Debat

Ungeklimarådet: For ungdommens skyld, gør valget til et klimahandlingsvalg

Selvom klima ikke kom øverst på dagsordenen i valgkampen, kræves der stadig handling. Tiden er ikke længere til at lytte, men til at handle, uanset generation. Når krydset skal sættes, så tænk på dem, der skal leve med konsekvenserne - nemlig ungdommen, skriver Nadia Gullestrup og Anna Bak Jäpelt.

Valget i 2019 blev et klimavalg med efterfølgende brede politiske forlig og ambitiøse mål på klimaområdet. Valget kunne blive et klimahandlingsvalg, hvis generationer i højere grad lytter til hinanden, skriver Ungeklimarådet. 
Valget i 2019 blev et klimavalg med efterfølgende brede politiske forlig og ambitiøse mål på klimaområdet. Valget kunne blive et klimahandlingsvalg, hvis generationer i højere grad lytter til hinanden, skriver Ungeklimarådet. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En lang valgkamp er ved at være ovre, og mange tematikker har konkurreret med hinanden om politikernes opmærksomhed.

Desværre er klima ikke lige så højt på dagsordenen i år sammenlignet med det sidste valg, der var et decideret klimavalg. Til det famøse klimavalg blev der indgået brede forlig, sat ambitiøse mål, og nu mener vi, at det er tid til handling - det er med andre ord blevet tid til et klimahandlingsvalg.

Men der tegner sig nogle forskelle i samfundet på tværs af generationerne.

Politiken gav den 10. oktober de stemmeløse ordet, hvor 16-årige Emma siger “Som for de fleste unge er det klimaet, der ligger øverst hos mig. Det er vores fremtid, det handler om.”

Og Emma er ikke alene med den holdning. Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråds demokratiundersøgelse ser knap halvdelen af unge mellem 16 og 25 år klima og grøn energi som en af de tre vigtigste politiske mærkesager. Sammenligner man med dem over 25 år, så er det kun 1 ud af 4, som prioriterer det grønne som en af de vigtigste dagsordener.

Det er problematisk, når det er os unge, der i høj grad skal leve med konsekvenserne. 

Bekymrede for 'Not in my backyard'

Et tydeligt skel ses på den stigende støtte til “Not in my backyard”, hvor især ældre generationer kæmper imod vedvarende energiprojekter, og stemmer på politikere, som sætter barrierer op for den grønne omstilling.

Vi unge er bekymrede for, at “Not in my backyard” risikerer at modarbejde den grønne omstilling i en sådan grad, at klimahandlingen udskydes på nationalt plan

Nadia Gullestrup og Anna Bak Jäpelt
Ungeklimarådet

Det ses lokalt, hvor kommuner som Varde og Odsherred politisk næsten har umuliggjort opførelsen af landvindmøller inden for kommungrænserne. Det samme kan risikere at ske nationalt, hvis ikke, vi stemmer på politikere, der tør vælge den grønne energiomstilling til. 

Hvis vi kigger på nogle af de personer, der stiller sig frem og aktivt taler imod vindmøller i deres baghave, eksempelvis i energiselskabet Andels kampagnevideo “Giv plads til en grønnere fremtid”, så ses det, at de grå hår er dominerende, mens der ikke er en eneste ung at spore. 

Ikke nok bare at lytte

Vi unge er bekymrede for, at “Not in my backyard” risikerer at modarbejde den grønne omstilling i en sådan grad, at klimahandlingen udskydes på nationalt plan.

Vi opfordrer derfor til, at de ældre generationer i højere grad accepterer den grønne omstilling og imødekommer unges perspektiver. 

For vi unge har en masse konkrete politiske forslag, som vil være katalysatorer for klimahandling.

Eksempelvis har vi i Ungeklimarådet for nyligt lanceret vores anbefalinger til energiområdet. Her foreslår vi, at der udpeges energiarealer rundt omkring i landet, hvor borgerne på forhånd ved, at der i det område kommer til at være vedvarende energi. Elnettet skal bygges forud til de områder, og det skal ikke være muligt for kommuner som Varde eller Odsherred at lave særregler imod vedvarende energi.

Det vil ikke være en nem politisk beslutning.

Men det kræver politisk mod at turde gennemføre den grønne omstilling til gavn for os alle. 

Nedbryd barrierne for grøn omstilling 

Det er også brug for kompetente politikere, der kan identificere de skjulte barrierer for den grønne omstilling.

En af dem er manglen på faglærte, som skal udbygge elnettet, opsætte solcellerne og energioptimere vores bygninger. Samtidig ser vi et, at 17% færre unge har valgt erhvervsuddannelserne til i år, hvilket risikerer at blive en stopklods for den grønne omstilling.

Derfor anbefaler vi i Ungeklimarådet, at vi investerer massivt i erhvervsuddannelser og sikrer, at de har udstyret, der skal bruges for at eleverne og lærlingene har redskaberne til at kunne få Danmark i mål med den grønne omstilling.

For at lave de anbefalinger har vi både lyttet til andre unge og samfundsaktører fra andre generationer. Vi unge vil nemlig gerne lytte på ældre, og vi oplever også, at der bliver lyttet til os.

Nu er det blevet tid til, at der ikke kun bliver lyttet, men også bliver handlet på de bidrag, der kommer fra ungdommen - også den stemmeløse ungdom.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nadia Gullestrup

Forperson, Ungeklimarådet, EU-ungedelegeret, FN
BA, miljøøkonomi (Københavns Uni. 2021), påbegyndt kandidaten i miljøøkonomi

0:000:00