Opsamling på temadebat: Lider den danske velfærdsmodel af omkostningssyge?

Er skellet mellem det offentliges velfærdsydelser og borgernes forventninger ved at vokse sig for stort? Eller er den danske velfærdsmodel stærk og sund nok til at håndtere borgernes forventninger i fremtiden? Det har en række organisationer og eksperter debatteret de seneste uger i Altinget Kommunal. Læs eller genlæs de vigtigste pointer her.

Er den danske velfærdsmodel stærk nok til at håndtere borgernes forventninger til velfærden i fremtiden? Det har en række aktører diskuteret i en temadebat på Altinget Kommunal.<br> — Er den danske velfærdsmodel stærk nok til at håndtere borgernes forventninger til velfærden i fremtiden? Det har en række aktører diskuteret i en temadebat på Altinget Kommunal.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

3. maj 2024 kl. 05.00

Emma Brink

Redaktionsassistent

En række aktører har i de seneste uger i Altinget Kommunal debatteret, hvorvidt den danske velfærdsmodel lider under en omkostningssyge.

Debatten er foranlediget af KL-formanskabet Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V), der i et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterede for, at skellet mellem borgernes forventninger til de offentlige ydelser og udviklingen i de faktiske ydelser er ved at vokse sig alt for stort.

Baumol-effekten

Begrebet omkostningssyge stammer fra den amerikanske økonom William Baumol. Han argumenterer for, at mens industrien løbende kan producere flere varer hurtigere og billigere, kan servicefag som for eksempel frisører ikke klippe flere kunder tilsvarende hurtigere. Derfor bliver prisen på en klipning relativt set dyrere i for forhold til andre varer.

Teorien kan overføres til den offentlige sektor, hvis produktion primært består af serviceydelser. Dermed bliver det i teorien dyrere at drive den offentlige sektor over tid, fordi borgerne forventer samme fremgang som i de vareproducerende erhverv.

Kommunal

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Kommunal

De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster

I al ubemærkethed har fagbevægelsen forhandlet sig til en millionfond, der skal være med til at dække deres udgifter til fagligt arbejde, og som alle offentlige ansatte skal betale til. Et opgør med "gratister", som nyder godt af overenskomsten uden at være medlem af en fagforening, vurderer forsker.

Rikke Brøndum

Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet

Kim Rosenkilde

Kommuner efterlyser regeringshjælp til at bremse socialt udgiftspres: "Det er lidt af et klondike"

Kim Rosenkilde

Navnenyt

Vis alle

Om Charlotte Markussen
Ny direktør for omsorg, sundhed og beskæftigelse i Næstved

Om Laura Togsverd-Madum
Greve kommune finder ny direktør for ejendomme, veje og natur

Om Helge Mortensen
Tidligere trafikminister Helge Mortensen er død

Nyeste job

Vis alle

Centerchef for Klima og Vækst i Ringsted Kommune

Ringsted KommuneRingsted

Er du vores nye teamleder kollega

Frederiksberg KommuneFrederiksberg

Centerchef for Center for Politik, Stab og Økonomi - Lejre Kommune

Lejre KommuneLejre

Forhandlingskonsulent til Finansforbundet

FinansforbundetHovedstaden

Vil du være med til at styrke det psykiske arbejdsmiljø i kommunerne – helt tæt på praksis?

Kommunernes Landsforening - KLHovedstaden

Lider den danske velfærdsmodel af omkostningssyge?

Vis alle

Kronik

Professor: Fem nytårsønsker til fremtidens kommunale velfærd

Jacob Torfing