Debat

Affaldsformand: KL's dødsliste var smækfuld af fejl

KL prøvede med sin såkaldte dødsliste at gøre op for den overdimensionering af forbrændingskapaciteten, som findes på Sjælland og i københavnsområdet. Det lykkedes ikke, skriver Jørgen Bing (SF).

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jørgen Bing
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et bredt politisk flertal står bag den plan om øget liberalisering inden for affaldssektoren, som blev vedtaget sidste år. Målet var større genbrug/genanvendelse og mindre forbrænding af vores affald.

Det er alt sammen prisværdige og nødvendige målsætninger – men spørgsmålet er, om man ikke har angrebet problemerne i en forkert rækkefølge, og om medicinen, der er udskrevet, måske skader mere, end den gavner?

Danmark har et af verdens mest effektive affaldssystemer, blandt andet på grund af det kommunale ansvar for opgaveløsningen. Vi ligger også i toppen blandt de lande, der indsamler, sorterer og behandler vores affald på den mest miljørigtige måde. Men de voksende klima- og miljøproblemer dikterer også, at vi ikke skal hvile på laurbærrene, men blive ved med at videreudvikle, forfine og effektivisere vores systemer.

Og som altid, når det gælder miljøpolitik, ja, så bliver det lynhurtigt konverteret til erhvervspolitik. Mange private virksomheder betragter området med interesse og øjner kommercielle muligheder i vores voksende affaldsmængder (og ja, vores affaldsmængder er voksende trods planens forudsætninger om det modsatte).

I stedet for at starte med at stille krav til producenterne om at producere varer, der rent faktisk kan genanvendes, stiller man krav om genanvendelse af u-genanvendelige produkter.

Jørgen Bing (SF)
Formand for Affaldselskabet Vendsyssel Vest (AVV), medlem af Hjørring Byråd

Spørgsmålet er naturligvis, om det er fornuftigt at gamble med affaldssystemerne, når vi står over for så vigtige udfordringer.

Sporene skræmmer
Sporene fra tidligere tiders liberaliseringsforsøg kunne skræmme. Blandt andet i Nordjylland har vi oplevet firmaer, der har påtaget sig håndteringsopgaver, som både har svinet og til sidst også kastet håndklædet i ringen, hvorefter den utaknemmelige oprydningsopgave overlades til kommunerne. Således efterlades både miljø og borgere med en stor ekstraregning.

Ligeledes kan det aflæses, at den eneste fraktion, der ikke kan notere en afbrændingsreduktion, er det genanvendelige erhvervsaffald, som kommunerne for nogle år siden fik forbud mod at håndtere. Dét skulle overlades til de private.

I AVV påtager vi os meget gerne de affaldsopgaver, som samfundet ønsker løst. Vi er også indstillet på at genanvende langt mere og afbrænde mindre. Faktisk er vi langt forud for tidsplanen på disse felter.

Vi har i Nordjylland i det hele taget kapacitetsreguleret vores behandlings- og afbrændingsfaciliteter på en måde, så vi i videst muligt omfang lokalt indsamler, sorterer og udnytter det affald, der også produceres lokalt.

Samme model har man ikke valgt på Sjælland – og slet ikke i Københavnsområdet. Her oplever man en voldsom overdimensionering af forbrændingskapaciteten – og for at bøde på dén misere, lagde KL op til, at der skulle lukkes en lang række værker i blandt andet Jylland, som så kunne sende deres forbrændingsegnede affald over Storebælt. Rapporten, den såkaldte ”dødsliste”, der udpegede, hvilke anlæg der skulle lukkes, var imidlertid af så ringe kvalitet og smækfyldt med objektive fejl, at selv bestilleren af rapporten anstændigvis ikke kunne lægge navn til dette makværk, hvorefter konklusionerne blev arkiveret lodret.

Spørgsmålet er så, om Folketinget så alligevel vil gennemtrumfe de samme lukninger, men under dække af et andet figenblad.

Som altid, når det gælder miljøpolitik, ja, så bliver det lynhurtigt konverteret til erhvervspolitik

Jørgen Bing (SF)
Formand for Affaldselskabet Vendsyssel Vest (AVV), medlem af Hjørring Byråd

Så du røgen?
Helt grundlæggende står man dog fortsat med et problem i forhold til en yderligere sortering af vores affald og en øget genanvendelsesprocent. For der er ingen afsætning for mange af de sorterede fraktioner. For eksempel hober plast og tekstiler sig op på alle affaldsanlæg. Det højt besungne marked kan nemlig ikke anvende disse fraktioner p.t., fordi de ofte består af sammensatte materialer.

Men i stedet for at starte med at stille krav til producenterne om at producere varer, der rent faktisk kan genanvendes, stiller man krav om genanvendelse af u-genanvendelige produkter. Det fører til en uigennemsigtig handelsspiral af disse fraktioner, og i sidste ende havner de så måske i et bål på en malaysisk strand. Vi kan så pudse glorien. Affaldet er nemlig ikke afbrændt i vores højeffektive og miljøvenlige anlæg.

Så du røgen?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00