Vismænd kritiserer energi-forskningen

De offentlige bevillinger til energiforskning er de seneste år steget markant, men nu råber de miljøøkonomiske vismænd vagt i gevær. Vismændene mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at støtte energiforskningen i særlig grad, og påpeger, at en CO2-afgift er et langt bedre instrument til at nå klimamålene end mere forskning.

I deres årlige rapport viser de miljøøkonomiske vismænd, at energiforskningens andel af de samlede offentlige bevillinger til forskning er vokset fra 1,2 procent i 2002 til 5,3 procent i 2010. Vismændene påpeger, at forskning gavner samfunds-økonomien, men de finder ikke belæg for, at energiforskning i særlig grad gavner samfundet - nærmere tværtimod.

"Vi kan ikke se, at der er nogen speciel grund til, at energiforskningen skal støttes mere end anden relevant forskning. Dermed ikke sagt, at man ikke skal støtte energiforskning, men der er sket en meget betydelig drejning de seneste år i retning af mere støtte til energiforskning, og det kan vi ikke se er velbegrundet," siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Vismændene problematiserer, at forskningsmidlerne nu i højere grad gives til erhvervsrettet forskning og i mindre grad til grundforskning, selv om grundforskning i højere grad kommer hele samfundet til gavn. Udviklingen betyder, at forskningsmidlerne i høj grad får karakter af erhvervsstøtte.