Susie Jessen
 svarer 
Morten Dahlin

Susie Jessen (DD) spørger ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, om ministeren vil redegøre for, hvordan beboere i området omkring Høvsøre testcenter, der i forvejen bliver kompenseret for at bo tæt på andre VE-anlæg såsom solceller, vil blive yderligere kompenseret, når Høvsøre parken udvides

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 87, Spørgsmål 7
Vil ministeren redegøre for, hvordan beboere i området omkring Høvsøre testcenter, der i forvejen bliver kompenseret for at bo tæt på andre VE-anlæg såsom solceller, vil blive yderligere kompenseret, når Høvsøre parken udvides?

Svar fra fredag den 5. januar 2024
Ejere af beboelsesejendomme i området omkring Testcenter Høvsøre vil have mulighed for at søge om kompensation for værditab på deres ejendom, som forårsages ved den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre i overensstemmelse med reglerne herom i testcenterlovens §§ 17-20 med de ændringer, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12-17.

Det vil være taksationsmyndigheden, der skal træffe afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Det forhold, at en beboer i forvejen er blevet tilkendt værditabsbetaling i forbindelse med opstilling af et andet VE-anlæg har ikke betydning for spørgsmålet om værditabsbetaling ved tilpasning af Testcenter Høvsøre. Eksisterende VE-anlæg i nærheden af beboelsesejendommen kan dog efter omstændighederne have betydning for taksationsmyndighedens vurdering af ejendomsværdien af boligen.

Med lovforslaget foreslås det, at beboere i helårsboliger beliggende inden for 1.250 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Høvsøre og inden for 1.500 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Østerild har ret til en årlig testcenterbonus pr. husstand fra den driftsansvarlige.

Det har ingen betydning for retten til testcenterbonus, om beboere i øvrigt modtager VE-bonus for andre anlæg efter reglerne herom i VE-loven.

Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post [email protected]

Akt nr.: 358826 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til ministeriet Dato: 5. januar 2024 Morten Dahlin / Hans Peter Olsen
0:000:00