
Bliv en del af Kontor for Digitalisering i KL og vær med til at fremme brugen af kunstig intelligens og digitale løsninger for medarbejdere og borgere. Vi søger en skarp konsulent med kompetencer inden for projektstyring og med interesse for kommunernes digitale transformation. Stillingen er tidsbegrænset som et etårigt barselsvikariat.
Kommunerne har de seneste år sat fart på den digitale udvikling, og nu tager kommunerne de næste store skridt. Nye AI-storskalaprojekter skal implementeres, og nye balancer skal findes, fordi teknologien giver nye muligheder, men også udfordringer.
Som konsulent vil du få rig mulighed for at prøve kræfter med projektstyring af digitale projekter og med interessevaretagelse for kommunerne. Du vil bl.a. skulle bidrage til AI-storskalaprojektet på byggesagsområdet.
Yderligere vil du blive en del af arbejdet med at styrke den digitale transformation i kommunerne og formidle viden om digitale løsninger.
Din hverdag i KL
Du bliver en del af et kontor, der arbejder tæt på både den kommunale virkelighed og den nationalpolitiske dagsorden.
Du kommer til at arbejde med politiske dagsordener inden for digitalisering og arbejde med et højaktuelt AI-storskalaprojekt.
Dine opgaver bliver at skabe struktur, overblik og følge op på de beslutninger, der træffes inden for projektet og på dagsordenen.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Understøtte fremdrift i AI-storskalaprojektet om byggesagsbehandling.
Koordinere input fra kommuner, faglige eksperter, jurister, it-arkitekter, leverandører og statslige aktører.
Forberede materiale til styregruppe, advisory board og relevante beslutningsfora.
Bidrage til kommunikation om digitale løsninger, planlægge og afvikle webinarer og workshops.
Vi søger dig, der:
Har interesse i AI og offentlig digitalisering.
Har blik for både det strategiske niveau og de praktiske detaljer, der får et projekt til at fungere.
Har forståelse for offentlig styring, kommunal forvaltning og samarbejdet mellem stat, kommuner og fælleskommunale aktører.
Kan arbejde struktureret med økonomi, tidsplaner, leverancer, ansvar og opfølgning.
Trives i en rolle, hvor du både skal koordinere, skrive, følge op og skabe relationer.
Er en god kollega, der kan arbejde selvstændigt, men som også ved, hvornår opgaver skal løftes i fællesskab.
Du kan være nyuddannet, men du kan også have nogle års erfaring med offentlig digitalisering.
Hvem er vi?
I Kontor for Digitalisering arbejder vi med digitaliseringspolitiske dagsordener for kommunerne. Vi tilbyder en arbejdsplads med et højt fagligt niveau, stor politisk relevans og tæt samarbejde med kommuner, ministerier, styrelser og andre centrale aktører.
Det praktiske
Du skal sende dit CV, ansøgning og relevant uddannelsesdokumentation senest onsdag den 17. juni 2026. Vi afholder samtaler i uge 26.
Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.
Vi håber på at kunne byde vores nye kollega velkommen til august. Stillingen er et etårigt barselvikariat og løber som udgangspunktet frem mod sommeren 2027.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer.
Har du spørgsmål?
Ring eller send en sms til Chefkonsulent Søren Nørgaard Madsen på 2151 5099 eller send en mail til snma@kl.dk
KL er interesse- og medlemsorganisation
KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.
KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.














