klassisk europæisk udfordring, men netop i den grønne omstilling forstærker den langsomme omsætning af EU's politik i medlemslandene virksomhedernes globale konkurrenceevne.

For det tredje kan ingen tillade sig at regne med, at den store folkelige opbakning til den første Green Deal ufortrødent vil fortsætte. Over et stykke tid har meningsmålingerne peget på, at Europa-Parlamentet efter valget i juni vil rykke mod højre og opløse den centrum-venstre-alliance, som har gennemført den første Green Deal.

Denne mandatperiode har samtidig demonstreret, at EU's klimapolitik har potentiale til at skabe dybe samfundsmæssige spændinger og polarisering. Fra energirenovering til varmepumper og udfasning af olie- og gasfyr har europæisk klimapolitik været bagtæppe for store demonstrationer og voldsomt polariserede nationale debatter på tværs af kontinentet.

Det viser, at EU's grønne omstilling har brug for en anden historiefortælling, som er mere lokalt forankret, nærværende og relevant for borgerne.

Alle disse udfordringer skal EU søge at løse, og som jeg ser det, skal løsningen findes under rammerne af en langsigtet investeringsplan, hvor fælles finansiering er det centrale element. Det er nødvendigt for at beskytte det indre marked og erstatte statsstøttekapløbet, som EUs små nationer inklusive Danmark vil tabe stort.

Løsningen på alle udfordringerne findes under rammerne af en langsigtet investeringsplan, hvor fælles finansiering er det centrale element

Morten Helveg Petersen (R)

En langsigtet investeringsplan kan samtidig designes til at sikre implementeringen af EU's klimapolitik efter devisen ”ingen implementering, ingen penge”. Det er simpelt, men det vil virke efter hensigten, og ingen bør være i tvivl om, at det nuværende system ikke leverer, som det skal. Det fremgik af Europa-Kommissionens vurdering af medlemslandenes klimaplaner, som blev offentliggjort i december.

Endelig kan modellen bruges til at erstatte fortællingen om, at EU presser sin klimapolitik ned over hovedet på befolkningerne. En ny og mere borgernær fortælling om den grønne omstilling vil således have udgangspunkt i, at medlemslande, virksomheder og borgere i højere grad selv identificerer, hvordan man på nationalt og regionalt plan kan bidrage til at mindske udledningerne - og får økonomisk hjælp af EU til at realisere de lokalt forankrede projekter i stedet for den anden vej rundt.

En langsigtet investeringsplan med et sådant perspektiv vil selvsagt kræve en reorganisering af de eksisterende økonomiske instrumenter, men den snak lader jeg ligge for nu.

Det centrale for mig er, at en langsigtet investeringsplan med et fælleseuropæisk økonomisk instrument er den eneste farbare vej, hvis EU's mangfoldighed igen skal blive en styrke i stedet for en svaghed.