Tidligere kommunaldirektør: Regeringens mange reformer er en stille revolution af den offentlige sektor

Reformerne strækker sig fra sundhedssektoren til beskæftigelse, ældrepleje, uddannelse, klima og forsvar. Dermed er reformerne inde og røre ved stort set al faglighed og struktur i den kommunale kontekst.

Kunne mindre ikke have gjort det, kan man spørge? Måske, men når man er inde og rode med systemstrukturen, så er det en god ide at ikke nøjes med et hack, men at sige efter de langsigtede strukturer.

Regeringen har ikke overholdt den gyldne regel om, at man ikke må trykke "videresend" på kompleksitet.

Christine Brochdorf
Rådgiver i Operate & fhv. kommunaldirektør i Egedal og Furesø Kommune

Reformerne set hver for sig er i sig selv store omlægninger og nye måder at drive velfærd og staten Danmark på. Det er beslutningstagernes ret at træffe beslutning om, så det er svært at mene noget om.

Til gengæld er det let at mene noget om den manglende koordinering mellem reformerne.

Kommunerne står altid til statslig voksen-skældud over at fremstå siloorienteret og med manglende tværfagligt fokus.

I flere af disse reformer må man sige, at det er reformfædrene og -mødrene, der ikke har løftet forældreskabet med en fælles vision, der kan sigte mod et egentligt tværgående reformspor i den kommunale implementering.

Regeringen har ikke overholdt den gyldne regel om, at man ikke må trykke "videresend" på kompleksitet.

Det er i høj grad kommunerne, der skal gribe de faglige og strukturelle forandringer, som reformerne indeholder. Og det er derfor kommunerne, der står med favnen fuld af den kompleksitet, som er videresendt fra regeringen.

Vi er ikke længere i krisetilstand

Reformstormen stiller krav til kommunernes strategiske kapacitet, men tilbyder også en unik mulighed for at gentænke velfærden på tværs af sektorer.

Med det rette fokus på forandringskraft, kapacitetsopbygning og ledelse kan reformerne blive en katalysator for en fremtid, hvor kommunerne alligevel er nødt til at redefinere en række opgaveløsninger som følge af økonomi, demografi, politiske krav og forventninger fra borgerne. 

Reformstormen taler ind i et vadested mellem paradigmer i den offentlige ledelse. Paradigmer, der er spændt ud mellem to (yder)punkter.

På den ene side er ønsket om frisathed i fagligheden og nærværende ledelse, der er optaget af kernefagligheden. På den anden side er ønsket om et strategisk gearskifte og en offentlig sektor, der præsterer mere forretningsorienteret.

Reformerne kalder på andet end den sædvanlige imponerende implementeringskraft i den offentlige sektor. Der er mere på spil.

Jeg fristes næsten til at mene, at reformerne kan indeholde erkendelsen af, at vi ikke er i en krise og på vej tilbage, men at vi er i et opbrud og på vej fremad.

Reformernes primære indhold ligger i "siloen". Det må være uimodsagt.

De er hver især skabt til en forandring i opgaveløsningen, og det greb tages både strukturelt og fagligt. Alligevel ses et tværgående lys i reformerne, som implementeringskraften skal have som ophæng.

Når man analyserer reformernes indhold og formål, træder en række fælles temaer frem. Det drejer sig blandt andet om buzzwords som 'frisættelse' og 'tillid'. Det handler om styrket ledelse – både i det nære og strategiske.

Det interessante er, at tematikkerne går igen i alle reformerne, men begreberne er helt forskellige.

Christine Brochdorf
Rådgiver i Operate & fhv. kommunaldirektør i Egedal og Furesø Kommune

Effektivisering via innovation, hvor ressourcer kan og skal anvendes blandt andet med øje for tech-mulighederne. Bæredygtighed forstået som både grøn omstilling og velfærdens fremtidige bæredygtighed. Og endelig den borgerdrevne inddragelse med mere fokus på efterspørgselsstyring fra borgerne.

Det interessante er, at tematikkerne går igen i alle reformerne, men begreber, ordvalg og vokabularium er helt forskellige.

Lad os eksempelvis tage begrebet frisættelse. Det optræder i mange varianter i reformsproget og betyder måske – måske ikke – noget forskelligt fra afsenderen. Frisættelse optræder i varianterne frihed, frisathed, frihed underansvar, deregulering og afbureaukratisering.

Begreberne hver især betyder noget forskelligt, men spørgsmålet er, om meningen fra reform-forældrene ikke er stort set det samme? De har bare glemt at koordinere budskabet. Så grib det i implementeringen.

Bryd med silo-tænkning

For at bygge bro mellem reformernes iboende udfordringer og deres potentielle transformative kraft, skal reformerne ses som mere end enkeltstående initiativer.

De repræsenterer en samlet bevægelse mod en ny velfærdsmodel, der hverken kun er en fortsættelse af det gamle eller en revolution, men snarere en stille evolution.

Der er ingen tvivl om, at der er trykket "videresend" på kompleksiteten, men hvis reformernes tematikker med tværgående karakter ikke alene ses som isolerede mål, men som gensidigt afhængige faktorer, så er der potentiale i en helhedsorienteret implementering.

Reformernes potentiale ligger i evnen til at gøre dem til katalysatorer for en gentænkning af velfærden. Det kræver en kapacitetsopbygning, der både ser udad mod tværgående samarbejde og indad mod styrkelsen af lokal sammenhængskraft.

Næste skridt er at sikre, at overgang fra problem til potentiale bliver mere end blot en ambition.

Reformerne kan blive en løftestang for en offentlig sektor, der ikke kun overlever stormen, men bruger den til at navigere mod en ny horisont.