Det er nu, regeringen skal fastlægge, på hvilken måde landbruget skal bidrage, når det gælder klima, miljø og biodiversitet. Der er brug for en helhedsorienteret, effektiv og hurtig indsats.

Det er foruroligende at være vidne til regeringens dans om den varme grød. Først er der en plan for landbrugets bidrag til klimaplanen lige på trapperne. Så vil den ny fødevareminister starte helt forfra.

Der afholdes et stort anlagt webinar om landbrug og klima, hvor de to ministre, Prehn og Wermelin, efter flere indlæg fra forskere, som maner til hurtige, effektive og omfattende indsatser, i fællesskab fremlægger deres rammer for landbrugets bidrag til klimaplanen: De fremlægger principper, som blandt andet siger: "Vi skal udvikle – ikke afvikle", og "målet er ikke at producere mindre, men at producere smartere".

Det er ikke just budskaber, som sætter turbo på den nødvendige grønne omstilling af landbruget.

Fødevarer til flere på mindre areal
Rådet for Grøn Omstilling er enig i, at vi skal udvikle dansk landbrug. Vi skal udvikle den plantebaserede produktion. Vi skal lære nye metoder til indvinding af proteiner, både til human føde og til foder. Vi skal implementere teknologier i stalde og på marker til en langt mere effektiv håndtering af næringsstoffer, kulstof og pesticider, så vi undgår tab af ressourcer og forurening. Vi skal genfinde og udvikle bedriftstyper og produktionsformer, som gør det muligt at brødføde sig selv og sin familie på et landbrug.

Vi skal også producere på et mindre areal og med mindre udslip, men gerne fødevarer til flere mennesker. Vi skal reducere de dele af produktionen og produktionsapparatet, som bidrager til, at vi producerer ud over naturens, miljøets og klimaets tålegrænser. Det gælder for dele af den animalske produktion. Vi skal ikke længere producere mink, vi skal have færre køer og svin.

Det gælder for mange af de indvundne dyrkningsarealer, hvorfra der lækkes fosfor og kvælstof til vandmiljøet og CO2 til atmosfæren. Der vil fortsat være plads til store husdyrbedrifter, som med brug af udviklede teknologier formår at være bæredygtige.

En afgift på CO2 er uomgængelig for at sikre klimaet, og den vil og skal særligt ramme kød og mælkeprodukter.

Annika Lund Gade, Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Rådet for Grøn Omstilling

Men der skal ikke være plads til produktioner, som vedvarende forstærker forureningen med fosfor og kvælstof, og som belaster klimaet mere, end det kan bære.

Mere plantebaseret produktion
Tænk nu landbrugets gigantiske udfordringer sammen: Både biodiversitet, vandmiljø og klima kræver hurtig og effektiv handling her og nu. Der er brug for en grøn omstilling af hele erhvervet, som udnytter muligheder for synergier, er helhedsorienteret og adresserer alle målsætninger, er omkostningseffektiv, og som sætter ind med den fornødne hast i forhold til klima- og biodiversitetskriser, miljø og folkesundhed. Og som samtidig sikrer, at Danmark kan blive et landbrugsland, som sikrer en sund økonomi for erhvervets udøvere og sunde, sikre og bæredygtige fødevarer til forbrugere i Danmark og på eksportmarkederne.

Hvad skal der gøres?

Heldigvis vokser der en ganske stor enighed frem blandt mange eksperter og organisationer om, hvor skoen trykker mest: Udtagning af landbrugsjord, ikke kun de særligt omtalte 171.000 hektar organogene lavbundsjorder, men også andre kulstofrige arealer, fosforrisikoområder, arealer med stort tab af kvælstof, arealer over sårbare drikkevandsforekomster og arealer med værdifulde natur-potentialer.

Stop importen af soja, nøjes med at producere animalske fødevarer på basis af dansk producerede proteiner og foder. Undlad at give tilladelser til husdyrproduktion i risikoområder og nedlæg særligt belastende husdyrbedrifter.

Ændring af både produktion og forbrug frem mod mere plantebaseret kost. Dyrk mere græs fremfor korn og majs. En afgift på CO2 er uomgængelig for at sikre klimaet, og den vil og skal særligt ramme kød og mælkeprodukter, så fødevarernes klima- og miljøaftryk afspejles i prisen.

Læg landbrugsstøtten om 
EU’s landbrugsstøtte bliver langt hen ad vejen kapitaliseret i jordpriserne og dur derfor ikke som indtægtsstøtte. Landbrugsstøtten må ikke bruges til at støtte produktionsformer, som skader natur, miljø og klima – det siger sig selv, når opgaven netop er at reducere skaderne fra produktionen og jo især fra den animalske produktion.

Lad i stedet støtten gå til at udvikle fremtidens bæredygtige landbrug, en mere plantebaseret produktion, implementering af miljøteknologier og klimasmarte løsninger, samt bæredygtige produktionsformer og økologi. Brug støtten som engangsbetaling til at finansiere udtagning af landbrugsarealer og husdyrbrug. Og afsæt midler til naturpleje og sikring af biodiversitet i det åbne land.

Der skal ikke være plads til produktioner, som vedvarende forstærker forureningen med fosfor og kvælstof, og som belaster klimaet mere, end det kan bære.

Annika Lund Gade, Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Rådet for Grøn Omstilling

Vi hører ofte argumentet om, at hvis vi reducerer husdyrproduktionen, flytter den til udlandet og udleder mere. Det Miljøøkonomiske Råd har netop udgivet en rapport, der nedjusterer lækageraten dramatisk.

Samtidig ser Rådet for Grøn Omstilling ikke lækagerisikoen som en legal grund til ikke at handle. Klimaproblematikken forsvinder ikke, bare fordi der kan være lækageproblemer. Vi skal forholde os til klimadagsordenen, og vi skal handle på den nu, ligesom man skal i andre lande.

Det kan godt være, at vi gør noget lidt før andre, men på den lange bane bliver alle lande nødt til at tage ansvar. Og ved at gå forrest og handle først, kan vi endda få et forspring og høste både anerkendelse og betaling for at eksportere bæredygtige løsninger til en grøn omstilling.