Bornholms borgmester: Målret tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner til dem med størst behov

Nu skal indenrigs- og sundhedsministeren fordele over 700 millioner i tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Puljen bør målrettes kommuner med størst behov, så de værste besparelser på næste års budgetter kan undgås, skriver Jacob Trøst (K).

Borgmester på Bornholm, Jacob Trøst (K), har bedt staten om 200 millioner kroner ekstra i 2024 for at afværge besparelser.<br> — Borgmester på Bornholm, Jacob Trøst (K), har bedt staten om 200 millioner kroner ekstra i 2024 for at afværge besparelser.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Jacob Trøst

Borgmester (K), Bornholms Regionskommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det kommunale udligningssystem har blinde vinkler og efterlader kommunerne med ulige forudsætninger for at løse deres opgaver. Det sker bevidst for at give et incitament til at skabe vækst. Det er et sundt princip, at en kommune får andel i den vækst, den skaber.

Men kun hvis kommunerne har lige gode forudsætninger for at skabe vækst.

Det kan man ikke sige om mange vanskeligt stillede kommuner, der eksempelvis kun har få statslige arbejdspladser og et lavt udbud af videregående uddannelser. Begge dele udfordrer kommunernes muligheder for selv at skabe vækst, fordi de unge flytter væk for at uddanne sig og ofte ikke har noget job at flytte tilbage til sidenhen.

For delvist at kompensere for de blinde vinkler, er udligningssystemet suppleret af forskellige tilskudsordninger, eksempelvis tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner.

I år er puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner øget til 734,4 mio. kr. Forøgelsen kan indikere, at der på Christiansborg er en stigende erkendelse af, at tidligere tiders behov for tilskud til finjusteringer er blevet til store og strukturelle problemer for en række særligt vanskeligt stillede kommuner.

Læs også

Væsentligt færre kommuner søger om særtilskud

Færre kommuner bør få hjælp

Sidste år blev puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner søgt af 50 kommuner og fordelt til 18 af ansøgerne. Det er min påstand, at en endnu mindre gruppe vanskeligt stillede kommuner skiller sig ud ved at have et særligt stort behov for en økonomisk håndsrækning, så de værste besparelser på næste års budgetter kan undgås.

Det er kommuner, som har udtømt de mest oplagte muligheder for at få budgetterne til at hænge sammen og som kæmper en daglig kamp mod lave indtægter og stigende udgifter.

I Bornholms Regionskommune ser vi ind i et sparekrav for næste år på 119 millioner kroner. Det er en stor udgiftsreduktion for en kommune, der i allerede i årevis har sparet, effektiviseret og digitaliseret.

Med sidstnævnte forringelse er vi på grænsen af, hvad jeg anser som en værdig ældrepleje.
Jacob Trøst (K)
Borgmester, Bornholms Regionskommune

Vi har eksempelvis gennemført skolelukninger, så nogle børn har 20 kilometer til skole. Næste års spareforslag omfatter at oprette ét stort skoledistrikt på Bornholm, så nogle børn vil få endnu længere vej til skole.

Derudover er der spareforslag om at reducere andelen af uddannede pædagoger i vores daginstitutioner og om at reducere frekvensen af hjemmeplejens rengøring fra hver anden til hver tredje uge. Med sidstnævnte forringelse er vi på grænsen af, hvad jeg anser som en værdig ældrepleje.

Hertil kommer en lang række yderligere spareforslag, som jeg ikke vil folde ud her, men som jeg gruer for at skulle gennemføre.

Vi er særligt 'vanskeligt stillet'

Hvis vi skal i mål med næste års budget uden et betydeligt tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, skal vi fra politisk side godkende alle de spareforslag, der er på bordet.

På indtægtssiden har vi ikke flere håndtag at dreje på, eftersom vi kun er 0,1 procentpoint fra Danmarks højeste kommuneskat og i mange år har haft Danmarks højeste grundskyldspromille.

På Bornholm har vi en målsætning om at blive en økonomisk bæredygtig kommune, hvor budgettet går op uden særlige tilskud. Her er Energiø Bornholm en mulighed, som vi arbejder benhårdt på at gribe og få mest mulig succes ud af, men de næste år fører energiøen kun udgifter med sig.

Eksempelvis har vi en stor opgave med at forberede, planlægge og sagsbehandle energiøen. Også det gør Bornholms Regionskommune til en særligt vanskeligt stillet kommune med stort behov for en økonomisk håndsrækning over de kommende år, indtil vi får udviklet et bæredygtigt samfund – økonomisk såvel som socialt.

Læs også