Professor: Regeringsgrundlaget indskrænker kommunernes frihed

Når man læser ned i tiltagene

Det er umiddelbart svært at se, at den retning er fulgt op i regeringsgrundlaget for den nytiltrådte regering.

Der er ganske vist en erklæret hensigt om at give kommuner og regioner mere økonomisk frihed ved at gå fra de nuværende etårige til i fremtiden flerårige økonomiaftaler og budgetter.

Derudover annonceres nye investeringer i blandt andet folkeskole og børnepasning, hvilket formodentlig er et kommunalt ønske, og det samme er gennemførelsen af en tiltrængt udligningsreform.

Men læser man længere ned i tiltagene, er det svært at se en klar retning imod mere frihed til, at den enkelte kommune kan gøre tingene på den måde, kommunen ønsker.

På ældreområdet udvides kravene til at tilbyde forskellige typer af plejehjem i hver enkelt kommune.

Læser man længere ned i tiltagene, er det svært at se en klar retning imod mere frihed til den enkelte kommune.

Peter Bjerre Mortensen
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

På daginstitutionsområdet skærpes kravene til minimumsnormeringer, og på skoleområdet skal der fra national side tages initiativer til at forhindre skolelukninger i landdistrikterne, hvilket alt andet lige må forstås som en indskrænkning i byrådenes ret til at lukke skoler.

På skoleområdet nævnes desuden, at der skal indføres en ny finansiering af folkeskolen.

De kommunale frihedsgrader

Da kommunerne indtil nu har haft stor lokal frihed til at finansiere den lokale folkeskole, kan en ændring af status quo på det område næsten ikke læses som andet end en indskrænkning af de nuværende kommunale frihedsgrader.

Læg dertil, at der ifølge regeringsgrundlaget skal gennemføres en institutionsreform, som flytter beslutningskompetence fra byrådet til institutionsniveauet.

Det kan naturligvis give større variation indenfor den enkelte kommune, men igen må det læses som en indskrænkning af byrådets magt og ansvar i forhold til de kommunale institutioner.

Ingen af disse tiltag er i sig selv radikale ændringer, men de bidrager ikke desto mindre til en gradvis svækkelse af kommunen som et stærkt decentralt ansvarligt politisk system. Netop det får denne og kommende regeringer ellers brug for.

For selv om de udfordringer, Mette Frederiksen oplistede i sin tale, ikke fylder meget i regeringsgrundlaget, er de kun blevet større siden 2023.

Håndteringen af rekrutteringsudfordringer, flere ældre og stigende borgerforventninger vil i de kommende år kræve stærke og handlekraftige kommuner, der kan og vil gennemføre svære prioriteringer og omstillinger.

Se mod Norge

Skiftende regeringer med støtte fra en bred kreds af partier på Christiansborg har altid stillet krav til kommunerne og haft ambitioner på kommunernes vegne. Det er der ikke noget nyt i.

Spørgsmålet er, hvordan og hvor meget staten skal blande sig i måden, de kommunale opgaver løses på, og i måden de kommunale institutioner styres og finansieres på.

Ingen af disse tiltag er i sig selv radikale ændringer, men de bidrager ikke desto mindre til en gradvis svækkelse af kommunen.

Peter Bjerre Mortensen
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Det er væsentlige spørgsmål, som fortjener en mere grundig belysning.

Måske ligefrem i en kommission, som kunne få til opgave at give en samlet analyse af statens styring af kommunerne med henblik på at tilvejebringe et solidt grundlag for en diskussion af, hvilke principper og retningslinjer der i de kommende år bør guide statens styring af kommunerne.

En sådan kommission har man faktisk i Norge, Kommunekommissionen, som blev nedsat sidste år, og den udgav tidligere i år en delrapport om netop statens styring af kommunerne i Norge.

Diverse ekspertgrupper og kommissioner på udvalgte politikområder kan være ganske nyttige, men det særlige ved kommunerne – modsat ministerierne – er, at de har et ansvar, der går på tværs af rigtig mange politikområder.

Det gør det svært at diskutere styring af for eksempel ældreområdet uden at forholde sig til styringen af de andre områder, som kommunerne samtidig har ansvaret for.