4. december 2023 kl. 08.00Ministersvar
Mona Juul svarer Lars Aagaard Møller
Mona Juul (K) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, om DI's høringssvar om konsekvenser for bl.a. erhvervslivet
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 81, Spørgsmål 2
Vil ministeren forholde sig til, at DI i sit høringssvar bemærker, at ministeriet i de supplerende konsekvensvurderinger af lovforslaget (KEF alm. del – bilag 5) ikke giver indblik i grundlaget for beregningerne, hvilket gør det svært at efterprøve vurderinger af lovforslagets konsekvenser for bl.a. erhvervslivet?
Svar fra mandag den 4. december 2023
Nedenfor redegøres for de overordnede antagelser vedr. beregningerne for det eksisterende kvotesystem (ETS1) og det nye kvotesystem for udledning fra brændstoffer (ETS2).
C 2 -kvotebetalingen betragtes beregningsmæssigt som en afgift. Modsat en afgift giver kvotebetaling dog ikke anledning til merprovenu til den danske stat svarende til forbrugernes belastning. Kvotebetaling giver i stedet indtjeninger gennem den fælles EU-fordelingsnøgle for kvotetildeling til auktion. Herudover adskiller kvotebetaling sig fra en afgift ved, at der er usikkerhed om kvoteprisens størrelse, da denne bestemmes af udbud og efterspørgsel på de to kvotemarkeder.
Til beregningen af lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser anvendes Europa-Kommissionens fremskrivning af den forventede kvotepris i ETS2. For ETS1 anvendes Finansministeriet fremskrivning af kvoteprisen fra januar 2023.
Grundlaget for udledninger, der yderligere bliver omfattet af ETS1 og ETS2, er fastlagt med udgangspunkt i Klimastatus og -fremskrivning 2023 (KF23) og direktivets retningslinjer.
På baggrund af denne sats og grundlaget, er der foretaget en ny kørsel af Energistyrelsens fremskrivningsapparat for de ETS2 omfattede sektorer ekskl. transport. Konkret regnes incitamentet til den grønne omstilling, der fører til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected]
2 modeller for ikketransportsektorudledninger (primært erhverv og husholdningernes rumvarmeudledninger). Samtidig foretages der i Skatteministeriets bilmodeller 3 kørsler af effekterne af en forhøjet diesel- og benzinafgift svarende til kvoteprisen, dog uden grænsehandels- og provenueffekter, da det lægges til grund af vores nabolande også implementerer revisionen. Dette leder til skønnet for klimaeffekterne.
Med baggrund i klimaeffekterne skønnes den umiddelbare erhvervsbelastning ud fra kvoteprisen, grundlaget, omstillingen og omstillingsgevinsten. Endeligt regnes der afledt mindreprovenu som følge af den forventede omstilling, som vil lede til ændringer i energiforbruget. Det afledte mindreprovenu fratrækkes indtægterne fra kvoteauktionen af ETS2-kvoter.
Endeligt tilføjes de skønnede erhvervsmæssige omkostninger for kvotebetaling i ETS1 for udledninger i international skibsfart og udfasningen af gratiskvoter. Disse giver dog ikke anledning til klimaeffekter i det nationale klimaregnskab.
C 2 -kvotebetalingen betragtes beregningsmæssigt som en afgift. Modsat en afgift giver kvotebetaling dog ikke anledning til merprovenu til den danske stat svarende til forbrugernes belastning. Kvotebetaling giver i stedet indtjeninger gennem den fælles EU-fordelingsnøgle for kvotetildeling til auktion. Herudover adskiller kvotebetaling sig fra en afgift ved, at der er usikkerhed om kvoteprisens størrelse, da denne bestemmes af udbud og efterspørgsel på de to kvotemarkeder.
Til beregningen af lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser anvendes Europa-Kommissionens fremskrivning af den forventede kvotepris i ETS2. For ETS1 anvendes Finansministeriet fremskrivning af kvoteprisen fra januar 2023.
Grundlaget for udledninger, der yderligere bliver omfattet af ETS1 og ETS2, er fastlagt med udgangspunkt i Klimastatus og -fremskrivning 2023 (KF23) og direktivets retningslinjer.
På baggrund af denne sats og grundlaget, er der foretaget en ny kørsel af Energistyrelsens fremskrivningsapparat for de ETS2 omfattede sektorer ekskl. transport. Konkret regnes incitamentet til den grønne omstilling, der fører til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected]
2 modeller for ikketransportsektorudledninger (primært erhverv og husholdningernes rumvarmeudledninger). Samtidig foretages der i Skatteministeriets bilmodeller 3 kørsler af effekterne af en forhøjet diesel- og benzinafgift svarende til kvoteprisen, dog uden grænsehandels- og provenueffekter, da det lægges til grund af vores nabolande også implementerer revisionen. Dette leder til skønnet for klimaeffekterne.
Med baggrund i klimaeffekterne skønnes den umiddelbare erhvervsbelastning ud fra kvoteprisen, grundlaget, omstillingen og omstillingsgevinsten. Endeligt regnes der afledt mindreprovenu som følge af den forventede omstilling, som vil lede til ændringer i energiforbruget. Det afledte mindreprovenu fratrækkes indtægterne fra kvoteauktionen af ETS2-kvoter.
Endeligt tilføjes de skønnede erhvervsmæssige omkostninger for kvotebetaling i ETS1 for udledninger i international skibsfart og udfasningen af gratiskvoter. Disse giver dog ikke anledning til klimaeffekter i det nationale klimaregnskab.
