Aktører splittede over refusionsreform
AFTALE: Omlægning af kommunernes refusion på beskæftigelsesområdet får en blandet modtagelse fra arbejdsmarkedets aktører. FTF og Socialrådgiverne frygter, at de svageste ledige kommer i klemme, mens arbejdsgiverne gerne ser den økonomiske pisk taget mere i brug.
Michael Hjøllund
JournalistDe, der har den ringeste evne til at komme på arbejdsmarkedet, kan komme i klemme.
Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening
”Det skal være den enkelte arbejdsløses behov og ressourcer, der er i centrum for beskæftigelsesindsatsen – ikke systemet. Det er hovedtanken bag beskæftigelsesreformen – og det er det, som denne reform af refusionen til kommunerne skal understøtte. For kommunerne skal det altid klart bedst kunne betale sig at vælge en indsats, der er målrettet at hjælpe den enkelte arbejdsløse i job eller uddannelse. Sådan har det ikke været hidtil. Det retter vi op på nu.”
En ny model for kommunernes refusion af udgifter til beskæftigelsesindsatsen får både ris og ros fra arbejdsmarkedets parter.
Mandag indgik SR-regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en aftale, som betyder, at kommunerne nu i udgangspunktet får den samme procentdel af deres udgifter til job-indsatsen refunderet fra staten, uanset hvilken type ydelse, der er tale om. Reformen er et grundlæggende opgør med det ganske komplicerede system, der hidtil har afgjort, hvordan kommuner og stat fordeler udgifterne ved beskæftigelsesindsatsen.
Den nye model skal give kommunerne friere hænder til at vælge den indsats, de mener er mest effektiv. Til gengæld bliver kommunerne straffet på pengepungen, hvis de er for længe om at få de ledige væk fra eksempelvis dagpenge, kontanthjælp eller løntilskud og over til almindelig beskæftigelse.
Sådan virker trappemodellen
Reglerne for den statslige refusion til kommunerne forenkles, så der er samme refusionsprocent, uafhængig af hvilken ydelse refusionen vedrører. I dag gælder forskellige refusionsordninger afhængig af, om udgiften vedrører kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, fleksjobydelse osv.
Refusionsprocenten nedtrappes over tid
- fra 80 procent de første fire uger
- 40 procent fra uge 5-26
- 30 procent fra uge 27-52
- og 20 procent efter uge 52.
Ydelser, som kommunen enten ikke eller kun i begrænset omfang kan påvirke, holdes dog uden for modellen som efterløn og skånejob.
Samlet er der tale om en omlægning fra refusion til bloktilskud, som på det foreliggende grundlag skønnes til ca. 7,6 mia. kr. i 2016 stigende til ca. 16,7 mia. kr. i 2032.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kommunal
