Dansk Erhverv: Det vil faktisk gavne ligheden, hvis vi dropper modviljen mod privat velfærd

Hvis vi holder fast i, at kommunerne skal være primærleverandør af velfærd, imens vi undlader at give bedre rammevilkår for offentlig-privat samarbejde, bliver ulighedsgabet større. Samarbejde mellem offentlige, private og selvejende aktører er en fremtidssikring, skriver Morten Jung.

Regeringen præsenterede i januar sin ældrereform på et stormøde i Fredericia. Til trods for regeringens gode intentioner, så udestår en ret væsentlig diskussion om, hvorvidt den bedste velfærd mon ikke er den, der går på tværs af både offentlige og private tilbud, skriver Morten Jung. — Regeringen præsenterede i januar sin ældrereform på et stormøde i Fredericia. Til trods for regeringens gode intentioner, så udestår en ret væsentlig diskussion om, hvorvidt den bedste velfærd mon ikke er den, der går på tværs af både offentlige og private tilbud, skriver Morten Jung.Foto: Arthur J . Cammelbeeck

Morten Jung

Markedschef, Dansk Erhverv

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den storstilede ældrelov lader vente på sig, og det er i og for sig meget forståeligt. Ældrepleje er en politisk kampplads for både politikerne, os som interesseorganisationer og borgerne.

De fleste af os vil på et tidspunkt entrere livets efterår, og derfor har vi alle en naturlig interesse i det – vi skal jo selv gøre brug af tilbuddene på et tidspunkt.

Til trods for regeringens gode intentioner i at slice de politiske udmeldinger op med det formål at "skabe debat", så udestår en ret væsentlig diskussion: Hvordan bruger vi vores eksisterende ressourcer bedst, og skal produktionen af velfærd med næb og kløer først og fremmest være kommunalt – og sekundært privat? Eller er den bedste velfærd mon den, der går på tværs af både offentlige og private tilbud?

Også et privat anliggende

Det er en kendsgerning, at de seneste generationer er vokset op og haft bedre forudsætninger og livsvilkår end den tidligere generation.

Temadebat

Er skellet mellem det offentliges velfærdsydelser og borgernes forventninger ved at vokse sig for stort?

Eller er den danske velfærdsmodel stærk og sund nok til at håndtere borgernes forventninger i fremtiden?

Det spørger Altinget Kommunal en række aktører om i denne temadebat.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Alligevel er det en overhængende risiko, at mine fremtidige børnebørn faktisk får ringere forudsætninger, end jeg selv har fået, fordi de skal forsørge mig og resten af den ældre generation med færre hænder og knokle hårdere for at have de samme ressourcer til rådighed.

Med andre ord: Den velfærd, vi har i dag, lever ikke på automatik videre, fordi vi ønsker det. Den lever videre, fordi vi formår at omstille os til den konstant nye virkelighed.

Derfor skal vi også nu omstille vores samfund til at håndtere en anden demografisk sammensætning, end vi har været vant til, og anerkende, at velfærd ikke er et uudtømmeligt gode, men en organisering af ressourcer.

Virkeligheden i dag er, at vi ikke har råd til at opretholde samme serviceniveau af offentlig velfærd, når vi bliver flere ældre. Så enten må vi sætte serviceniveauet ned eller tage et opgør med idéen om, at velfærd som udgangspunkt skal være offentligt og kun sekundært privat eller non-profit.

Læs også

Lektor i økonomi: Det er svært at finde fagligt grundlag for en kriseretorik på velfærdsområdet

Debat

Her fra Dansk Erhvervs side af lægger vi hovedet på blokken og mener, at vi ved at samarbejde på tværs af sektorer kan optimere vores ressourcer og sikre en kvalitet i velfærden, som danskerne både fortjener og forventer.

Men det kræver en politisk erkendelse af, at produktionen af velfærd ikke kun er et offentligt anliggende, men også sagtens kan være privat og selvejende, uden at være amoralsk.

Aversionen øger uligheden

Det paradoksale ved at diskutere, om der er en kløft mellem borgernes forventninger og offentlige velfærdsydelser af eksempelvis ældrepleje, er, at aversionen mod privat velfærd faktisk øger uligheden. For danskerne har ikke et problem med hel eller delvis privatfinansieret velfærd.

Ved at holde fast i, at kommunerne skal være primærleverandør af velfærd, imens vi undlader at give bedre rammevilkår for offentlig-privat samarbejde, bliver ulighedsgabet større.

Samarbejde mellem offentlige, private og selvejende aktører er en fremtidssikring. Og ved at tænke i siloer frem for samarbejde går vi glip af ressourceoptimering.
Morten Jung
Markedschef, Dansk Erhverv

For dem, der i forvejen benytter sig af privat velfærd, vil formentlig blive ved med det. Men dem, der ønsker at vælge et privat tilbud, vil måske ikke have råd til det, fordi vi ved at holde fast i, at kommunen skal være primærleverandør, gør udbuddet af private tilbud mindre.

Samarbejde mellem offentlige, private og selvejende aktører er en fremtidssikring. Og ved at tænke i siloer frem for samarbejde går vi glip af ressourceoptimering.

Regeringen vil heldigvis skabe mere fair konkurrence på ældreområdet med en kontrolenhed, udvide det frie valg til genoptræning og rehabilitering med videre. Men vi er nødt til at gå længere end det og forpligte kommunerne til offentlig-privat samarbejde.

For det handler om, hvem der kan levere den bedste kvalitet for de ressourcer, vi har. Og hvis de ressourcer ikke bruges optimalt eller lever op til den kvalitet, borgerne forventer og fortjener, så vil dem, der har økonomien, fravælge det offentlige. Det må de gerne, men så må vi politisk acceptere, at uligheden stiger.

Her er jeg bare af den overbevisning, at kvalitetsvelfærd skal være for de mange, og ikke de få. Så lad os samarbejde på tværs af sektorer, i stedet for at kravle ned i vores respektive siloer. Det er både til gavn for det frie valg, vores ressourcer og fremtidige generationer, der har en stor byrde over hovedet for at levere på vores behov.

Læs også