Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Lars Aagaard Møller

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, om kravene fra EU kan implementeres i Danmark på en mere ambitiøs måde, så klimaeffekten bliver større

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 81, Spørgsmål 4
Lovforslaget giver kun en CO2-reduktion på 0,39 mio. ton i 2030. Kan kravene fra EU ikke implementeres i Danmark på en mere ambitiøs måde, så klimaeffekten bliver større, og i givet fald hvordan og med hvilken effekt?

Svar fra tirsdag den 5. december 2023
Den danske implementering har hidtil været direktivnær og bidraget til den høje grad af harmonisering i kvoteordningen på tværs af medlemslande. Regeringen har i tråd hermed valgt at implementere det nye kvotesystem for udledninger fra brændstoffer til vejtransport og opvarmning af bygninger (ETS2) i 2027 frem for at udskyde det til 2031. De forventede C 2 -reduktioner i Danmark ved ETS2 er ikke indregnet i Klimastatus- og fremskrivning 2023, og skal derfor lægges til den nuværende fremskrivning.

I revisionen af kvotedirektivet er der mulighed for, at medlemslande kan udvide kvotebetaling til flere sektorer:

a) Option om udvidelse af det eksisterende kvotesystem (ETS1). b) Option om udvidelse af det nye kvotesystem for udledninger fra brændstoffer (ETS2).

Option om udvidelse af det eksisterende kvotesystem (ETS1) enerelt har det siden 2005 været muligt at udvide det eksisterende kvotesystem (ETS1) til aktiviteter og drivhusgasser, som ikke indgår i den fælleseuropæiske kvoteordning. De største sektorer i klimamæssig sammenhæng er løbende inkluderet i ETS1 på EU-plan, fx luftfart og med denne revision også søfart.

Af større sektorer kan medlemslande fx udvide til affaldsforbrændingsanlæg. I Danmark er affaldsværker allerede omfattet uden brug af optionen, da danske affaldsværker har energi-/varmeproduktion som hovedformål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected]

www.kefm.dk Det vurderes, at der er få, mindre anlæg, som ikke er omfattet af ETS1 eller ETS2 efter revisionen.

Option om udvidelse af kvotesystem for brændstoffer (ETS2) edlemsstater kan udvide ETS2 til C 2 -udledning fra fossile brændsler i yderligere sektorer. Det drejer sig fx om land- og skovbrugssektoren, ikke-vejgående maskiner i landbruget, mindre affaldsforbrændingsanlæg, jernbaner og/eller militæret.

De samlede udledninger for de nævnte sektorer skønnes til ca. 1,2 mio. ton C 2 e i 2030, hvoraf hovedparten stammer fra brændsler i ikke-vejgående maskiner i landbruget, fx traktorer, mv. Der er endnu ikke lavet konsoliderede vurderinger af de potentielle reduktioner ved at udvide ETS2 til disse sektorer. Effekterne vil b afhænge af, hvorvidt andre medlemslande udvider ETS2 til de samme sektorer. Til sammenligning skønnes ETS2 i lovforslaget at medføre reduktioner på 0,28 mio.

ton C 2 e ud af et grundlag på 10,8 mio. ton C 2 e i 2030.

Udvidelsen kræver Europa-Kommissionens godkendelse og skal bl.a. ske under hensyn til virkningerne for det indre marked og mulig konkurrenceforvridning.

Kommissionen opfordrer til, at udvidelse af ETS2 skal ske på ens vilkår, hvis flere medlemslande ønsker at udvide til de samme sektorer. Udvidelse af kvotesystemet skal derfor til dels afklares mellem de interesserede medlemsstater.

Regeringen lægger vægt på, at der skal tilvejebringes det rette tekniske beslutningsgrundlag, som afhænger af bl.a. ovenstående afklaringer på EU-plan.

Regeringen har derfor endnu ikke taget stilling til anvendelse af optionen.

Der er ikke en officiel frist for anvendelse af optionen, og det vil være muligt at træffe beslutning om udvidelse på et senere tidspunkt inden kvotebetalingen i ETS2 starter i 2027. Regeringen vil tage stilling til udvidelse af ETS2 i 2024.
0:000:00