Miljøorganisation: Borgerne skal med, hvis regeringens energiplaner skal lykkes

Sidst i 1980’erne havde elværkerne i det daværende Elsam fået den idé at opsætte vindmøller på den aller sydligste del af Als, på halvøen Kegnæs. Det førte til store protester fra lokale, så store at Elsam tilsidst opgav.

Da mine forældre kort efter sammen med andre lokale arbejdede med forslag om et lokalt vindmøllelaug, gik de sammen med de lokale på Kegnæs og fik aftaler om placering af møller til et vindmøllelaug. Og i 1989 var Sydals Møllelaug en realitet.

Den historie har gentaget sig mange gange siden, senest med Nissum Bredning Vindmøllelaug og de lokalt ejede vindmøller ved Hvide Sande. Desværre har den lokale succes i de senere år været en undtagelse.

Barrierer for lokal elproduktion

Langt de fleste steder har der i stedet været investordrevne vindmølleprojekter, der har mødt stor lokal modstand, som har stoppet projekterne, mens lokale initiativer ikke er lykkedes med at opstille VE-anlæg.

Der er lokale kræfter overalt i landet, som ønsker at investere i vedvarende energi. De skal med i den kommende VE-udbygning

Gunnar Olesen
Politisk koordinator, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Den manglende lokale deltagelse skyldes ikke mindst en række barrierer for lokale vindmølle- og solcellelaug og også for energifællesskaber, hvor en del af elproduktionen skal bruges lokalt.

Til gengæld har projekter som Middelgrundens Vindmøllelaug ved København og det langt nyere Nissum Bredning Vindmøllelaug vist, at lokale borgere sagtens kan samle kapital til store VE-anlæg.

Hvis regeringen virkelig ønsker en hurtig udbygning med vedvarende energi bør dens ambitiøse plan ikke bare basere sig på, at der på land udlægges 15 store samlede områder til sol- og vindkraft. Der er lokale kræfter overalt i landet, som ønsker at investere i vedvarende energi. De skal med i den kommende VE-udbygning, både med vindmøller og med solceller, blandt andet på store tage.

Udover den folkelige appel er der en række fordele ved en mere decentral udbygning, end regeringen planlægger. Vi kan bruge energien lokalt i blandt andet varmeværker og energifællesskaber, vi skal ikke udbygge elnettet så meget, når vi placerer elproduktionen tæt på forbrug, de økonomiske fordele kan komme lokalområder til gode over hele landet, og vi kan styrke den lokale medbestemmelse.

Initiativer, der kan hjælpe lokal udbygning 

For at få startet en lokalt drevet udbygning med VE er der konkret behov for:

At vindmøller og solceller ikke begrænses til de 15 statsligt udpegede områder, at lokale aktører aktivt inddrages, blandt andet varmeværker, som overvejer varmepumper, lokalråd og boligselskaber. De skal inddrages allerede i den kommende planlægningsfase i 2022.

Der er ligeledes behov for, at det planlagte redskabskatalog også omfatter støtte med en rådgivningsfunktion til lokale initiativer, og at der ved kommende teknologineutrale udbud af statslige pristillæg til VE bliver afsat en del med mere favorable betingelser til lokalt ejede projekter med mindst 50 procent lokalt ejerskab og en demokratisk, inkluderende struktur, blandt andet energifællesskaber.

Derudover er der brug for, at kommuner kan favorisere lokalt ejede, demokratiske og inkluderende projekter, at lokale initiativer kan støttes af en statslig energi- og miljøfond, både til VE-projekter og til andre miljø- og klimaprojekter - eksempelvis på 50 millioner kroner per år - og at regler for energifællesskaber ændres så barrierer fjernes med ændring af elforsyningslov med mere.

Energifællesskaber skal anerkendes som elforbrugere, og andre barrierer skal fjernes.