Professor: Fem nytårsønsker til fremtidens kommunale velfærd

Sidst men ikke mindst, så er borgernes tillid til kommunalpolitikerne fortsat faldende, den politiske polarisering stigende og tonen i den lokale politiske debat mere og mere rå.

Borgmestre i hobetal siger farvel og tak.

Der er en grænse for, hvad de og andre politikere vil stå model til.

Samtidig føler mange borgere afmagt og at de ikke kan råbe politikerne op.

Ja, der er nok af problemer at tage fat på. Så lad os kaste os ud i de ønskværdige løsninger.

Mere fokus på forebyggelse

For at hindre, at små problemer vokser sig store og bliver svære og dyre at løse, skal vi have mere fokus på forebyggelse.

Uddannelse, social omfordeling og inkluderende fællesskaber er alle eminente forebyggelsesredskaber, men der er brug for mere målrettet forebyggelse.

Det handler om tidligt at spotte problemer og risici hos børn, unge, familier, syge og ældre og sætte ind med helhedsorienterede tilbud og træning i diverse mestringsstrategier.

Desværre er forebyggelse ofte det første, der ryger, når der skal spares.

Jacob Torfing
Professor, Roskilde Universitet

Der sker rigtigt meget på forebyggelsesområdet inden for sundhed, pleje og omsorg, men både her og andre steder er potentialet for forbedring stort.

Desværre er forebyggelse ofte det første, der ryger, når der skal spares.

Så en øget indsats kræver, at kommunalpolitikerne har det lange lys på.

De kommunale forvaltninger kan også hjælpe hinanden ved at investere i tidlige løsninger i andre forvaltninger, som så giver pote for dem selv på lidt længere sigt.

Men det kræver øget risikovillighed.

Risikoen kan dog undertiden med fordel bæres af private investorer. Baseret på et 'pay per cure' princip.  

Rekruttering, rekruttering, rekruttering

Velfærdsleverancen til borgerne er dybt afhængig af, at der er tilstrækkeligt personale.

Der mangler både varme hænder i sundhedsvæsnet, inden for pleje og omsorg, i folkeskolen og i børnehaverne.

Der mangler også varme hjerner til at organisere arbejdet så effektivt og smidigt som muligt og sikre juridisk kvalitet i sagsafgørelserne.

På de store velfærdsområder er rekruttering blevet et nøgleord.

Det handler både om at lokke unge ind på relevante velfærdsuddannelser og sikre gode praktikforløb, og om at sikre seniorer bliver lidt længere ved at blive tilbudt maksimal fleksibilitet.

Fastholdelse er dog i længden alfa og omega i bestræbelsen på at have varme hænder og hjerner nok.

Skabelse af attraktive arbejdspladser kræver øget udbredelse af selvledelse og medledelse, dygtige lokale ledere med fokus på faglig sparring og tilpasning af opgaverne til antallet af ansatte.

Stress, dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse er den hurtige vej til sygemelding og faneflugt.

Her kan overdreven kontrol via dokumentationskrav og resultatkrav være en kilde til lav jobtilfredshed, men uklare målsætninger og mangel på meningsfuldhed er også et problem.

Sæt stikket i borgere og samfund for at mobilisere ressourcer

Velfærdsservice har altid borgerne som det essentielle omdrejningspunkt, og borgerne kan bidrage langt mere aktivt til samproduktionen af den velfærd, som de modtager.

Dermed strækkes de offentlige midler, og vi får mere effektive velfærdsydelser.

De gør en kæmpe forskel for helbredelsen, hvis en borger, der har gennemgået en knæoperation, husker at lave sine daglige knæøvelser.

Lad os sætte stikket i brugere, borgere og frivillige og gøre brug af de ressourcer og gode intentioner, de tilbyder.

Jacob Torfing
Professor, Roskilde Universitet

Øget fokus på samproduktion af velfærd kræver, at vi i højere grad ser borgerne som kompetente og ressourcebærende individer, der med den rette hjælp og vejledning kan mere, end de selv tror.

Det kræver også, at de fagprofessionelle holder op med at tro, at de kender borgernes behov bedre end borgerne selv.

Samproduktion bør udstrækkes til i stigende grad at involvere pårørende og frivillige.

Lad os sætte stikket i brugere, borgere og frivillige og gøre brug af de ressourcer og gode intentioner, de tilbyder.

Faktisk er de samproducerende borgere ikke kun en ekstra ressource, som velfærdsstaten har hårdt brug for.

De er også ofte en kilde til nytænkning.

Der er således et stort potentiale i at lade 'samproduktion' udvikle sig til 'samskabelse', hvor flere offentlige og private parter sammen udvikler nye og bedre løsninger.

Større innovationskraft med henblik på at løse vilde problemer

Selvom der ofte ikke er overskud til at søge at takle dem, så står kommunerne over for en række komplekse, 'vilde' problemer, som borgere og samfundet forventer, de prøver at løse.

Uligheden i sundhed skal nedbringes, der skal tages hånd om unges mistrivsel, og natur og klimakrisen kræver sit.

Her er øgede ressourcer ikke nok.

Der skal tænkes nyt og anderledes og skabes innovation.

Forskning har klart og tydeligt vist, at vilde problemer kræver samarbejdsdrevet innovation.

Kommunerne skal derfor etablere platforme og arenaer, der bringer relevante og berørte parter sammen og giver dem plads til at udfordre vanetænkningen og udvikle og teste nye løsninger i praksis.

Innovationskraften i kommunerne skal øges, og det skal ske ved at skabe netværk og partnerskaber, hvor aktører med forskellige erfaringer, perspektiver og ideer sammen kan skabe læring og udvikling.

Forbind politikere og borgere gennem udvikling af et medspilsdemokrati

Borgerne er anderledes end de var engang.

Uddannelsesrevolutionen og det antiautoritære oprør i 70'erne har gjort dem mindre underdanige og mere kritiske, kompetente og selvtillidsfulde.

Omkring 30 procent af borgerne mener, at de lige så godt kunne træffe vigtige politiske beslutninger som kommunalpolitikerne, og mange vil gerne deltage mere aktivt og direkte, end blot at sætte deres kryds hvert fjerde år.

Et mere problemfokuseret og dialogbaseret lokaldemokrati er den bedste kur mod polarisering og politisk mistillid, som på sigt undergraver demokratiet.

Jacob Torfing
Professor, Roskilde Universitet

Indtil nu har vi håndteret de nye aktive og selvtillidsfulde borgere ved at give dem mulighed for at protestere over nye lokalplaner, fravælge offentlige servicetilbud gennem fritvalgsordninger og kritisere politikerne ved store borgermøder.

Vi har med andre ord skabt et 'modstandsdemokrati' med borgerne i rollen som veto-aktører, der kan kritisere og søge at hindre offentlige løsninger.

Vi skal en anden vej.

Vi skal forbinde politikere og borgerne gennem skabelse af et interaktivt medspilsdemokrati, hvor borgerne gennem løbende dialog kommer med input til politikerne, så de bedre kan forstå problemerne, og får nye ideer til deres løsning.

Ligesom borgerne gerne 'udbyder' deres erfaringer, ideer og holdninger til politikere, så viser forskningen, at politikerne i stigende grad 'efterspørger' borgernes input, så de kan blive kloge og styrke deres politiske lederskab ved at bygge broer til befolkningen frem for at grave grøfter.

Et mere problemfokuseret og dialogbaseret lokaldemokrati er den bedste kur mod polarisering og politisk mistillid, som på sigt undergraver demokratiet.