Regeringen åbner for nationale JI-projekter

Regeringen lægger selv i sin økonomiske fremskrivning op til en betydelig højere kvotepris i 2020, så disse beregninger burde også ligge til grund for kommende danske JI-projekter.
Martin Lidegaard
Formand, Concito
Joint Implementation (JI)
JI står for Joint Implementation, og er klimaprojekter i lande, der har en reduktionsforpligtigelse under Kyoto-aftalen - i modsætning til CDM-projekter, der foregår i lande uden forpligtelser.
Projekterne kan i princippet laves i alle lande med reduktionsforpligtelser, men foregår i praksis primært i Østeuropa og Rusland, hvor der på grund af forældet teknologi ofte er mulighed for store reduktioner.
Projekternes mindskede CO2-udledning bliver omsat i kreditter, der kan trækkes fra i industrilandenes klimaregnskaber. JI gør det således muligt for industrilande at supplere hjemlige CO2-reduktioner med udenlandske klimaprojekter.
JI projekternes primære formål er at udvikle nye bæredygtige CO2-reduktionsprojeker, som på grund af økonomiske eller tekniske barrierer, ikke ville kunne realiseres uden JI projekternes økonomiske hjælp. Projekterne skal således være additionelle, hvilket vil sige at de kun etableres på grund af den ekstra indtægt fra salg af CO2-kreditter.
Klimaprojekter, der har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser - de såkaldte Joint Implementation (JI) - forbindes normalt med opkøb af CO2-kreditter i udlandet, men torsdag åbnede Energistyrelsen for ansøgninger til to nationale pilotprojekter inden for de ikke-kvotebelagte sektorer - landbrug, byggeri og transport.
"Vi lægger med pilotprojekterne op til at aktivere de små private eller kommunale initiativer. Hvis en ildsjæl i Holstebro har fået en god idé, men ikke kan finde hoved og hale i dokumentationskrav for at få kreditter ud af det, så kan vi gå ind og rådgive i opstartsfasen. Projekterne skal vise, at man godt kan lave CO2-reduktioner i Danmark på en projektbaseret meget håndgribelig måde", siger fuldmægtig i Energistyrelsen Asger Olesen.
Staten har forpligtet sig til at opkøbe kreditterne fra pilotprojekterne indtil 2015. Det svarer til 65.000 tons CO2-kvoter til en værdi af otte millioner kroner. Herudover bruger Energistyrelsen to millioner kroner til konsulentbistand og udvikling af rammer. Ifølge Energistyrelsen er formålet med pilotprojektet at udvikle nogle rammer, der aktiverer virksomheder og aktører, der ellers ikke har noget økonomisk incitament til at reducere udslippet af drivhusgasser. Landbruget alene udleder årligt metan og lattergas fra husdyr svarende til 1,6 millioner tons CO2.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart










