Professor og leder: Strukturkommissionen har glemt det, der truer sundheden mest – klimaet

Foråret bebuder håb, en ny begyndelse, og det er svært ikke at blive fyldt af spirende positive forventninger til fremtiden. Måden Sofie Løhde (V) har bebudet og rammesat sundhedsstrukturkommissionen og dens arbejde på, giver på samme måde næring til troen på en blomstrende fremtid for det danske sundhedsvæsen.

Der er lagt op til et visionært, strategisk fremsynet arbejde; vi skal ikke bare justere belejligt, vi skal om nødvendigt reformere, så sundhedsvæsenet er rustet til at møde fremtiden og de ressourcemæssige udfordringer, vi ser ind i.

WHO definerede for første gang i 2015 klimaforandringer som den største trussel mod sundhed i det 21. århundrede

Maria Gaden og Katherine Richardson

For hvis ikke vi tager højde for den demografiske udvikling, som de facto vil påvirke vilkårene og dermed mulighederne for at levere sundhedsydelser fremadrettet, så risikerer "…de seneste to årtiers fremskridt at blive afløst af tilbagegang", som der står i kommissoriet. Det mod og det perspektiv trænger vi til.

Sundhedsvæsenets CO2-udledning
Men midt i begejstringen over det langsigtede perspektiv og modet undres vi over, at man har glemt det, der truer sundheden i det 21. århundrede mest: klimaforandringerne.

WHO definerede for første gang i 2015 klimaforandringer som den største trussel mod sundhed i det 21. århundrede. Sammenhængen mellem klima, sundhed og ikke mindst sundhedsvæsen er kun blevet tydeligere siden da.

Ifølge FN så "… kan (vi) ikke længe tilgå forhold så som politik, økonomi og sundhed uafhængigt af vores miljø og hensyn til de naturlige processer." Der er en gensidig effekt og afhængighed, som gør, at det er særdeles relevant at have klima og miljø med i perspektivet, når vi tegner stregerne til fremtidens robuste, resiliente sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsenet står for 6,3 procent af Danmarks CO2-udledning og har et højt forbrug af materielle, ikke-fornybare ressourcer som plast og metal. Omkring 80 procent af CO2-udledningen fra et dansk hospital stammer fra forbruget af varer og tjenesteydelser, hvorimod el, vand og varme kun står for 3-4 procent.

Det er altså forbruget af simpelt såvel som kompliceret udstyr og medicin, som vi anvender direkte i behandlingen af patienterne, der udleder mest. Forbruget i behandlingen påvirkes af strukturer og er samtidig afhængig af strukturer både i og uden for sundhedsvæsenet.

Det er forbruget af simpelt såvel som kompliceret udstyr og medicin, som vi anvender direkte i behandlingen af patienterne, der udleder mest CO2

Maria Gaden og Katherine Richardson

Spredning af sygdomme og flere pandemier
De klimaforandringer, som forbruget i sundhedsvæsenet bidrager til, har paradoksalt nok en række negative effekter på sundheden. Det gælder både globalt og i Danmark, hvor effekten af hedebølger og øget pollen er noget af det, vi allerede har mærket i sundhedsvæsenet.

På verdensplan ser vi en øget spredning af insektbårne sygdomme. Klimaforandringer og andre menneskeskabte forstyrrelser i økosystemer forventes at øge forekomsten af pandemier. Ekstreme vejrforhold, øgede temperaturer og vandstand påvirker de grundlæggende livsvilkår for mennesker mange steder i verden. Lokalt, som eksempelvis ved de voldsomme skovbrande i Spanien netop nu, og på globalt plan påvirker effekterne af klimaforandringer i stigende grad livet for millioner af mennesker, både direkte og indirekte.

Områder bliver ubeboelige og uopdyrkelige, og vi risikerer at mangle både beboelse, fødevarer og råstoffer lokalt og globalt. Antallet af klimaflygtninge er stigende og har for længst officielt oversteget antallet af krigsflygtninge ifølge FN.

