Professorer: Kan køerne redde os fra klimakatastrofen?

Ny forskning fra Californien dokumenterer, at spredning af kompost lavet af komøg på verdens store græsningsarealer kan opsuge store mængder CO2 fra luften og bidrage til at sænke temperaturen i atmosfæren.

De banebrydende resultater er skabt gennem et netværksbaseret samarbejde mellem forskere fra UC Berkeley and UC Extension, lokale ranchejere, offentlige myndigheder og en række NGO’ere med det uafhængige Carbon Cycle Institute i spidsen. Den lokale samskabelse af grønne landbrugsløsninger i Marin County er genstand for et dybdegående casestudie, som vi udfører sammen med en række amerikanske forskere.

Vi løfter her sløret for de foreløbige resultater.

Kulstoffets kredsløb

Løsningen af klimakrisen kræver, at vi forstår klodens kulstofkredsløb.

Big Bang skabte en jordklode med en bestemt mængde kulstof, som fordeler sig med skiftende vægt mellem:

a) Luftens CO2

b) Levende organismer som mennesker, dyr og især planter, der skaber sukker gennem fotosyntese

c) Kulstofforbindelser i jorden

d) Fossilt kulstof i form af diamanter, kul og olie skabt under stort tryk

e) Kulsyre i havet

Der foregår en stadig udveksling mellem de forskellige kulstoflagre, men mennesket har skabt en alarmerende ubalance.

Årsagen til klimakrisen er i store træk, at skovrydning, pløjning og ikke mindst afbrænding af enorme mængder af kul og olie har øget luftens mængde af CO2, så varmen fra solen har sværere ved at slippe ud af atmosfæren.

Problemet er kort fortalt, at kulstof er flyttet fra b, c og d til a. Resultatet er en stadig opvarmning af atmosfæren med tørke, oversvømmelser, hedebølger og ekstremt vejr som ødelæggende konsekvenser, der vil ramme os alle.

Opbakning til klimahandlinger

Man kan let blive skræmt af klimakrisens konsekvenser. Mange føler sig afmægtige, og en stigende del af befolkningen forsøger individuelt at handle mere klimabevidst ved at blive veganere, stoppe med at flyve, købe elbil med videre. Behovet for at handle har også ført til store klimademonstrationer. Både den individuelle og kollektive klimahandling er vigtig, fordi den lægger pres på verdens regeringer.

Hvis landbruget omlægges i stedet for at blive nedlagt, kan det blive en af nøglerne til at løse klimakrisen

Jakob Torfing og Eva Sørensen
Professorer, Roskilde Universitet

Samtidig er der dog ikke tvivl om, at der er brug for store systemiske ændringer, hvis vi skal klare skærene. Vi skal have mere vedvarende energi i form af sol, vind og jordvarme og omlægge vores produktions- og transportsystemer så fossilt brændstof udfases.

De senere år har der været stor debat om landbrugets klimaaftryk. Det industrielt baserede landbrug er bestemt skadeligt for klimaet. Men måske kan landbrug ende med at gå fra en skurke- til en helterolle? Det tyder nye eksperimenter i Californien på.

Hvis landbruget omlægges i stedet for at blive nedlagt, kan det blive en af nøglerne til at løse klimakrisen. Og der er hverken brug for store offentlige investeringer eller teknologiske innovationer. Der handler helt lavpraktisk om godt landmandskab med fokus på forbedring af jordkvaliteten.

Køer kan modvirke klimakrisen

The Marin Carbon Project i Californien har de sidste ti år eksperimenteret med at lave gylle fra dyrehold om til kompost og har gjort en bemærkelsesværdig opdagelse.

Når komposten spredes ud over de bakkede græsningsarealer, igangsættes en dynamisk proces, hvor atmosfærens CO2, vand og næringsstoffer via fotosyntesen opsættes til sukker i græsset, hvilket efterfølgende fører til lagring af kulstof i jorden. Græsmarkerne forsætter sådan set med af afgive CO2, men jorden opsuger mere CO2, end den afgiver (se Mayer et al., 2018; Ryals et al., 2015).

Målinger af CO2 optagelsen i jorden viser, at spredning af bare en halv tomme kompost på markerne vil lagre et ton CO2 per hektar om året i en periode på 30 år. Hvis der lagres et ton CO2 per hektar på halvdelen af Californiens græsningsarealer, vil det årligt opsuge CO2 svarende til, hvad hele den californiske befolkning og industri producerer på et år. Hvis der spredes kompost på et større areal, tyndes atmosfærens CO2 og klimakrisen modvirkes.