Vi opgiver ikke bøffen for klimaet

Når det kommer til klimaet, er vi omstillingsparate i det danske kongerige. Hele 43 procent af danskerne svarer i en undersøgelse fra den grønne tænketank Concito, at de inden for de sidste tre år har ændret rutiner med det primære formål at mindske udslippet af drivhusgasser.

Men der er grænser for, hvor langt vi vil gå. Kun et fåtal af forbrugerne svarer, at de over de seneste tre år har skåret markant ned på deres kødforbrug af hensyn til klimaet. Og kun 11 procent af danskerne svarer, at kødforbruget betyder noget for danskernes personlige udslip, viser undersøgelsen.

”Danskerne har et af verdens højeste kødforbrug per borger, og det er meget, meget klimabelastende. Derfor er det tankevækkende, at det ifølge vores undersøgelse ikke er noget, folk er opmærksomme på,” siger Michael Minter, der er kommunikationschef i Concito.

Det overrasker dog ikke professor i kommunikationsformer og vidensproduktion ved Roskilde Universitet Bente Halkier. Der er nemlig mange årsager til, at det bliver rigtig vanskeligt at få danskerne til at skære ned på kødforbruget.

”Der er rigtig mange kulturelle normer omkring det at spise kød i en kødproducerende nation som Danmark. Det er eksempelvis mandigt at spise kød. Forskningen viser, at mænd både spiser mere kød end kvinder og opfatter det som noget, der er mandigt,” siger Bente Halkier, der forsker i fødevarevaner.

Vores hverdagsvaner er afhængige af en masse andre vaner og hensyn, som vejer over klimaet. Vi indgår i en forhandlingssituation med de forskellige hensyn, når vi skal bestemme menuen.

”Og der vægter personlig sundhed, fedme og ting, der kan være godt for familien højere end klimaet, for det er ting, der er tættere på forbrugerne selv,” siger Bente Halkier.

Det samme gælder for flyrejserne, som er det, der forurener suverænt mest per borger, men som kun 17 procent af respondenterne har skåret ned på af klimahensyn.

Professor Bente Halkier mener ikke, at bedre information om de personlige klima-syndere nødvendigvis får folk til at ændre adfærd, fordi der er mange andre dagsordener i danskernes liv, som er vigtigere end klimaet.

Så skal man ændre danskernes kødforbrug, skal oplysning ledsages af lovgivning, der slår ned på drivhusgas-bøfferne, og det kan tage lang tid, forklarer Bente Halkier. Hun peger på rygeforbuddet som eksempel.

”Der blev i årevis informeret om, hvor usundt rygning er. Men det var ikke i sig selv det, der gjorde, at vi nu har færre rygere, men det lagde grund for, at man kunne lave indgreb med lovgivningen,” siger Bente Halkier, der ikke mener, at klimaet har nået det niveau endnu.

I Det Økologiske Råd er de enige. Information er godt, men det får ikke overbevist de resterende 80 procent af de i forvejen klimaorienterede danskere – for ikke at tale om de 57 procent i undersøgelsen, som slet ikke har foretaget valg i hverdagen af særlig hensyn til klimaet.

”Det er vigtigt at ændre skattesystemet, så det motiverer til at spare på ressourcer ved at forøge de grønne afgifter og til gengæld sænke indkomstskatten,” siger Christian Ege, sekretariatsleder for Det Økologiske Råd. Han medgiver, at det danske skattesystem i forhold til andre lande er godt med. Det er godt, men ikke godt nok, lyder budskabet.

”Det er svært at se, hvordan man kan regulere det på en anden måde end med skatteinstrumentet, for man kan jo hverken forbyde biler, bøffer eller lange bade, så man er nødt til at give folk et incitament til at opføre sig mere klimavenligt,” siger Christian Ege.

Blandt de andre hverdagsting, hvor vi i Danmark ikke de sidste tre år har taget klimahensyn er at skifte til en klimavenlig bil, at købe mere genbrug eller skifte oliefyret ud med klimavenlig opvarmning

Se modellen herunder og læs hele rapporten fra Concito her.

 

 <img align="left" src="@nyimg=12964@" />

På spørgsmålet: ”Hvad har du inden for de sidste tre år gjort for at mindske dit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser?”. Baseret på de 43 % af respondenterne, som svarede ”ja” til inden for de seneste tre år at have gjort noget med det primære formål at mindske udledningen af drivhusgasser.