
4. juni 2026 kl. 02.00
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
For dem, der har arbejdet med kommuner i de senere år, er der en velkendt lyd i firkløverregeringens institutionsreform. Vi har hørt den før.
Mette Frederiksen (S) lancerede velfærdsaftalerne ved Folketingets åbning i 2020 som en "lidt vild idé," og i 2021 blev syv kommuner sat fri fra national og kommunal regulering på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet i et forsøg, der løb til 2024.
Folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024 med undertitlen "frihed og fordybelse" flyttede beslutningskompetence fra kommunalbestyrelsen til den enkelte skoles ledelse. Og nu en institutionsreform. Frisættelse er ikke en ny idé i dansk forvaltning.
Prøv Altinget Kommunal
Følg det politiske maskineri tæt med journalistik, der tager politik alvorligt og giver dig indsigt, du kan bruge i dit arbejde og din hverdag.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling



































