Rådet for Grøn Omstilling: Danmark skal tage teten og sikre lovgivning, der mindsker byggematerialers klimaaftryk

I de kommende uger kan EU lægge sig fast på, hvorvidt og hvor meget byggeriet i fremtiden skal mindske sit klimaaftryk. Tirsdag startede trilogforhandlingerne om EU's revisionen af bygningsdirektivet, det såkaldte Energy Performance of Buildings Directive (EPBD). Som noget helt nyt sætter forslaget fokus på indlejret CO2 i de byggematerialer, vi anvender.

Mere konkret lægger EU op til, at medlemsstater senest fra 2027 skal offentliggøre “en køreplan med detaljerede oplysninger om indførelsen af grænseværdier for det samlede kumulative GWP (Global Warming Potential – en indikator, der kvantificerer en bygnings potentielle bidrag til den globale opvarmning) i hele livscyklussen for alle nye bygninger.”

Dertil lyder det i forslaget, at der senest fra 2030 skal fastsættes reduktionsmål for nye bygninger. 

Det er enormt vigtigt, at den del af revisionen fastholdes i det kommende forhandlinger, hvis byggeriet skal kunne levere sin andel af klimareduktionerne. En tredjedel af byggeriets samlede klimaaftryk kommer netop fra den indlejrede CO2.

Det kommer særligt fra byggematerialer som beton og stål, hvor klimaaftrykket i produktionen er enormt højt, og hvor skala på cirkularitet og genbrug stadig har lange udsigter.

Kigger man et eller to årtier frem forventes andelen af byggeriets klimaaftryk fra indlejret CO2 at stige voldsomt, fordi der i dag ikke er et politisk rammeværk på plads til at realisere reduktioner på det område.

Grøn omstilling i byggeriet er for langsomt
Klimareduktionerne i branchen går alt for langsomt, og der er brug for politisk handling, hvis der for alvor skal hentes reduktioner i byggeriet inden for de kommende år.

Her er det med øje for byggeriets nuværende klimaaftryk bydende nødvendigt, at vi får en lovgivning på plads, der kan fremme reduktioner i den indlejrede CO2.

Derfor er det positivt, at indlejret CO2 er kommet med i forslaget, og det er vigtigt, at de ambitioner, der lægges på bordet disse dage, fastholdes under de næste ugers forhandlinger.

Man kunne ønske sig, at kravene til den indlejrede CO2 herhjemme var mere ambitiøse, end hvad der er lagt op til nu

Anna Fenger Schefte

Her har Danmark en vigtig rolle at spille. Vi er blandt de få lande i Europa, som allerede i dag har lovgivning på området.

Vi fik med det nye bygningsreglement fra 2023 et lovkrav om at gennemføre en livscyklusanalyse på alt nybyggeri, ligesom der i dag er sat et loft på CO2-udledningen for alt nybyggeri, som gradvist strammes frem mod 2029. Et tiltag, som der faktisk var stor opbakning til i branchen.  

Danmark som eksempel
Man kunne ønske sig, at kravene til den indlejrede CO2 herhjemme var mere ambitiøse, end hvad der er lagt op til nu. Men i forhold til de kommende forhandlinger i EU kan Danmark blive et vigtigt eksempel på, hvordan lovkrav til den indlejrede CO2 kan udformes. Og også et eksempel på, at denne type lovkrav kan realiseres med opbakning fra industrien.  

Dette er ikke kun i klimaets interesse. Ifølge et studie fra analyseinstituttet Shifting Paradigms er der også en stor økonomisk gulerod ved reduktioner i den indlejrede CO2. Deres beregninger viser, at en reduktion på 41 procent i klimaaftrykket fra den indlejrede CO2 vil medføre en ni procent reduktion i omkostninger til byggeriet.

Desuden vil oplægget om krav til den indlejrede CO2 bidrage til, at vi får fælles regler på området, så data bliver sammenligneligt på tværs af europæiske lande. Det vil være i den danske byggebranches interesse i forhold til at kunne agere på det europæiske marked.  

Alt i alt er det afgørende, at Danmark i EU-forhandlingerne går i brechen for at fastholde den indlejrede CO2 – så vi sikrer et europæisk rammeværk, der kan bidrage til at accelerere klimaomstillingen af byggeriet.