Tænketank ansætter Fødevareministeriets tidligere taleskriver som kommunikationschef
Den fødevarebaserede tænketank Frej har hyret Bianca Ott Anthony til stillingen som kommunikationschef.
Johan Auken Alstrup
RedaktionsassistentFra frivillig til chefstilling.
Tre år efter Bianca Ott Anthony eksekverede sit sidste event for Tænketanken Frej, kan hun nu kalde sig kommunikationschef for organisationen.
Det oplyser hun på Linkedin.
"Når først man får øje på, præcis hvor meget, den mad, vi spiser, kan løse de store problemer i verden, er der ingen vej tilbage. Derfor er jeg ret elektrisk over, at jeg i dag er startet som kommunikationschef i Tænketanken Frej," skriver den nye kommunikationschef.
Bianca Ott Anthony har tidligere været tilknyttet Fødevareministeriet i fire år – først som kommunikationsstudent og sidenhen som kommunikationsrådgiver og taleskriver. Hun er uddannet kandidat i retorik fra Københavns Universitet.