Sådan bygger vi fremtidens grønne vindervirksomheder

I den anden ende af værdikæden, global skalering, er det tydeligt, at Danmark i langt mindre grad end for eksempel Sverige har været i stand til at fastholde virksomheder, når de for alvor skalerer. Globale “unicorns” som Unity, Zendesk, Tradeshift og JustEat er grundlagte i Danmark, men har siden rykket hovedkvarteret ud af landet.

En rapport fra Danske Bank viser, hvor stor værdiskabelse lande går glip af, når virksomheder flytter. Nordiske startups, der bevarer hovedkvarteret i det land, hvor de er startet, laver i gennemsnit 62 procent af jobskabelsen i oprindelseslandet, mens tallet kun er seks procent, hvis virksomheden flytter hovedkvarteret ud.

Det handler om at finde den rigtige model for Danmark, som styrker grundlaget for, at nye virksomheder kan bevæge sig fra forskning over venturekapital og frem til global skalering.

Rolf Kjærgaard

For virksomheder som Klarna og Spotify, der er blevet i Sverige, mens de skalerede globalt, er det stadig 34 procent af arbejdspladserne, der ender med at være i oprindelseslandet. Og der er vel at mærke tale om rigtig mange højværdijobs.

Uanset om målestokken er “unicorns” eller “virksomheder med 1000+ ansatte” viser historien, at det ikke på samme måde er lykkedes i Danmark, som svenskerne har gjort det, at frembringe håndfulde af nye, globale vindervirksomheder, der skaber innovation og tusindvis af arbejdspladser.

Løsningen er ikke at kopiere Sverige, Israel, Irland eller Silicon Valley for den sags skyld. I stedet handler det om at finde den rigtige model for Danmark, som styrker grundlaget for, at nye virksomheder kan bevæge sig fra forskning over venturekapital og frem til global skalering. Det handler om at se hele forløbet i sammenhæng, så indsatser for at hoppe fra den ene fase til den næste er samtænkt gennem hele værdikæden.

Strømninger i økosystemet peger samtidig på, at der er et særligt momentum netop i disse år for at samle kræfterne om at skabe et mere sammenhængende økosystem. Om at facilitere mødet mellem universiteter, iværksættere, ventureinvestorer, pensionsselskaber og store, etablerede virksomheder.

Det er afgørende hér at udnytte den unikke indsats, som flere erhvervsdrivende fonde gør ved både at støtte forskningen med uddelingsmidler og aktivt investere i virksomheder, der vokser ud af økosystemet.

Senest har en McKinsey-rapport, “Ti platforme for dansk velstand i ny æra” fremhævet et potentiale på 225.000 arbejdspladser og 315 milliarder kroner i øget BNP ved at satse på blandt andet bioteknologisk innovation, bæredygtige fødevarer og transport, power-to-x samt bæredygtige byer og bygninger.

Rapporten peger på et behov for “holistiske løsninger”, hvor det er “nødvendigt at gentænke en dansk model, der spænder over både ejerskabsstrukturer og finansiering fra tidligt stadie til global skalering.”

SVM-regeringen har også annonceret at ville lave en iværksætterstrategi, der skal gøre Danmark til “verdens bedste land for iværksættere”.

Med infrastruktur, som aktivt integrerer aktørerne i det danske økosystem hele vejen gennem innovationsværdikæden, er det muligt at sammenbygge et investormiljø, der kan give nye virksomheder, skabt på forskning og innovation, luft under vingerne.

Rolf Kjærgaard

Et markant ryk fremad for kommercialisering og skalering af virksomheder forudsætter yderligere aktivering af kommercielle kræfter, der kan forsyne de nye virksomheder med kapital og langsigtet opbakning. Det skal ske i samspil med den offentlige sektor, der kan understøtte med regulering, indkøb af løsninger og særligt risikovillig kapital.

Dynamikken i venturekapitalmarkedet skal udbygges, så kommercialiseringen øges ved, at flere ventureinvestorer går på udkig efter at løfte forskning ud fra universiteterne.

Pensionsselskaberne kan bringes til at spille en større rolle gennem modeller, der gør det muligt at investere omkostningseffektivt i fremtidens grønne vindervirksomheder. Ligesom vi har set pensionskapitalen finde vej til store investeringer i vind- og solenergi, da først teknologien var moden, og finansieringsmodellerne afprøvede.

Endelig er der potentiale i at flere globale danske virksomheder satser på innovation gennem partnerskaber og investeringer i startups, som for eksempel Mærsk gør det. Amerikanske Linda Yates fremhæver ligefrem i sin nye bog, “The Unicorn Within”, at store virksomheder kan gøre Silicon Valley succesen efter ved at engagere sig i nye virksomheder.

Ved at skabe den infrastruktur, som aktivt integrerer aktørerne i det danske økosystem hele vejen gennem innovationsværdikæden, er det muligt at sammenbygge et investormiljø, der kan give nye virksomheder, skabt på forskning og innovation, luft under vingerne. Hvor der både er specialiseret investeringskapacitet i de tidlige faser og globale, etablerede virksomheder samt kapitalstærke fonde og pensionsselskaber til at løfte de store investeringer i skaleringsfasen.

Der er den form for integration, mellem aktører, vi har brug for til at skabe fremtidens grønne vindervirksomheder og styrke Danmarks position inden for de teknologier, der skal gøre verden bæredygtig.