Selvom en stor del forbliver i nærområdet, så må vi forvente et stigende antal flygtninge på tværs af landegrænser og deraf afledte konsekvenser som konflikter samt spredning af sygdomme. Klimaforandringerne påvirker altså sundheden og sygdomsbilledet og vil påvirke ressourcerne i sundhedsvæsenet – også i Danmark. Det bør fremtidens sundhedsvæsen ruste sig til.

Sundhedsvæsenet er afhængig af naturens ressourcer
Når vi taler om ressourcer i sundhedsvæsenet, så taler vi med god grund oftest om personaleressourcer og økonomiske ressourcer, som regeringen også gør i kommissoriet for sundhedsstrukturkommissionen.

Klimaforandringerne påvirker altså sundheden og sygdomsbilledet og vil påvirke ressourcerne i sundhedsvæsenet – også i Danmark

Maria Gaden og Katherine Richardson

Men sundhedsvæsenet er også afhængige af naturens ressourcer, af velfungerende forsyningskæder af råstoffer og produkter og af stabilitet i det globale samfund, så vi ikke kæmper om hverken gas eller mundbind, som vi har oplevet det under de seneste års verdensomspændende kriser.

Vores måde at levere sundhed på er i høj grad bygget op omkring et kontinuerligt éngangsforbrug af ikke-fornybare ressourcer, som plast og metal. Hvad gør vi så, når der på grund af klimaforandringer og de nævnte afledte effekter opstår mangel på råstoffer? Eller når den globale logistik ikke er stabil på grund af en naturkatastrofe eller endnu en pandemi? Eller når den stigende efterspørgsel på de knappe ressourcer, som den demografiske udvikling i lav- og mellemindkomstlande må forventes at medføre, får priserne til at stige?

Klimaforandringerne påvirker også vores mulighed for at få leveret det nødvendige udstyr – og det er i fremtiden ikke kun et spørgsmål om, hvad vi er villige til at betale. Ressourcerne er begrænsede. Sundhedsvæsenets forbrug af materielle ressourcer bør rustes til fremtiden; det skal reduceres, gøres cirkulært og forsyningssikkert, og dermed langt mindre udledende og langt mindre sårbart over for effekterne af klimaforandringer.

Kommission må ikke nøjes med at se på ”people and profit”
Hvis formålet med sundhedsstrukturkommissionens arbejde er at reformere og ruste det danske sundhedsvæsen til de udfordringer, der ligger i de ressourcemæssige fremtidsudsigter, så må vi altså ikke nøjes med at se på "people and profit". 

Hvis ikke kommissionen tager "planet" med i perspektivet, så overser vi, at både vores sundhed og vores sundhedsvæsen påvirkes af balancen i klima og miljø

Maria Gaden og Katherine Richardson

Hvis ikke vi tager "planet" med i perspektivet, så overser vi, at både vores sundhed og vores sundhedsvæsen påvirkes af balancen i klima og miljø, og at vi i fremtiden vil stå stærkere med et cirkulært forbrug af ressourcer og råstoffer.

Så kære sundhedsstrukturkommission: Vi håber, I vil gøre brug af det frø, der er plantet i kommissoriet, i form af at "… rekvirere eksterne analyser om relevante emner inden for rammerne af kommissoriets opgavebeskrivelse".

Vi kommer meget gerne forbi og fortæller om den sidste bundlinje, som bestemt har en plads i perspektivet, hvis vi skal være rustet til fremtiden, og hvis sundhedsvæsenet skal bidrage til at fremtiden giver de bedste betingelser for et sundt liv.

Hvis ikke I inviterer os, så vil vi gerne invitere jer. Den 9. maj afholder alle regionerne en konference i Fællessalen på Christiansborg om netop dette emne, og vi har reserveret pladser til sundhedskommissionen.