Debat

BUPL: Gode normeringer er altafgørende

ØKONOMIDEBAT: Argumenterne for en minimumsnormering og gode normeringer står i kø, skriver formand for BUPL Elisa Bergmann. Nu gælder det for regeringen og KL bare om at gribe dem og skabe en fælles national målsætning for en positiv udvikling af normeringer for landets børn- og ungeinstitutioner. 

Mange af midlerne, der er afsat til bedre normeringer, er ikke havnet ude hos børnene. De&nbsp;er i stedet forsvundet i kommunekassen, mener Elisa Bergmann.<br><br>
Mange af midlerne, der er afsat til bedre normeringer, er ikke havnet ude hos børnene. De er i stedet forsvundet i kommunekassen, mener Elisa Bergmann.

Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Regeringen og Kommunernes Landsforening står foran en kommuneaftale for 2016, og det er nødvendigt med en forpligtende aftale på børneområdet.

De seneste måneder har debatten om dårlig normering fyldt meget både landsdækkende og lokalt.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt lovede bedre daginstitutioner i nytårstalen, og regeringen har i snart mange måneder arbejdet med den meget omtalte børnepakke, der kan komme hvert øjeblik. Imens har KL travlt med at fortælle, hvor meget de allerede har gjort på børneområdet de seneste år.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send et indlæg til [email protected]

Historisk dårlige normeringer
Faktum er, at vi står med historisk dårlige normeringer i landets vuggestuer og børnehaver. Hvis man måler kvaliteten i daginstitutionerne op imod niveauet i 2009, så mangler der 4.400 fuldtidsansatte pædagoger. Det til trods for, at regeringen og støttepartierne over flere omgange har afsat penge til bedre normeringer.

Mange af midlerne er bare ikke havnet ude hos børnene men er forsvundet i kommunekassen.

Vi ved fra et effektstudie fra Rambøll, at netop kombinationen af SFO-tilbud og pædagoger i skolen har betydning for børnene. De får bedre trivsel, lærer i andre rammer og klarer sig bedre i skolen.

Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Der er derfor behov for en kommuneaftale, der får normeringerne til at bevæge sig den rigtige vej. Vi er i gang med en lang og sej kamp for at genoprette kvaliteten og vi bevæger os meget langsomt i den rigtige retning.

Alt for langsomt.

Gode normeringer er afgørende for børns trivsel
BUPL kæmper i øjeblikket hårdt for en minimumsnormering, men den kan ikke stå alene. Derfor er det nødvendigt, at regeringen og KL aftaler en national målsætning om en positiv udvikling i normeringerne.

En minimumsnormering skal jo kun være en bundgrænse. Et absolut minimum.

Kommunerne og regeringen skal have større ambitioner med udgangspunkt i den nye officielle normeringsopgørelse, der kommer for første gang i januar 2016. Den nye opgørelse skal være afsæt for drøftelserne mellem regeringen og KL, så man årligt kan følge udviklingen i de enkelte kommuner.

Det er ingen hemmelighed, at BUPL glæder sig meget til at få officielle normeringstal fra de enkelte kommuner. Det vil gøre det nemmere at sætte fokus på de kommuner, der ligger dårligst, hvor man har skåret alt for meget på børneområdet de seneste år.

Børnene kan ikke være tjent med, at de kan gemme sig i statistikken.

De nyeste resultater fra SFI viser, at gode normeringer og uddannede pædagoger er afgørende for børns trivsel og udvikling. KL og regeringen er også bekendt med Heckmann-kurven, der viser, at tidlige investeringer betaler sig i længden.

Argumenterne for en minimumsnormering og generelt gode normeringer står i kø. Derfor skal kommuneaftalen også være forpligtende over for børnene.

SFO- og fritidsområdet kræver opmærksomhed
Men nul til seks-området skal dog ikke fylde det hele. BUPL er også stærkt bekymret over udviklingen på SFO- og fritidsområdet, hvor mange tusinde børn er forsvundet efter skolereformen.

Hvor uvurderlig upåagtet læring og udvikling foregår.

Det sker samtidig med, at de kommunale budgetter for skole- og fritidsområdet bliver reduceret i 2015.

Kommuneaftalen bør derfor sikre, at der gøres noget for alle de børn, der ikke mere får gavn af kombinationen af pædagoger i SFO og i skolen.

Vi ved fra et effektstudie fra Rambøll, at netop kombinationen af SFO-tilbud og pædagoger i skolen har betydning for børnene. De får bedre trivsel, lærer i andre rammer og klarer sig bedre i skolen.

Bevar udsatte børn og unge i fritidstilbuddene
Helt konkret foreslår BUPL, at regeringen og KL aftaler en national målsætning om at bevare udsatte børn og unge i fritidstilbuddene.

Regeringen kan passende understøtte målsætningen med de ekstraordinære midler til implementering af skolereformen i 2016 og 2017.

Det er vigtigt, at kommunerne arbejder med for eksempel sociale fripladser i SFO- og klubtilbud, så det ikke er familiens økonomi, der skal være afgørende for, om barnet kan deltage i meningsfulde fællesskaber med tilgængelige og professionelle voksne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisa Rimpler

Formand, BUPL
pædagog (Esbjerg Seminarium 1999)

0:000:00