Regeringen åbner for nationale JI-projekter
Anne Burlund
JournalistpraktikantRegeringen lægger selv i sin økonomiske fremskrivning op til en betydelig højere kvotepris i 2020, så disse beregninger burde også ligge til grund for kommende danske JI-projekter.
Martin Lidegaard
Formand, Concito
Joint Implementation (JI)
JI står for Joint Implementation, og er klimaprojekter i lande, der har en reduktionsforpligtigelse under Kyoto-aftalen - i modsætning til CDM-projekter, der foregår i lande uden forpligtelser.
Projekterne kan i princippet laves i alle lande med reduktionsforpligtelser, men foregår i praksis primært i Østeuropa og Rusland, hvor der på grund af forældet teknologi ofte er mulighed for store reduktioner.
Projekternes mindskede CO2-udledning bliver omsat i kreditter, der kan trækkes fra i industrilandenes klimaregnskaber. JI gør det således muligt for industrilande at supplere hjemlige CO2-reduktioner med udenlandske klimaprojekter.
JI projekternes primære formål er at udvikle nye bæredygtige CO2-reduktionsprojeker, som på grund af økonomiske eller tekniske barrierer, ikke ville kunne realiseres uden JI projekternes økonomiske hjælp. Projekterne skal således være additionelle, hvilket vil sige at de kun etableres på grund af den ekstra indtægt fra salg af CO2-kreditter.
Klimaprojekter, der har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser - de såkaldte Joint Implementation (JI) - forbindes normalt med opkøb af CO2-kreditter i udlandet, men torsdag åbnede Energistyrelsen for ansøgninger til to nationale pilotprojekter inden for de ikke-kvotebelagte sektorer - landbrug, byggeri og transport.
"Vi lægger med pilotprojekterne op til at aktivere de små private eller kommunale initiativer. Hvis en ildsjæl i Holstebro har fået en god idé, men ikke kan finde hoved og hale i dokumentationskrav for at få kreditter ud af det, så kan vi gå ind og rådgive i opstartsfasen. Projekterne skal vise, at man godt kan lave CO2-reduktioner i Danmark på en projektbaseret meget håndgribelig måde", siger fuldmægtig i Energistyrelsen Asger Olesen.
Staten har forpligtet sig til at opkøbe kreditterne fra pilotprojekterne indtil 2015. Det svarer til 65.000 tons CO2-kvoter til en værdi af otte millioner kroner. Herudover bruger Energistyrelsen to millioner kroner til konsulentbistand og udvikling af rammer. Ifølge Energistyrelsen er formålet med pilotprojektet at udvikle nogle rammer, der aktiverer virksomheder og aktører, der ellers ikke har noget økonomisk incitament til at reducere udslippet af drivhusgasser. Landbruget alene udleder årligt metan og lattergas fra husdyr svarende til 1,6 millioner tons CO2.
Eksempler på projekttyper:
LANDBRUG: Projekter som reducerer metan og lattergasudslip fra håndtering af husdyrgødning i hele dennes livscyklus. Dette kan ske gennem mere effektiv opsamling med efterfølgende bioforgasning, forsuring, pyrolyse, separering af gyllen i en våd og fast fraktion med afbrænding af fiberfraktionen.
ENERGI: Brug af overskuds- og procesvarme i bygninger, som ligger i tilknytning til industri, og hvor eksisterende varmekilde ikke er omfattet af CO2-kvotedirektivet.
BYGNINGER: Varmeoptimering af industribygninger. Opgradering af eksisterende byggeprojekter fra lovens krav til fx lavenergiklasse 2.
TRANSPORT: Skifte til køretøjer på alternative brændsler. Eksempler kan være biogas i busflåder eller taxaflåder af en vis størrelse eller elbiler. Større logistiske omlægninger, som vil mindske omfanget af transport betydeligt og varigt.
Kilde: Energistyrelsen og COWI
Klima
