Timingen af regeringens nye velfærdslov peger frem mod kommunalvalget

Siden folketingsvalget i 2019 har regeringen haft planer om en ny velfærdslov, og nu er deres udspil her. Hør mere om indholdet, partiernes reaktioner og om lovens betydning for det kommende kommunalvalg i dagens Ajour.

Arkivfoto. Ældre lever længere, og det er med til at presse plejecentre og hospitaler. Det vil Socialdemokratiet blandt andet lave om på med deres nye velfærdslov.
Arkivfoto. Ældre lever længere, og det er med til at presse plejecentre og hospitaler. Det vil Socialdemokratiet blandt andet lave om på med deres nye velfærdslov.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Caroline Tranberg

I 2030 vil der være mere end 150.000 flere ældre over 80 år end i dag. Samtidig stiger antallet af børn i alderen 0-5 år intenst.

Det kalder på en nytænkning af den måde, vores velfærd er indrettet, og derfor har regeringen siden folketingsvalget i 2019 – for næsten 2,5 år siden – varslet en velfærdslov. I torsdags kom deres bud på, hvordan sådan en lov kan se ud.

I dagens Ajour ser Kim Rosenkilde, som er redaktør på Altinget Kommunal, på hvad der er nyt i indholdet af velfærdsloven.

Han kommer også forbi de andre partiers reaktioner, anklager om symbolpolitik, og så vurderer han, at den nye velfærdslov meget vel kan få en betydning i det forestående kommunalvalg.

I podcasten bliver der afspillet lyd fra TV2.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00