Venstre i EU: Pak klimanationalismen væk. Klimakrisen skal som minimum løses på EU-plan

EU har taget et stort grønt skridt med fem nye, grønne lovpakker, der blandt andet sætter en prop i CO2-lækagen. Det er vigtigt, da europæiske virksomheder ellers risikerer at gå nedenom og hjem, skriver Asger Christensen (V).

Med tanke på den danske enegang på CO2-afgift på landbruger er det fantastisk nyt, at EU-Kommissionen lægger op til, at klimatolden i fremtiden kan udvides til flere varegrupper, skriver Asger Christensen (V).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Asger Christensen

MEP (V), gårdejer

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste uge vedtog Europa-Parlamentet en klimatold, der skal sætte en stopper for CO2-lækage. Det er et skridt på vejen, men det er ikke nok.

Hvis vi skal redde kloden - og det skal vi - ville det bedste selvfølgelig være, hvis alle verdens lande bidrog på lige fod. Men det vil være naivt at tro, at den grønne omstilling går lige så hurtigt i tredjelande som i EU. Desværre.

Derfor nytter det ikke noget, hvis vi i EU pålægger vores virksomheder en masse grønne krav og restriktioner uden at forholde os til risikoen for, at europæiske virksomheder går nedenom og hjem og rykker produktionen udenlands. Vel og mærke til lande, hvor CO2-udledningerne er langt større.

Med stadigt større klimakrav bliver det mere besværligt for virksomhederne at være konkurrencedygtige mod virksomheder fra tredjelande, der ikke skal overholde samme krav
Asger Christensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Ny told sikrer mod konkurrenceforvridning
Klimamålene skal indfries, men de skal nås på en fornuftig måde, som får virksomhederne med. Ellers står Europa mere skrøbeligt i fremtiden.

Derfor var det et historisk øjeblik, da vi i Europa-Parlamentet i sidste uge stemte fem ambitiøse og grønne lovpakker igennem.

Den nye lovgivning er historisk, fordi den accelererer den grønne omstilling. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Men det er vigtigt, at der stadig tages højde for virksomhederne og deres konkurrenceevne på vejen mod de ambitiøse mål om klimaneutralitet i EU allerede i 2050.

Af de fem lovpakker vil jeg særligt fremhæve klimatolden, CBAM, der er af afgørende betydning. Klimatolden sætter en prop i CO2-lækagen og beskytter grønne virksomheder i Danmark og Europa mod virksomheder fra tredjelande, som kan køre en kulsort produktion, mens klimakravene bliver større og større i Europa.

Med en mere ambitiøs klimapolitik følger en forpligtelse til at få virksomhederne med. Her spiller tolden en enormt vigtig rolle. For med stadigt større klimakrav bliver det mere besværligt for europæiske virksomheder at være konkurrencedygtige mod virksomheder fra tredjelande, der ikke skal overholde samme krav. Det er i sagens natur konkurrenceforvridende uden importtolden.

Læs også

Klimarådet: EU’s nye klimamål sætter hockeystaven under pres

Debat

Tolden vil desuden være medvirkende til en acceleration af den grønne omstilling uden for Europa. Hvis tredjelandes produktioner lever op til kravene fra den europæiske klimalovgivning, bliver de nemlig fri for klimatolden. Det sikrer lige konkurrence på tværs af landegrænser.

Værn mod CO2-lækage
En væsentlig udfordring med skrappere klimakrav er risikoen for CO2-lækage. For selvom fabrikker i Europa lukker, bliver forbrugerne ved med at efterspørge samme varer. I det tilfælde begrænses produktionen i Danmark og Europa, mens drivhusgasserne fosser ud af skorstene i tredjelande. Så kan vi begejstret klappe i hænderne over EU’s flotte tal, men atmosfæren kender ikke landegrænser. Altså ender det med et bragende nederlag for klimaet, økonomien og samfundet.

Klimanationalismen er der ikke behov for. Ellers ender vi med, at varerne i køledisken ikke længere er produceret af lokale landmænd
Asger Christensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Netop derfor er der behov for sådan en aftale på tværs af landegrænser, som den vi nu ser på blandt andet gødning, jern, stål og aluminium.

Kommissionen lægger op til, at klimatolden i fremtiden kan udvides til at gælde på flere varegrupper. Det er fantastisk nyt – særligt med tanke på den danske enegang på CO2-afgift på landbruget. Klimanationalismen er der ikke behov for. Ellers ender vi med, at varerne i køledisken ikke længere er produceret af lokale landmænd, som følger høje klimakrav, men at hakkebøffen bliver importeret fra lande uden for EU, hvor CO2-aftrykket er mange gange større.

På tværs af Europa skal man blive enige. Der er simpelthen brug for en fælles europæisk linje, hvor man støtter produktionen med innovation og udvikling af nye teknologier, som kan være med til at drive den grønne omstilling frem. Produktionen skal blive i Europa, hvor den udleder færrest drivhusgasser. Den kulsorte produktion fra tredjelande kan vi simpelthen ikke acceptere. Det er en problemstilling, som fylder meget for mig i landbrugsudvalget.

Jeg ser det som en oplagt mulighed at udvide klimatolden, så den også kommer til at beskytte fødevareproducenterne mod kulsort produktion fra tredjelande. På den måde kan vi sikre mad på bordet, mens udledningen af drivhusgasser holdes så lav som muligt. Det kæmper jeg for i Europa-Parlamentet.

Læs også