Debat

CBS-økonom: Det er bizart at føre politik baseret på en formodning om, at unges fremtidige forventninger til velfærden vil ændres markant

Det er bizart at ville ændre på noget nu ud fra en formodning om, at nutidens unge og dermed fremtidens ældre vil ønske bedre kvalitet i ældreplejen. Man skulle snarere lytte til, hvad deres ønsker er lige nu, såsom investeringer i klima og miljøvenlig teknologi, skriver Birthe Larsen.

Det er svært at finde et eneste godt argument for at ændre på den økonomiske politik ud fra formodninger om, at nuværende unge i fremtiden ændrer deres præferencer. Man skulle snarere lytte til, hvad deres ønsker er lige nu, såsom investeringer i klima og miljøvenlig teknologi, skriver Birthe Larsen.<br>
Det er svært at finde et eneste godt argument for at ændre på den økonomiske politik ud fra formodninger om, at nuværende unge i fremtiden ændrer deres præferencer. Man skulle snarere lytte til, hvad deres ønsker er lige nu, såsom investeringer i klima og miljøvenlig teknologi, skriver Birthe Larsen.
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Birthe Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvad ønsker unge danskere sig af fremtidens velfærdssamfund? Nogle filosoferer sig frem til, at vi vil ønske os en større kvalitet af vores velfærd som ældre danskere. De ældre vil kræve velfærd, som bliver dyrere, end hvad staten budgetterer med. Og derfor skal der nytænkes.

Men hvad ved vi om, hvad fremtidige danskere ønsker af velfærden, samt om produktiviteten af de jobs, som vi varetager i fremtiden?

En af de store jokere er kunstig intelligens. Vil kunstig intelligens og robotteknologi kunne varetage flere opgaver, frigives der ressourcer til andre dele. Vel og mærke hvis der er penge til at finansiere det.

Det er der. Det viser alle beregninger, at der er, som vores økonomi ser ud lige nu.

Hvis kunstig intelligens og robotteknologi derudover kan hæve produktiviteten i andre sektorer, kan disse ressourcer bruges i for eksempel ældreplejen. Det er også vigtigt at holde for øje, at vi har et betalingsoverskud på cirka ti procent af BNP.

Læs også

Det er ikke en naturlov, at vi bruger så forholdsvis mange personer og hænder til at producere til resten af verden.

Hvis der er brug for flere personer eller hænder til velfærd, såsom sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger, kunne de flyttes dertil ved at gøre det mere attraktivt at søge de jobs. Det kan ske ved øget løn og/eller bedre arbejdsforhold.

Formodninger om fremtiden

Temadebat

Er skellet mellem det offentliges velfærdsydelser og borgernes forventninger ved at vokse sig for stort?

Eller er den danske velfærdsmodel stærk og sund nok til at håndtere borgernes forventninger i fremtiden?

Det spørger Altinget Kommunal en række aktører om i denne temadebat. 

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Men lad os sige, at fremtidens danskere ønsker flere penge til velfærd. Det kan enten betales via skatten, eller der kan spares op til egen velfærd. På samme måde som vi gør med pensioner.

Den første metode øger ikke uligheden. Men det gør den anden metode. Sidstnævnte metode vil tendere til at skabe et A- og B-hold. Det vender jeg tilbage til.

Lad mig vende tilbage til det filosofiske. Hvordan ved vi, hvad vores børn ønsker? Skal vi ændre vores nuværende politik ud fra en forventning om ændring i præferencer?

Mange unge ønsker at købe tøj i genbrugsbutikker, at gøre noget for klima og miljø og en fredelig verden.

Det er bizart at ville ændre på noget nu ud fra en formodning om, at nutidens unge og dermed fremtidens ældre vil ønske bedre kvalitet i ældreplejen  men ikke i lige så høj grad ud fra mange unges nuværende ønske om at have en mindre opvarmning af kloden og mere biodiversitet på den klode, de skal leve på som halvfjerdsårige.

A- og B-holdet

Endelig var der spørgsmålet om ulighed. Om A- og B-holdet. Hvis vi gerne vil ændre på den nuværende politik ud fra en forventning om ændrede fremtidige præferencer mod mere velfærd, kan det gøres på to måder.

Det er altså svært at finde et eneste godt argument for at skulle ændre på den økonomiske politik ud fra nogle personers formodninger om nuværende unges fremtidige præferenceændringer.

Birthe Larsen
Lektor, CBS

Højere skatter eller mere opsparing. Nettoindkomsten, det vil sige indkomst efter skat eller opsparing, vil være den samme. Derfor vil det påvirke vores nuværende forbrug og nytte på samme måde.

Fordelen ved at spare op til egen velfærd fremfor en øget skat er, at det er øremærket til den enkelte. Det betyder, at den enkelte person sparer op til sig selv og ikke risikerer at betale til nogle andre eller noget andet, end det man selv vil have.

Ulempen er, hvis man bekymrer sig om ulighed, at de rigeste har større mulighed for at spare op. De kan nemlig undvære lidt mere lige nu, og den større mulige opsparing stiller dem bedre som ældre. Det øger uligheden.

Derudover skaber det et A- og et B-hold. De, der selv har betalt, vil tilkøbe private ydelser, og ønsker derfor en højere kvalitet, end de, der får det gratis via skattebetalte velfærdsydelser. De betaler direkte for det, og dermed kan den private sektor tiltrække mere arbejdskraft gennem løn og bedre arbejdsforhold. Det bliver A-holdet.

Det vil stække velfærdsydelserne i den offentlige sektor og skabe en kvalitetskløft mellem de relativt rige og fattige, dem på B-holdet, ind i alderdommen i endnu større grad end nu.

Lyt til unge i dag

Alternativt kan vi betale mere i skat engang i fremtiden. Ulempen ved at betale mere velfærd over skatten er, at det kan skabe modvilje.

Læs også

Men den helt oplagte fordel er, at vi kan vente og så se, om behovet rent faktisk opstår. Og i modsætning til klimaforandringsudfordringer sker der ikke noget ved, at vi ser tiden an.

Vi kan vente og se, om vi rent faktisk ønsker mere velfærd om nogle få årtier, og hvis vi gør, så kan det være, at produktivitetsudviklingen blandt andet som følge af kunstig intelligens og automatisering har klaret det for os ved at frigive arbejdskraft fra nogle sektorer, som så kan benyttes i for eksempel ældreplejen.

Det er altså svært at finde et eneste godt argument for at skulle ændre på den økonomiske politik ud fra nogle personers formodninger om nuværende unges fremtidige præferenceændringer. Tværtimod.

Man skulle snarere lytte til, hvad deres ønsker er lige nu, såsom investeringer i klima og miljøvenlig teknologi. Og så handle på det i dag snarere end i morgen.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birthe Larsen

Lektor, ph.d, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, leder af ulighedsplatformen, Copenhagen Business School
Msc econ (London School of Economics, 1993), cand.polit (Københavns Uni., 1994), ph.d.polit (Københavns Uni., 1999)

0:000:00